Er det Papirøen? Christiansholm? Eller Trangravsvej?

Dén principielle debat er opstået omkring den kunstige ø, der ligger midt i havneløbet lige over for Skuespilhuset og resten af Indre By. Den lyder det officielle navn Christiansholm, men er i folkemunde bedre kendt under navnet "Papirøen".

Vejnavnenævnet i Københavns Kommune har stillet et forslag om at ændre vejnavnet på øen fra Trangravsvej til Papirøen. 

Christiansholm — eller Papirøen — er forbundet med Arsenaløen via Trangravsvej. Den krydser vandet over et cirka 15 meter bredt stykke land, og fortsætter ind på selve øen, hvor den fortsat hedder Trangravsvej.

Det er den del af Trangravsvej, der løber inde på selve øen, som nævnet vil ændre til Papirøen. Dermed vil de fremtidige beboere få dén adresse på postkassen. 

Dén idé har dog sparket gang i en debat, hvor Vejnavnenævnet, Christianshavns Lokaludvalg og ejeren af af øen — udviklingsselskabet CØ P/S — står i hver sit hjørne.

Nævnets forslag om at navngive vejen efter det populære Papirøen falder ikke i god jord hos lokaludvalget, som vil holde fast i det nuværende navn, Trangravsvej, da Papirøen ifølge udvalget kun "henviser til nyere tid". 

CØ P/S, som er godt i gang med at udvikle øens kommende lejligheder, afviser også navneforslaget, men byder ind med sit eget bud på en navneændring: Fremover bør vejnavnet på øen ændres til Christiansholm.

Bygherren mener, at et selvstændigt vejnavn vil fremme orienteringen til øen, og at Christiansholm har større historisk værdi som navn, da det er ældre end det nuværende Trangravsvej. Øen fik navnet Christiansholm i 1700-tallet — opkaldt efter datidens Kong Christian d. 6.

Men faktisk startede den kunstige ø med at hedde noget helt andet.

Motzmanns Plads?

Øen blev skabt, da kaptajn Johan Georg Motzmann fik tilladelse til at anlægge en kunstig holm i Københavns havn anno 1696.

Den blev døbt Motzmanns Plads og blev brugt som privat skibsværft. Kaptajn Motzmann måtte dog afgive sin ø til marinen i 1714 på grund af gæld.

Herefter blev øen brugt som krigshospital under Store Nordiske Krig, og da dén sluttede i 1721 købte den danske flåde øen og udvidede den.

Arbejdet blev afsluttet under Christian d. 6 og øen blev nu navngivet efter kongen.

I 1950'erne opførte Den Danske Presses Fællesindkøb et halanlæg til at oplagre papir, der skulle forsyne blandt andre københavnske dagblade med avispapir. Det folkelige "Papirøen" stammer fra denne periode.

Spoler vi frem til moderne tid, er øen blandt andet blevet brugt til at huse Experimentarium, der tog midlertidigt ophold på øen, mens deres bygninger i Hellerup gennemgik en omfattende renovering. På samme tid bredte duften af pulled duck sandwiches sig på Papirøen, da madmarkedet "Copenhagen Street Food" havde sine boder her frem til 2017. 

Fra sensommeren 2023 vil de første boliger stå indflytningsklar på Papirøen. 

Navneændringen vil snart komme til endelig behandling i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg.

Usikkerheden om gadenavnet ser ikke ud til at påvirke salget af de kommende lejligheder. I skrivende stund er kun 31 ledige af de oprindelige 151.