Kan politikere tvinge Noma til at fjerne hegn?

Sådan lyder Teknik- og Miljøforvaltningens (TMF) tolkning af dén lokalplan, der gælder for det areal, hvor Noma har opsat et metalhegn som blokerer for en komplet stiforbindelse omkring vandet ved Christianshavns Vold.

Det kunne vi fortælle forleden. 

Men hvis bjerget ikke vil komme til Muhamed, kan Muhamed så komme til bjerget? Eller: Hvis planen ikke giver lov, kan man så ikke bare lave planen om?

Magasinet KBH har bedt Planklagenævnet om at kigge nærmere på TMFs tolkning af den gældende lokalplan fra 1991 og venter svar senere på året.

Men hos Københavns Kommune er man vel ikke evige slaver af de lokalplaner, der er blevet besluttet i fortiden — eller hvordan hænger det hele sammen?

Starter normalt ikke politisk

Udarbejdelsen af en lokalplan sker typisk, når en bygherre banker på døren hos kommunen og fortæller, at han eller hun ønsker at opføre et nyt byggeri — eller måske udvikle et helt område, som når By & Havn udvikler store arealer på én gang.

Planen udarbejdes altovervejende af rådhusets forvaltning — altså kommunalt ansatte byplanlæggere og andre, der arbejder med byens administration.

Men tre gange i processen bliver de folkevalgte politikere involveret:

Første gang er når forvaltningen med et par indledende skitser sætter gang i udarbejdelsen af lokalplanen med den såkaldte 'startredegørelse'. Her kan politikerne vælge at afvise, eller at få lavet ændringer af de indledende principper. Men typisk bliver der godkendt, og dermed sættes processen i gang.

Næste gang politikerne får lov at se med er, når der nogle måneder senere ligger et egentligt "lokalplansforslag" klar. Her kan de igen kræve ændringer, inden forslaget som regel blive sendt i offentlig høring, hvor alle har ret til at kommentere på planerne.

Når dén er overstået rettes lokalplanen til — som oftest kun med små justeringer — inden politikerne endeligt godkender forslaget, som dermed bliver til en gældende lokalplan, som skal ses som en slags kommunal lov.

SF og Radikale positive

Embedsværket skal rette sig efter de bestemmelser, som står i den politiske vedtagede lokalplan — det er de lovmæssigt forpligtigede til. 

Og det er derfor, sagen om Noma-hegnet nu er strandet, hvor den er. Uanset hvor meget man på rådhuset måske kunne tænke sig en sammenhængende sti om Stadsgraven, så kan man ikke kræve det, hvis den 33 år gamle lokalplan ikke giver mulighed for det.

Men udarbejdelsen af lokalplaner behøver ikke at starte med, at en bygherre banker på døren. Københavns Kommune kan også bare selv sætte en proces i gang, der skal munde ud i en ny plan for et område.

SFs Astrid Aller er en af dem, der har interesseret sig for Noma-sagen, og kunne hun forestille sig, at politikerne selv sætter gang i en ny lokalplan, der giver mulighed for at kræve hegnet ved Noma fjernet?  

»Jeg synes godt, vi kan se på, om der er brug for at vi gennemgår lokalplaner som har offentlig sti eller adgang til vandet, og tjekker om der er overensstemmelse med lokalplanen,« svarer Aller og fortsætter: 

»Og så kan man lave lokalplansopdateringer, hvor der er mangler. For adgangen til stien her spiller også ind i den diskussion, der handler om at nogle grundejere begrænser adgangen til havet.«

Hos De Radikale er man enige, selv om det er usædvanligt, at initiativ til en ny lokalplan kommer fra politisk side. Christopher Røhl (R) siger:

»Så vidt jeg lige husker plejer de tilpasninger at komme fra forvaltningen på baggrund af anmeldelsessager.«

Sagen om Noma er netop en såkaldt 'anmeldelsessag', da den handler om en anmeldelse af et eventuelt brud på en lokalplan. Men forvaltningen har ikke selv ytret noget ønske om selv at iværksætte en opdatering af lokalplanen. Så skal det ske, skal det være med et politisk startskud.

Røhl fortsætter:

»Jeg er ikke lige bekendt med, at tillæg (til lokalplanen, red.) kommer på baggrund af politisk initiativ, men jeg har heller ikke lige researchet nærmere på det. Men jeg synes da, det er oplagt, når nu det er hensigten [med lokalplanen] og i forlængelse af den lange dialog, der har været om netop [adgangen].«

Støtte fra de største?

Borgmesteren for området er Line Barfod fra rådhusets største parti, Enhedslisten — og hvad synes hun om idéen om, at politikerne selv tager initiativ til at få ændret lokalplanen?

Barfod siger som det første til Magasinet KBH, at det koster penge at lave nye lokalplaner — og penge til forvaltningens arbejde har tidligere været et ømt punkt for Enhedslisten.

Partiet har siddet på Teknik- og Miljøborgmesterposten i 10 år, og i det meste af perioden har der været problemer med lange sagsbehandlinger i Teknik- og Miljøforvaltningen, som har fået kritik af øvrige partier — også af Astrid Aller og SF.    

Både behandlinger af byggesager, når københavnerne vil bygge nyt, og anmeldelsessager, når der klages over brud på lokalplaner, har taget adskillige måneder — eller år — at få igennem systemet.

Sidste år lå der f.eks. 3.400 uafsluttede anmeldelsessager i forvaltningen.

Enhedslisten og Barfod henviser som regel til, at det er et økonomisk problem, og at man har brug for større bevillinger for at kunne behandle sagerne hurtigere. Men visse politikere, som f.eks. Aller, har tidligere udtrykt skepsis over for, om penge er det eneste problem i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Line Barfod udtrykker dog sin støtte til, at man finder en politisk løsning på problematikken ved Noma. Med henvisning til sagen og Astrid Allers svar til Magasinet KBH siger hun:

»Vi vil gerne støtte SF i at gennemse lokalplaner — hvis de kan finde penge til det.«

En sammenhængende sti om Stadsgraven kan altså afhænge af, om politikerne kan og vil afsætte penge til at få opdateret en lokalplan.

Tilsammen sidder de tre partier dog på 26 af Borgerrepræsentationens 55 sæder — og dermed på godt 47%. Kan de finde støtte fra blot yderligere to folkevalgte, vil der altså være politisk flertal for, at man fra politisk side sætter gang i en justering af lokalplanen, der gælder for Nomas hegn — og af andre lokalplaner, hvor der er problemer med offentlighedens adgang til vandet.

Men det vil altså vel og mærket kun ske, hvis man også kan blive enige om at afsætte midler til det praktiske arbejde.         

Magasinet KBH informerer de tre partier om, at de i princippet er enige — og følger op på sagen.