København skal gøres klar til åbne vandløb

Her åbnede man dele af Aarhus Å, der siden 1920'erne havde været rørlagt et godt stykke under byens asfalt — til åens udløb i havet.

Resultatet ser man i dag: Masser af byliv og mulighed for ophold langs det rislende vand midt i den tætte by.

Her i København har vandløbs-ambitionerne langt fra været så fremsynede — trods mange gode bud de senere år. Men drømmer man også om retten til at soppe i byens ferskvand i hovedstaden, er der godt nyt på vej.

For få dage siden afsatte et politisk flertal på næste års budget nemlig en million kroner til at lave en samlet analyse af muligheden for at åbne flere af byens gemte vandløb.

Forslaget om en fælles plan for byens vandløb blev oprindeligt rejst af fire radikale medlemmer i Københavns og Frederiksbergs byråd sidste år i et debatindlæg i Byrumsmonitor.

Og dette forår bestilte et politisk flertal budgetnotatet til undersøgelsen, som altså nu kan laves.

Formålet er at samle op på de mange muligheder for at sende mere vand gennem byens gader — til glæde og gavn for både byrumsdrømmende københavnere og den biodiversitet, der i dag har trange kår.

Bække i byen er komplicerede

De senere år er flere isolerede idéer til åbning af byens åer piblet frem, men hidtil har der manglet en samlet analyse af, hvad der praktisk kan lade sig gøre, og hvad der vil være mest hensigtsmæssigt.

Det kan skyldes, at det ikke er et simpelt regnestykke at regne på, hvor en å helt eller delvist kan lægges på overfladen.

Flere af byens skjulte åer befinder sig i dag langt under jorden, og ønsker man at hive dem op til overfladen, vil det sandsynligvis kræve, at man flere steder pumper vandet op.

Derudover har vandløbssystemet en vigtig funktion, der går ud på at sikre vand nok til byens søer — og dét forhold skal også tænkes ind i drømmen om at fritlægge åerne.

Netop kompleksiteteten af vandløbene, og deres mange retninger, gør en samlet analyse af mulighederne nyttig som styringsredskab for fremtidens blå København.

Når den er klar, skal den levere bud på arealer, hvor det kunne være realistisk at arbejde videre med åbne vandelementer, behovet for at styre vandssystemet samt forslag til, hvordan nye og eksisterende projekter kan kobles sammen.

Lader man fantasien flyve, giver det i princippet mulighed for at eksponere sammenhængende vandløb i byens rum hele vejen fra Utterslev Mose og Damhussøen til Ørstedparken, Østre Anlæg og Kastellet.

Vi må dog spændt vente et år endnu, før resultaterne af analysen er klar — og vi forhåbentlig bliver klogere på, hvad der er realistisk.

De tre bedste bud

Det nok mest omtalte forslag til at åbne en rørlagt å i byen er Ladegårdsåen, der i dag løber fra Bispeengen under Ågade og Åboulevarden ind til Peblingesøen.

At fjerne Bispeengbuen, grave Ågade ned og fritlægge Ladegårdsåen er en idé, der år efter år er dukket op i ny forklædning — og er en evig favorit, når et læserbrev om byens udvikling skal skrives.

Blev visionen til virkelighed i hele sin udstrækning, ville den markant forvandle den voldsomt trafikerede kommunegrænse mellem København og Frederiksberg til et vidtstrakt naturområde midt i storbyen.

Det seneste bud på en plan for området omkring Bispeengbuen satser dog blot på at fritlægge et forholdsvist lille område af å-forløbet — og er altså et stykke fra det urbane vandløb langs husfacaderne og fortovene som tidligere visioner for Åboulevarden har lagt op til — og som vi kender det fra Aarhus.

Sideløbende med planerne for Bispeengbuen undersøges visionen om en samlet, grøn boulevard hele vejen herfra til Amager dog stadig.

Lidt længere fra byens hjerte finder man Grøndals Å, der løber fra Damhussøen i vest til Bispeengen. Samme sted ender Lygte Å, der løber fra Emdrup Sø i nord.

Ved Bispeengen løber de to bække sammen og danner Ladegårdsåen.

Både Grøndals og Lygte Å er tit fremhævet som bud på vandløb, der igen kan komme op til jordens overflade og give helt nye naturoplevelser på steder i byen, hvor de engang snoede sig frit gennem landskabet.

Lygte Å er af de lokale fremhævet som oplagt at åbne i forbindelse med områdefornyelsen ved Lundtoftegade.

Og et tidligere forslag om at fritlægge dele af Grøndals Å blev næsten realiseret af Københavns Kommune, før det i sidste øjeblik blev droppet i 2017, da det kolliderede med en større plan for skybrudssikring.

Umiddelbart virker det ellers som en lettere opgave at fritlægge netop disse to åer, da de i forvejen løber delvist under ubebyggede landskaber — fremfor det tætte brokvarter Ladegårds Å befinder sig under.

Endnu længere ude finder man Harrestrup Å, Fæstningskanalen og Søborghusrenden — tre vandløb, der binder Damhussøen, Utterslev Mose og Emdrup Sø sammen.

De tre vandløb løber allerede på overfladen men kunne godt tåle en landskabelig bearbejdning eller to. Og dét arbejde er allerede i gang på den sydligste del af Harrestrup Å.

Den samlede analyse af en åbning af Københavns åer forventes færdig ved udgangen af 2024 — og resultaterne præsenteres for politikerne i starten af 2025.

Herefter vil det være en politisk beslutning, om der afsættes skattekroner til at forfølge nogle af de muligheder, som analysen peger på.