Den 'bilfri' Middelalderby rykker tættere på

Planen går kort sagt ud på, at biltrafikken i Middelalderbyen skal reduceres og parkerede biler fylde langt mindre — til fordel for fodgængere, cyklister, flere træer og bedre byrum.

Planen har været i støbeskeen siden 2018, men der har med mellemrum været taget politiske tilløb til den over de seneste 20 år. Så for de københavnere, der drømmer om et bycentrum med flere leverum og færre biler, var det lidt af en milepæl, der blev nået først på året.

Men som det ofte er tilfældet med de store, flotte planer fra rådhuset, så ankom også denne til verden ufinansieret. Og dermed vil den altså forblive på papiret, medmindre politikerne vælger at prioritere den i de årlige budgetforhandlinger — hvor den konkurrerer med alt for behovet for botilbud til socialt udsatte, hårdt tiltrængte idrætsanlæg og nye cykelstier.

Det politiske flertal bag Budget 2024 — der omfatter alle partier på nær Enhedslisten og Alternativet — valgte dog at afsætte 4,4 millioner kr. i de netop overståede budgetforhandlinger.

Dermed sættes der (lidt) skub i planerne om at omdanne Middelalderbyen til en bymidte med langt færre biler.

Flagskibsprojekt Nørregade

Og hvilke forandringer vil de penge så kaste af sig?

Ja, det bliver ikke noget, du som københavner kommer til at mærke i den nærmeste fremtid. Pengene rækker nemlig kun til at lave foranalyser af to af planens ni såkaldte 'flagskibsprojekter', der skal udvikle nogle af de mest centrale gader og pladser i Indre By.

Det første flagskibsprojekt, der nu skal laves en detaljeret plan for, er 'Flagskibsprojekt A', der omfatter området omkring Nørregade, Bispetorvet og Dyrkøb.

Med projektet vil Københavns Kommune transformere den noget kaotiske og temmelig grå Nørregade.

Først og fremmest skal kørebanen indsnævres, så der i fremtiden kun vil være én kørebane, og så skal gaden laves til en såkaldt cykelgade, hvor cyklerne får højeste prioritet, og bilerne pænt må vente, hvis de bliver fanget bag en langsomt kørende cyklist. Samtidig skal fortovene udvides 'mest muligt' og holdes fri af inventar for at skabe et bredt, uhindret område til fodgængerne.

Godt 300 meter nede ad Nørregade når man frem til Domkirken og Frue Plads mellem kirken og den gamle universitetsbygning. På den anden side af kirken ligger 'Dyrkøb', der har form som en aflang plads, men i dag bruges mest til parkering.

Planen er at pensionere parkeringspladsen til fordel for én stor pladsdannelse, hvor man vil lægge en ensartet belægning i granit hele vejen rundt om kirken. Grebet skal binde området omkring kirken sammen som én samlet plads, der fremover skal anvendes til 'ikke-kommercielt ophold'.

Opholdet kan blandt andet foregå på den nu parkeringsfrie Dyrkøb, der vil være lavet til et grønt anlæg med fokus på 'ro og sanselige oplevelser' — f.eks. i form af kunst og vandelementer.

Københavns Kommune anslår, at det vil koste 65-75 mio. kr. at gennemføre projektet, men også budgettet skal konkretiseres i den kommende foranalyse.

I Magasinet KBHs lille stemmeboks i vores oprindelige beskrivelse af projektet, har 97% af læserne indtil videre givet en opadvendt tommelfinger.

Flagskibsprojekt Skindergade

Med Budget 2024 er der også sat penge af til at skitsere Flagskibsprojekt B, der omfatter området omkring Skindergade, Gammeltorv og Vestergade, der ligger blot et stenkast fra det første indsatsområde omkring Vor Frue Kirke.

Med Middelalderbyens flagskibsprojekt nummer to skal en af Indre Bys nok mest kaotiske gader — hvor biltrafik i begge retninger, cyklister og fodgængere kæmper om den trange plads — have en overhaling.

Det skal fortsat være tilladt at køre bil på Skindergade i begge retninger, men kørebanen skal gøres smallere og fortovene udvides "mest muligt". Det betyder i praksis, at kørebanen vil blive indrettet med 'vigearealer', så biler, der skal passere hinanden, har plads til det.

