Køben­havnsk borgmester vil have fritlagt to ‘hemmelige’ åer

Tag bare socialdemokraternes overborgmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, som indenfor kort tid både har blæst til opgør mod arkitekturpolitikken og mod måden, byens udvikling finansieres på.

Og nu melder teknik- og miljøborgmester Line Barfod, sig så på banen med det første af en hel stribe udspil, som Enhedslisten vil føre valgkamp på.

Partiets overborgmesterkandidat fortæller til dagbladet Politiken, at Enhedslisten vil arbejde for at åbne hele to af de åer, som i dag er gemt under de københavnske gader.

Som faste læsere ved, har der i årevis kørt en hed kommunal debat om muligheden for at fritlægge Ladegårdsåen, som i dag løber i rør under blandt andet Åboulevarden og Ågade. Men det er to lidt mere ‘hemmelige’ rørlagte åer, som Enhedslisten nu vil arbejde på at få fritlagt: Lygte Å og Grøndals Å.

Der er dog en sammenhæng, for de to rørlagte åer — som udspringer fra henholdsvis Emdrup Sø og Damhussøen — mødes under jorden ved Bispeengbuen og samler sig til netop Ladegårdsåen.

Ifølge Enhedslistens spidskandidat skal fritlægningen af de to åer blandt andet medvirke til at skabe mere vild bynatur og nye rekreative områder, bidrage til byens skybrudssikring, medvirke til at nedbringe temperaturen om sommeren samt forbedre vandkvaliteten i Søerne.

"Vil arbejde for"

Idéen er ikke grebet ud af den blå luft. Ved budgetforhandlingerne i efteråret 2023 afsatte politikerne penge til en stor analyse, der skulle give et samlet billede af mulighederne for at fritlægge de mange åløb, som i dag er skjult i rør under jorden.

Og det er på baggrund af resultaterne af den analyse, at Enhedslisten nu siger, at de vil arbejde for at få Lygte Å og Grøndals Å frem i lyset.

Det er ikke første gang, overborgmesterkandidaten lufter idéen om at få åbnet de to åer, og i interviewet med Politiken erkender hun da også, at det bliver et langt sejt træk. Tidshorisonten bliver i omegnen af fem-ti år, lyder det:

»Det er klart et løfte om, at det her vil jeg arbejde for, alt hvad jeg overhovedet kan. Det er ikke sådan, at der dagen efter valget pludselig er nogle parker med rindende vand i København,« siger Line Barfod til Politiken.

Teknik- og miljøborgmesteren erkender samtidig, at Enhedslisten ikke har noget konkret bud på, hvad fritlægningen af de to åer skal koste — eller hvor pengene skal komme fra.

Hun har dog et håb om, at fritlægningsprojektet kan blive finansieret som en del af den igangværende skybrudssikring af København. Her henviser hun blandt andet til, at byrummet Karens Minde Aksen i Sydhavnen er delvist betalt med skybrudsmidler.

Og ellers peger borgmesteren på, at der med udsigten til færre skolebørn i de kommende år vil skulle bruges færre penge på at bygge nye skoler.

Ladegårdsåen ikke opgivet

Line Barfod siger til Politiken, at hun fortsat er fortaler for den tidligere nævnte fritlægning af Ladegårdsåen i kombination med en nedlæggelse af halvdelen af Bispeengbuen.

Men da Bispeengbuen er en såkaldt statsvej — som er ejet og vedligeholdes af staten — og både Københavns og Frederiksberg kommuner er involveret, går det lidt langsomt med det projekt.

Anderledes vil det se ud med Lygte Å og Grøndals Å, som Københavns politikere ikke skal have tilladelse udefra for at få lov at fritlægge.

Men om Enhedslisten kan samle flertal for det — og finde pengene — er et noget mere åbent spørgsmål.

Sidst set i '62

Til forskel fra Ladegårds Å, der løber gennem et stærkt trafikeret og tætbebygget område, vil det umiddelbart være mere enkelt af fritlægge Lygte Å og Grøndals Å. Dele af de to åer løber nemlig under ubebyggede områder. For eksempel løber en stor del af Grøndals Å under Grøndalsparken i Vanløse.

Københavns Kommune har da også tidligere været tæt på at realisere en fritlægning af en del af netop Grøndals Å. Planen blev dog opgivet i 2017, da den kolliderede med et større skybrudsprojekt.

Både Lygte Å og Grøndals Å blev lagt i rør i første halvdel af forrige århundrede. Den sidste del af Ladegårds Å blev overdækket i 1962.