Sydhavnen topper og Strøget flopper for byens nye bygge­borgmester

37-årige Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten afløser sin partifælle Morten Kabell på den tunge post og er de næste fire år øverste chef for byens byggeri, trafik og vedligehold.

Hun er blandt andet inspireret af bylivseksperten Jan Gehl og ønsker sig København som en lige by og en mere grøn by med gode boliger og grønne områder og byrum for mennesker.

»En by som er sundere at bo i, og hvor mennesker med almindelige indkomster har råd til at være og have et godt liv. Med mere plads til mennesker, der går, cykler og tager det offentlige, og mindre plads til bilerne, der forurener,« fortæller Ninna Hedeager Olsen, da hun mødes med Magasinet KBH på rådhuset.

Borgmesteren bor på Kapelvej på Nørrebro sammen med sin mand Klaus. Hun har i sine sytten år som københavner også boet på Vesterbro og i kollektiv i Vanløse, men Nørrebro er der, hun føler sig allermest hjemme i hele verden.

Fra cykelbudets synsvinkel

Ninna Hedeager Olsen lærte hurtigt hele byen at kende, da hun som relativt nytilflyttet fra Holstebro startede som cykelbud i København. I en periode kørte hun ud med varer fra supermarkeder og leverede til gamle mennesker i deres hjem.

»Jeg var jo stadig ret ny i byen, og det var en god måde at lære vejene at kende på. Man var også inde i mange hjem og så både kæmpe herskabslejligheder, som man kunne fare vild i, og bittesmå boliger. Det var også en måde at se uligheden i byen på,« siger hun.

Efter at have læst arbejdsmiljø på RUC har Ninna undervist på Professionshøjskolen Metropol de sidste syv år som adjunkt og lektor. Siden 2014 har hun også siddet i Borgerrepræsentationen – 3,5 år i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, og i sommer skiftede hun over til Teknik- og Miljøudvalget og nåede lige at blive lært lidt op af sin forgænger Morten Kabell, der ikke genopstillede ved kommunalvalget i november.

»Teknik- og miljøområdet er et område, der handler om mennesker. Det er ikke bare bygninger og kolde ting, som mange måske forestiller sig. Her kan man skabe varige forandringer i byen og træffe beslutninger, der berører allerflest københavneres liv hver eneste dag. Det er nok det område, man får allerflest borgerhenvendelser,« siger Ninna Hedeager Olsen.

Inden den nytiltrådte borgmester for alvor tager fat på arbejdet, har Magasinet KBH bedt hende pege på tre ting i København, der topper, og tre ting i byen, der flopper:

TOP: Assistens Kirkegård

Jeg bruger Assistens Kirkegård meget. Det er et dejligt sted at komme og få ro, men det er også der, jeg løber eller sætter mig hen med venner om sommeren på et tæppe.

Den har mange funktioner. Selvom den er en kirkegård, får den nogle steder lov til at være helt vild natur, og der kan være nogle, der sørger, og samtidig nogle, der solbader. Den er symbol på at være i en storby, hvor man deles om pladsen.

TOP: Sydhavnens landsbystemning

Sydhavnen er et sted, jeg har lært at holde af. Det er kommet lidt senere – blandt andet af at jeg er begyndt at se fodbold ude i Boldklubben Frem og har lært nogle sydhavnere at kende.

Sydhavnen er landsbyagtig og meget mangfoldig. Folk hilser på hinanden, og man kan mærke, de kender hinanden i byrummet. I Sydhavn er der stadigvæk plads til skæve eksistenser, der bor i deres kolonihaver, hvor det hele er lidt uautoriseret – et klondike-kaos.

Der er mennesker her, som ikke lige passer ind i samfundet, og som der desværre ikke er så meget plads til i andre dele af byen længere. Der er en utrolig rar og rummelig stemning, hvis man går med ud i kolonihaverne efter fodboldkampen og drikker en øl.

TOP: Axel Towers

Generelt synes jeg, der er meget højhusbyggeri, der ikke er ret gennemtænkt, men et eksempel på et godt højhus er Axel Towers. Bygherre og lejere havde været i eksemplarisk dialog med Borgerrepræsentationen og med de omkringliggende naboer om, hvordan man kunne lave noget, der passede ind, og også gav adgang for alle københavnere med et offentligt byrum nede og nogle offentligt tilgængelige etager oppe.

Man indgik et kompromis, hvor man fik lov at fylde lidt mere med byggeriet, men til gengæld tog flere hensyn til det grønne og et rart byrum omkring. Når man bygger højt, skal man tænke på ikke at skabe et dårligt klima for de omkringliggende byrum, for der kan meget hurtigt opstå vindtunneler og skygger for byrummet. Og så er Axel Towers virkeligt gennemtænkt arkitektonisk. Der er ikke sparet på detaljerne.

Med Axel Towers fandt man en måde, hvor alle blev glade. Jeg vil gerne have, at flere skal være med til at bestemme, hvordan nyt byggeri skal se ud. Det ideelle er at lave borgerinddragelse, så naboerne også synes, det nye er pænt at se på og rart at være nabo til. Jo mere demokratisk proces, jo bedre.

FLOP: Postgrunden og få almene boliger

Postgrunden er lige blevet vedtaget på Vesterbro, og der kunne man sagtens have bygget meget mere alment. Der kommer en meget lav procentdel almene boliger langt fra vores målsætning på 25%, og det synes jeg er enormt ærgerligt, når man bygger sådan et nyt område, som er stationsnært, at man så ikke bygger noget, som almindelige mennesker får råd til at bo i. Og som arkitektonisk tager mere hensyn til omgivelserne.   

Der er en stigende ulighed i byen, og det er både, fordi boligpriserne bliver presset op på grund af en utroligt stor efterspørgsel, men det er også, fordi det ikke længere er billigt at bo i andel, og fordi der er for lidt alment byggeri. Det er jo noget, man kan gøre noget ved – ved for eksempel at lave områdeløft, forbedre boligmassen og bygge mere alment.

FLOP: Jagtvejens forurening

Der er alt for meget forurening i byen. H. C. Andersens Boulevard er det eksempel, alle snakker om, men forureningen på Jagtvej er også alvorligt høj. Det skyldes højst sandsynligt, hvordan vejen vender i forhold til vind, og at den er meget smal, og at bilerne holder så meget stille. Det er jo helt grotesk, at der er så meget forurening på en vej, hvor der ligger skoler og daginstitutioner.

Jeg synes, det er utroligt, at der er steder i byen, hvor der er så meget forurening, og vi indånder partikler, som er så farlige. Det er utroligt, at vi ikke får gjort mere ved det – ved for eksempel at udvide nogle miljøzoner eller skabe elbilszoner.

FLOP: Strøget

Strøget og gaderne omkring har udviklet sig til et område, som der nok ikke er mange københavnere, der bruger. Jeg prøver altid at undgå at komme derind om aftenen og natten, for der er en rigtigt ubehagelig, rå stemning.

De almindelige butikker forsvinder, og så er der kæmpekæder, der tager over, så det minder mere og mere om Jomfru Ane Gade i Aalborg. Det er de samme ejere, der har købt næsten alle barerne, og alt er blevet meget ens og festagtigt. Det er en trist udvikling for det område, hvor der kunne være så meget fedt.

Det, der gør en by god, er, at den er blandet. At der ikke er ét sted, alle barerne og butikkerne er, et andet sted, folk bor, og et tredje sted, folk arbejder, men at det er blandet, så man kommer alle steder hele døgnet. Det skaber også mere tryghed, når det ikke er sådan, at der er områder, der er døde om natten, og nogle andre områder, der er døde om dagen.