Ved Skindergades akilleshæl — dér, hvor man kommer ud af Jorcks Passage fra Strøget og kan krydse gaden til Fiolstræde — vil man fremover sikre, at bilisterne kommer helt ned i fart ved at anlægge en hævet granitflade, så fodgængernes forbindelse over gaden bliver i niveau.

Bilerne må så omvendt indstille sig på et bump, hvis de vil passere for at komme længere ned ad Skindergade.

Kommer man med retning fra Købmagergade, fortsætter Skindergade over i Vestergade, der leder ud til Rådhuspladsen. Kommunens plan er her at anlægge bredere fortove, så gaden kan blive et bedre alternativ til Strøget som forbindelse fra Rådhuspladsens metrostation ind i Middelalderbyen.

I dag er gaden præget af yderst smalle fortove og af bilparkering, selv om det også er Middelalderbyens eneste 'cykelgade'. En stor del af P-pladserne vil blive fjernet, så også cyklerne i fremtiden får bedre plads.

Lige før Skindergade møder Vestergade, åbner den sig op i Gammeltorv, der er en af byens ældste pladser.

Selve Gammeltorv er allerede i dag bilfri og et populært sted at slå sig ned, men den var faktisk igennem flere år en parkeringsplads. I kommunens nye plan forsvinder den sidste rest af parkering — nemlig de pladser der flankerer pladsen langs Vestergade.

Når P-pladserne er væk, kan der laves bredere fortove langs det 75 meter lange, asfalterede stykke af Vestergade, og fortov og plads kan i højere grad smelte sammen.

Sammen med brolagte arealer på vejbanen får man på den måde skabt en større og mere sammenhængende plads, der også vil blive forskønnet med nye træer.

Cykelparkeringen skal flyttes ud i sidegaderne, og der skal også banes vej for mere attraktive muligheder for at opholde sig omkring pladsens velkendte Caritasbrønd.

Projektet vurderes at koste 45-55 mio. kr. at føre ud i livet, men også dén pris skal konkretiseres i foranalysen.

I Magasinet KBHs lille stemmeboks i vores oprindelige beskrivelse af projektet, har 94% af læserne indtil videre givet en opadvendt tommelfinger.

Cykler ned i private P-anlæg?

Frem mod 2025 skal embedsmændene i Københavns Kommune sammen med en række rådgivere arbejde på at omdanne flagskibsvisionerne til konkrete projektforslag, der skal afdække alt fra trafikale konsekvenser og ledningsomlægning til placering af træer og valg af belægning.

Foranalyserne ventes at ligge klar i andet kvartal 2025 — altså om 1½ år. Herefter skal politikerne vurdere dem, og hvis de bliver godkendt, skal man efterfølgende forsøge at finansiere dem.

Tilsammen vil de to projekter altså kunne løbe op i omegnen af 130 mio. kroner. Til sammenligning betaler kommunen over 300 mio. kroner for at renovere Langebro over en ti-årig periode — og sidste års Tour de France værtsskab kostede kommunekassen omkring 50 mio. kroner.

På årets budget er der også afsat penge til at undersøge, om man kan bruge private parkeringsanlæg til at parkere cykler. Der er som bekendt massiv mangel på cykelparkering i Middelalderbyen, og politikerne vil nu have afdækket, om man kan aflaste såvel gader som facader ved at åbne op for cykelparkering i anlæg der i dag er forbeholdt 4-hjulede.

Det er et greb, vi ikke umiddelbart har set tidligere i København, og som også vil kræve en ekstraordinær indsats fra byens cyklister, der allerede trækker et spor af cykelproppede metropladser, men samtidig forholdsvis tomme cykelkældre, efter sig i dag.

Sideløbende med de nye analyser er der allerede gang i ét af Middelalderbyens i alt 14 større projekter.

Med Budget 2023 blev der nemlig afsat 16,3 millioner kroner til at nedlægge 600 P-pladser, flytte og nyetablere cykelparkering, ændre ensretninger og kommunikere alle forandringerne til byens borgere.

Nedlæggelsen af de mange P-pladser vil ske zonevist frem mod 2026. Præcis hvad der skal ske med al den plads, der frigøres, når gadeparkeringen bliver nedlagt — og flagskibsprojekterne endnu ikke er finansieret — vides ikke.

Men med Budget 2024 har det politiske flertal nu givet håndslag på, at de løbende skal tage stilling til midlertidig brug af de nye byrum, som vokser frem, mens bilerne forsvinder, og de store projekter afventer.

Også de midlertige byrum vil dog kræve yderligere finansiering.