pixel

Tine Brylds plads er ved Radiohuset

Byrummet over Forum Station er blevet opkaldt efter den folkekære radio-rådgiver for generationer af unge.

tine brylds plads radiohuset

Gennem fire årtier ringede landets ungdom til Tine på Tværs for råd, vejledning og måske et lille los bagi. DRs radiobrevkasse gjorde socialrådgiveren Tine Bryld til folkeje som de unges lydhøre rådgiver, og hendes plads i radiolytternes hjerter manifesterer sig nu i byen med hendes plads lige over for det gamle radiohus på Rosenørns Allé.

Kort
Tine Brylds Plads

Tine Brylds Plads er det nye officielle navn for den aflange plads foran Forum, der blandt andet er hjemsted for tre geometriske jernskulpturer af Egon Ficher og fem af metroens glaspyramider.

Udover tilhørsforholdet til genboen Radiohuset, der siden er blevet hjem for Musikmuseet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, ligger pladsen også skråt over for Steenwinkelsvej, hvor Tine Bryld voksede op. I mange år og frem til sin død i 2011 boede hun på Uraniavej, også på Frederiksberg C.

Som radiovært, brevkasseredaktør og forfatter var Tine Bryld kendt for at sætte fokus på samfundets udstødte og udsatte og for at tage unge menneskers problemer alvorligt. Tværs sendte fra 1972 til  2009 og blev Danmarks Radios længt kørende radioprogram med den samme vært.

Da dr.dk i anledning af 100-året for kvinders valgret i 2015 bad danskerne kåre Danmarks mest betydningsfulde kvinde gennem de 100 år, vandt Tine Bryld afstemningen foran daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt og Dronning Margrethe II.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling