Vi har, traditionen tro, bedt hende om at pege på i alt seks steder i København: Tre der topper, og tre der flopper. Du kan se, hvad hun har valgt lidt længere nede.

Barfod er 57 år, født i København, uddannet jurist og har arbejdet som advokat i mange år. Hun er tilknyttet Advokaterne Foldschack & Forchammer.  

Hun bor på Nørrebrogade, har fire børn sammen med sin mand og har tidligere været medlem af Folketinget i ti år — også for Enhedslisten. Som ung i 80'erne var hun med i organisationen Kommunistiske Studenter.    

Leder af Københavns største

I november stod Barfod i spidsen for lidt af en jordskredssejr ved kommunalvalget. For første gang er Socialdemokratiet ikke det største parti i Borgerrepræsentation — dét er nu Barfods Enhedslisten, oven i købet med god margen.

Liste Ø har nu 15 mandater, mens A kun har 10.

Dermed var der optakt til, at Barfod kunne være blevet overborgmester og for første gang skubbe liste A væk fra posten.

Men i sidste ende pegede et flertal på Sophie Hæstorp Andersen fra Socialdemokratiet, der som midterparti typisk har lettere ved at tiltrække støtte til overborgmesterposten fra begge sider af salen.

Barfod sidder altså nu i stedet på teknik- og miljøborgmesterposten, der gerne regnes for den næstvigtigste på Københavns Rådhus, og som naturligvis er den mest relevante for nærværende magasin.  

Enhedslisten står nu i spidsen for hvad der de senere år ofte er blevet benævnt 'grøn blok' — og som også består af SF, De Radikale og Alternativet. Partierne har igennem en længere periode kæmpet for blandt andet en reduktion af bilismen og et grønnere København, og efter valget har blokken for første gang samlet flertal i Borgerrepræsentationen.

Ikke mindst derfor bliver det spændende at følge borgmesterens gøren og laden i de kommende år. Her viser hun os lidt af, hvad der kan være i vente:  

Top & Flop, Line Barfod

TOP: Assistens Kirkegård  

Et af mine favoritsteder i København er Assistens Kirkegård. Der er smukt og en fantastisk ro.

Det er et åndehul i byen, midt på Nørrebro, hvor man kan opleve naturen.

Stedet bliver flittigt benyttet af københavnere i alle aldre, men samtidig er der en fælles respekt for, at det er en kirkegård.   

TOP: Jægersborggade

Jægersborggade er unik, fordi hele gaden er én stor andelsboligforening.

Beboerne har tænkt over tingene og sat sig sammen for at blive enige om nogle dogmer for, hvilket forretningsliv de ønsker, at de skal være i gaden. Det mærker man tydeligt, når man færdes i gaden.

Jeg kunne godt tænke mig, at det koncept blev udbredt til andre steder i byen — måske endda på Strøget, som virkelig godt kunne trænge til en revitalisering og en sammenhængende plan for forretningslivet. 

TOP: Amager Fælled

Som den er i dag. Det er fantastisk, at vi har så stort et område så tæt på byen, hvor man kan opleve vild natur og søge ro.

I de senere år er der taget nogle initiativer som Amagerminoen og Rute til Ro, som udvider mulighederne for at anvende området, men samtidig fastholder, at naturen er i hovedsædet.

FLOP: Amager Fælled

Det beskæmmende byggeprojekt på Tornsangerland.

Lige så fantastisk Amager Fælled er som naturområde, lige så frygtelig oprørt er jeg over det byggeprojekt, som nu bliver tvunget igennem på trods af rigtig stor modstand blandt københavnerne.

Der er ingen tvivl om, at vi skal skabe flere betalelige boliger til københavnerne. Men det skal ikke ske på bekostning af unik natur.

FLOP: Moderne kontorbyggerier

Alt, alt for mange steder i de nye byområder er bygget alt for tæt og alt for højt og er præget af trist og ensartet arkitektur.

Pengene bestemmer, og kommunen har ikke midler til at kræve, at der kommer arkitekter ind over det hele.

For eksempel i Ørestad, hvor man startede med at anlægge et kæmpe indkøbscenter — Field's — og byggede resten af bydelen rundt om det. Det var en kæmpe katastrofe.

Vi har brug for en by i menneskelig skala. Det tætte kan gå an, hvis det samtidig ikke er for højt. Men der skal være plads til mødesteder og til grønt, så man kan trække vejret i de nye bydele. 

FLOP: Lynetteholm

På alle tænkelige måder en ommer. I anlægsfasen er det ekstremt CO2-belastende, når de mange tusinde lastbiler skal fragte jord til opfyldning gennem byen.

Og, som vi ser netop nu, er det en belastning for naturen, når der hældes overskydende slam ud i Køge Bugt.

Lynetteholm er samtidig en demokratisk katastrofe, hvor almindelige høringsrettigheder er blevet taget fra borgerne, og hvor helt afgørende beslutninger er truffet, uden at danskerne har fået en reel chance for deltage i beslutningsprocessen.