Store pullert-planer kan give København en bilfri bykerne

I en ny rapport, bestilt af det politiske flertal i Københavns Kommune, foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen tre forskellige scenarier, der kan skabe en reduktion af biltrafikken fra fem procent og helt op til 85 procent i Middelalderbyen.

Scenarierne, kaldet Restriktivt, Mellem og Åbent, bygger alle tre på, at der skal anlægges en omfattende ring af hæve-sænke pullerter hele vejen rundt om den gamle bykerne – med undtagelse af to gennemkørselsgader. Den afgørende forskel på forslagene ligger dermed i, hvor mange af de godt 15.000 daglige bilister, der skal have lov til at passere de automatiske pullerter i asfalten og fortsat køre ind i Middelalderbyen.

Fra hårdt til blødt bilstop

Betegnelsen "Middelalderbyen" refererer til det oprindelige København inden for voldene. Området er i dag indrammet af Vester Voldgade, Nørre Voldgade, Gothersgade, Kongens Nytorv og Holmens Kanal, men de nye bilfri scenarier inkluderer også Slotsholmen omkring Christiansborg og har fortsat gennemkørsel via Bremerholm og Stormgade/Vindebrogade.

Ingen af dem vil altså lukke fuldstændigt af for al kørende trafik, men varierer i adgangsbegrænsningen: fra at alle som udgangspunkt kan få køretilladelse, til at kun et minimum slipper gennem pullerternes automatiske nummerpladegenkendelse.

Det mest restriktive scenarie har 57 indkørsler til Middelalderbyen og kan reducere biltrafikken med 75-85 procent samt parkeringsbehovet med 80-90 procent. Det tillader kun brand- og redningsberedskab, renovation, ambassadekørsel, handicapkørsel, sygetransport samt de beboere og erhvervsdrivende, der har egen gårdparkering. Derudover vil for eksempel varelevering, flyttebiler og kommunens fejemaskiner have adgang mellem klokken 04-11.

Mellemscenariet har 66 indkørsler og kan reducere biltrafikken med 40-50 procent og parkeringsbehovet med 30-40 procent. Her får alle beboere foruden også håndværkere, taxaer, busser, delebiler og limousiner lov at komme med igennem.

Det blødeste af pullert-scenarierne har 73 indkørsler og kan reducere biltrafikken med 5-15 procent og parkeringsbehovet med 10-15 procent ved at sænke afspærringen for alle køretøjer med et ærinde i Middeladerbyen og en registreret nummerplade i systemet.

Prisen for de tre scenarier ligger anslået på samme niveau: Mellem 85-166 mio. kroner at etablere foruden 13-26 mio. kroner i årlige driftsudgifter til blandt andet en bemandet central. En alternativ løsning med et minimum af hæve-sænke pullerter til fordel for skiltning og faste pullerter vurderes til at koste blot 26-38 mio. i etablering og 7-14 mio. om året i drift.

Bykvalitet fremfor terrorsikring

Politikerne i byens styre skal endnu ikke forholde sig direkte til de tre mulige scenarier. Først skal rapporten indgå i en omfattende dialogproces med byens borgere og erhvervsdrivende, der skal analysere videre på mulighederne. En endelig løsning kan derfor også blive en kombination af de fremlagte forslag, og en politisk principbeslutning for eller imod en ring af pullerter om Middelalderbyen skal formentlig tidligst tages med udgangen af 2019.

Den nye pullert-rapport blev sat i gang på forslag af tidligere teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Ø). Udgangspunktet var, at en bilfri middelalderby kunne bidrage til terrorsikring af det centrale København, men ifølge Politiets Efterretningstjenestes vurdering kan pullerter i periferien ikke erstatte de punktvise hastighedsdæmpende foranstaltninger som store plantekummer og betonklodser inde i området.

Derfor er det nu med det overordnede mål om at skabe et bedre byliv i Middelalderbyen, at Ninna Hedeager Olsen, Kabells partifælle og afløser på borgmesterposten, fører den bilfri depeche videre.

Rapportens analyser viser blandt andet, at den største andel af bilparkeringer i området varer under en time og typisk er relateret til arbejde – kun ni procent har indkøb som ærinde. Når Cityringen står færdig næste år, vil alle områder af Middelalderbyen være inden for fem til ti minutters gang fra en metrostation, så parkeringsbehovet falder. Samtidig vil en begrænsning af biltrafikken i den gamle bykerne have minimal betydning for trafikken i City som helhed, fordi det i forvejen ikke er muligt at køre igennem Middelalderbyen som smutvej.

»Det er en gordisk knude at tilfredsstille alle behov i indre by, hvor plads er en mangelvare. Derfor er vi nødt til at tage noget ud af ligningen. Bilerne er enormt pladskrævende, og hvis vi får flyttet bilisterne over i andre transportformer, kan vi frigøre plads til at skabe bedre fremkommelighed for gående og cyklende i byens smalle gader,« siger Ninna Hedeager Olsen i en pressemeddelelse, der ledsager rapporten.

»Vi kan også få plads til at plante flere træer og skabe bedre affaldsløsninger, og vi kan give plads tilbage til beboerne og områdets mange besøgende ved at skabe gågader og lege- og opholdsrum. På den baggrund synes jeg, at det giver mening at begrænse biltrafikken i indre by. Særligt når den generelle trafikafvikling ikke vil lide mærkbart under det,« mener teknik- og miljøborgmesteren.