Styrtregn bliver til vandløb på Frederiksberg

Men det har de tænkt sig at gøre på Frederiksberg. For selvom kloaksystemet også er en flittig vandledning, er det begrænset hvor meget vand det kan opsamle og videreføre.

Overfladevandet på to testgader skal fremover sendes på en malerisk rejse langs kantstenene og give os regnvåde københavnere en snert af Seinen, Themsen eller Moldau — blot i rendestensformat.

Regnvandet vil nu ikke længere forsvinde ned i kloakken, men i stedet på overfladen blive ført til det nærmeste, underjordiske regnvandsmagasin. 

I første omgang er der tale om et forsøg på Normasvej og Julius Valentiners Vej, som — hvis alt går godt — vil blive udrullet flere steder på Frederiksberg.

Mens Julius Valentiners Vej —  mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej —  hører til den tætte del af byen, er Normasvej en mindre villavej syd for Roskildevej. Gaderne er altså nogenlunde repræsentative for store dele af Frederiksberg.

Mens forsøget står på, vil måleapperater dokumentere og overvåge effekten, så vandet ikke havner uønskede steder. 

”Vandet må ikke løbe ind over cykelstier og fortove og på den måde gå ud over trafiksikkerheden eller være til gene for cyklister og gående," lyder det fra formanden for Frederiksbergs Miljø- og Trafikudvalg, Jan E. Jørgensen (V) i forbindelse med forsøget.

"Samtidig [kan vi] dele viden med andre byer i verden, og det giver god mening i en tid, hvor oversvømmelser er et globalt problem”, siger han videre.  

Forsøget med regnvands-åerne er sat til at løbe til november, hvorefter resultaterne skal evalueres. 

Viser den våde idé at holde vand, kan den altså etableres på andre veje i kommunen.

Mange regnprojekter på FRB

Små kantstens-bække er ikke den eneste innovative løsning, som Frederiksberg Kommune i disse år har sat i værk for at imødekomme store mængder regn.

På Helenevej finder man fliser udstyret med såkaldte permeable fuger, så regnvand opsamles mellem fliserne og siver ned under selve vejen.

Andre steder kan man støde på den såkaldte "Frederiksberg Klimasten" — en fintunet betonsten, der med sin struktur fungerer som en svamp og kan indeholde otte liter vand pr. sten.

Også flere træer på Frederiksberg er ved hjælp af et særligt system koblet til skybrudsanlæg, hvorfra de vandes direkte med opmagasineret regnvand.

Endelig samarbejder Frederiksberg og Københavns Kommune i disse år om et af byens allerstørste anlæg til regnvandshåndtering. 

Fra 2025 skal en tunnel med start ved siden af Søerne lede overskudsvand fra kloakken under byen og ud i havneløbet.

Helt præcis skal tunnelen løbe fra den sydligste spids af Sankt Jørgens Sø og fortsætte godt halvanden kilometer under jorden til udløbet ved en ny pumpestation ved Kalvebod Brygge.

Derudover arbejdes der i krogene fortsat på at nå nærmere en endelig plan for et nyt grønt område langs Bispeengbuen.

Her vil en mulig fritlægning af Ladegårds Å og — måske — Lygtens Å skabe et stort grønt og blåt parkområde, som også vil kunne håndtere store mængder overfladevand ved skybrud.