pixel

Skal turen være stille eller grøn?

Ny cykeltjeneste giver dig mulighed for at slide ukendt asfalt

kbh magasin

Er du træt af altid at cykle den samme rute når du skal fra A til B? Så vil du givetvis blive glad for den nye tjeneste cyclecopenhagen.dk.

Her kan du nemlig taste ind hvor du skal fra og til – og eventuelt om du har et fastlagt stop undervejs – og dernæst vælge en ud af fem ruter efter præference.

Helt oplagt kan du vælge den korteste rute hvis det bare skal gå hurtigt. Men du kan også tage en optimeret rute hvor tjenesten prioriterer cykelvenlig infrastruktur som cykelstier med kantsten.

Du kan også vælge profilen sikker rute der bygger videre på den optimerede profil, men føjer parametre som cykelstiens bredde og trafikvolumen til.

Nyder du at cykle omgivet af træer og buske, kan du klikke på den grønne rute, og endelig har du mulighed for at hvile ørerne ved at vælge den stille rute. Her har veje med mindst trafikal støj nemlig forrang.

Cyclecopenhagen omfatter Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, men der arbejdes på at udvide tjenesten, så den dækker hele Storkøbenhavn.

Tjenesten er udviklet af Brian Haunstrup som specialeprojekt på Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling