Er nyt byggeri i Valby for grimt til byen?

Samme mulighed findes ikke med arkitektur. Når en bygning først er opført, skal alle der kommer forbi se på den og leve med den i mange år — og ikke mindst derfor er arkitektur et emne, der ofte bringer sind i kog.

Og dét er netop, hvad der nu sker på en hjørnegrund i Valby ud til Gammel Køge Landevej.

"En fabriksbygning i DDR"

På et areal præget af nedslidt industribyggeri ønsker en grundejer at opføre et temmelig massivt bolig- og hotelkompleks i syv etager.

Planerne blev første gang lagt frem sidste år, men nu skal den nye lokalplan færdigbehandles af de københavnske politikere. Og i mellemtiden har projektet været en tur i hørings-karrusellen, hvor alle har haft mulighed for at indsende deres holdninger til Københavns Kommune.

Og ser man høringssvarene fra lokaludvalg og københavnere igennem, tegner der sig et ret klart billede: Det foreslåede byggeri er ikke pænt og passer dårligt i lokalmiljøet, lyder det fra flere.

"Det er ingen variation i højden og meget lidt variation i facaden, og bygningen fremstår derfor alt for massivt. Det ligner etagebyggeri fra 70'erne og lever slet ikke op til København kommunes arkitekturpolitik," lyder det i ét høringssvar.

"Byggeriet ser hjerteløst massivt ud [...]. Det mangler variation i højde i længerne og i facaderne," og "projektet har store arkitektoniske mangler," lyder det i andre.

Samme holdning kom til udtryk, da Magasinet KBH sidst beskrev projektet.

"Det er godt nok noget af det grimmeste og kedeligste, jeg har set længe — ligner en fabriksbygning i det gamle DDR," lød én kommentar på vores Facebook-side.

"Har man glemt, at det er levende individer der eventuelt skal bo der?" skrev en anden.

"Gyseligt!" og "monotont bombastisk" lød det kortfattet i to andre kommentarer.

Massivt, monotont, voluminiøst

Det knap så pænt omtalte byggeri er tegnet af det lille firma Novaform Arkitekter, der har til huse på Christianshavn og ellers primært beskæftiger sig med enfamilie-huse.

I alt er der planlagt små 17.000 m², der skal rumme både familieboliger, ungdomsboliger, et hotel samt flere butikker i stueetagen.

Nogle vil måske studse over placeringen af et hotel her midt i Valbys gamle industrikvarter, men med sin beliggenhed ved Ny Ellebjerg Station — der nu hedder 'København Syd' og snart kobles på metronettet — er det tidligere noget øde område godt på vej mod en bedre sammensmeltning med resten af byen.

Håbet er, at hotellet — sammen med den kommende café og de nye butikker — kan skabe lidt mere liv i et område, der i dag er præget af den særdeles tunge trafik på Gammel Køge Landevej.

Men hvad med den arkitektur, der har fået følelserne i kog?

Bygningen opføres som en slags halv karré omkring et gårdmiljø i 1.sals højde der har et P-anlæg under sig.

Facaden er opdelt i et stramt grid og vil blive beklædt med teglsten i rødlige farver — et materialevalg der går igen i rigtig meget københavnsk nybyggeri i disse år.

Men den store utilfredshed skyldes især byggeriets noget massive og monotone fremtoning med lange, ubrudte facader, det flade tag og det voluminiøse omfang.

Dén holdning finder man også hos Valby Lokaludvalg, som mener byggeriet spiller dårligt sammen med omgivelserne og ikke gør meget for at styrke kvarterets forbindelse til København Syd og Valby Idrætspark.

Teknik- og Miljøforvaltningen på Københavns Rådhus er dog mere tilfreds med det planlagte byggeri end både lokaludvalg, Magasinet KBHs læsere og øvrige københavnere.

Til lokaludvalgets kritik svarer forvaltningen i hvert fald, at de tilstødende gaderum på Gammel Køge Landevej og Følager er brede nok til, at bebyggelsen "anses for indpasset i området".

Desuden mener embedsværket, at byggeriets teglfacader og modulære opbygning "tager afsæt i industriarkitekturen i området" — og at der skabes variation i facaden ved brug af franske og spanske altaner.

Kan politikere stoppe "grimme" byggerier?

Folket og forvaltningen har nu talt.

Nu er det op til politikerne, om de vil godkende projektet i dets nuværende form — eller sende det hele retur til forvaltningen med skærpede krav til de arkitektoniske linjer.

Denne praksis, hvor politikerne agerer smagsdommere, er dog langt fra normal i Københavns Kommune, selvom politikerne sådan set godt kan afvise, hvis de vil.

De 11 politikere i Teknik- og Miljøudvalget har reelt det sidste ord i store byggesager og skal også godkende Københavns Kommunes arkitekturpolitik, der udstikker de generelle retningslinjer for byens udtryk.

Men kritikken har længe lydt, at det ofte er ejendomsudviklerne og investorerne, der har lidt for frit spil til at trumfe deres pris-optimerede idéer igennem.

Tidligere overborgmester Lars Weiss sagde i 2019 til Magasinet KBH:

»Vi er jo rene lægmænd. Tilgangen hos [politikerne] er, at vi kan få råd fra stadsarkitekten, men at der ellers sidder nogle professionelle arkitekter på projektet, og så skal det ikke være lægmændene, politikerne, der er overdommere på det. Som hovedregel beskæftiger vi os ikke så meget med det arkitektoniske udtryk på bygningerne, med mindre det ligger i en speciel kontekst.«

Problemet er dog, har det blandt andet lydt i en kommentar i nærværende magasin, at arkitekterne blot gør som de får besked på af bygherrerne, og at kontrollen med byens udvikling dermed reelt overlades til de bygherrer, der har profitskabelse som det afgørende incitament.

Et sjældent tilfælde hvor politikerne i nyere tid har sat foden ned af æstetiske grunde var ironisk nok, da landets nok bedst kendte tegnestue, BIG, i 2019 fik afslag på deres planer om at opføre et nyt hovedkontor på Sundmolen i Nordhavn.

Allerede inden den offentlige høring nedstemte et smalt politisk flertal i Københavns Kommune forslaget, fordi det ikke var "æstetisk tilfredsstillende" og ej heller grønt nok.

Et par meget små justeringer senere blev lokalplanen dog alligevel stemt igennem en god måned senere, og BIGs nye hovedkontor blev indviet sidste år.

Trods justeringerne endte byggeriet med en "flot" andenplads, da foreningen Arkitekturoprøret tidligere i år kårede Danmarks værste byggeri opført i 2023.

Tirsdag den 7. maj bliver vi klogere på, om Valby-byggeriet også skal en tur tilbage til tegnebrættet, eller om det går, som det oftest gør, når planer om nyt byggeri møder folkelig modstand — at det opføres alligevel.