Lad en skov af piletræer rense jorden på Refshaleøen, mens folk bor på pæle ovenover
Drop masterplanerne, og lad gravkøerne stå i garagen. I dette projekt bliver Refshaleøen byggemodnet ved hjælp af en pileplantage.
Der er noget særligt over Refshaleøen. Den post-industrielle forfaldstemning. Den vildtvoksende bynatur, der langsomt tager over. Den nærmest bekymringsløse selvbyggerstemning blandt områdets lejere.
Men inden for en overskuelig årrække vil det være slut.
Refshaleøen er et af Københavns såkaldte perspektivområder — et område, der er udset til at blive udviklet i fremtiden — og en skønne dag vil Reffen, containerboligerne og alt det andet rykke ud, og gravkøer og bulldozere vil rykke ind for at byggemodne området.
Tonsvis af forurenet jord vil blive kørt væk, ny jord vil blive kørt ind og planeret, fundamenter vil blive støbt, veje og broer vil blive anlagt, og sten vil blive lagt på sten.
En dag vil en ny bydel have rejst sig på den gamle industriø. En bydel, der — trods de bedste intentioner — formentlig kommer til at være lige som mange andre af de nye bydele, som København har fået i de seneste år.
Ikke noget særligt …
Men den nyuddannede arkitekt Thorbjørn Lønberg Petersen har en idé til, hvordan man kan bevare noget af det, der gør Refshaleøen til noget specielt, igennem hele byggemodningsprocessen — og samtidig gøre op med den ofte lidt sterile masterplan-tankegang, der præger tidens byudvikling, og skabe grobund for et mere organisk og vildtvoksende nyt kvarter.
I sit afgangsprojekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademis arkitektskole udlægger han ideen, der begynder med at plante en skov.
Pil renser jorden
Hurtigtvoksende træer som poppel og — som i dette projekt — pil kan nemlig optage for eksempel tungmetaller fra jorden. Ved at plante tusinder af små piletræer mellem de gamle industribygninger på Refshaleøen, kan man dermed langsomt rense den forurenede jord. På den måde undgår man at skulle køre mange tusind ton jord væk til deponering.
Når piletræerne har udtjent deres formål, kan de fældes og omdannes til energi på det nærliggende Amager Ressourcecenter — i folkemunde Amagerforbrændingen.
Over og omkring den vidtstrakte pileplantage forestiller Thorbjørn Lønberg Petersen sig, at man konstruerer et enormt stålskelet med svalegange og platforme, hvorpå der kan bygges modulbaserede boliger i træ. Konstruktionen skal finansieres med de penge, der spares ved ikke at køre jorden væk.
De midlertidige platformsboliger kan være med til at løse Københavns problemer med boligmangel med små billige lejligheder til for eksempel studerende og børnefamilier.
Organisk byudvikling
Under platformene vokser piletræerne sig højere og højere, helt op til fire-fem meter, før de efter fire år bliver fældet og erstattet med nye.
Træfældningen og den efterfølgende plantning af nye træer vil give anledning til at lade platformsbyen knopskyde i nye retninger og ud fra nye ideer. På den måde håber Thorbjørn Lønberg Petersen, at der opstår en selvvoksende by oppe i højderne, og at erfaringerne herfra kan blive udgangspunkt for en egentlig lokalplan for området, når jorden er oprenset.
Det er netop en af Thorbjørn Lønberg Petersens hovedpointer med afgangsprojektet: At vise, hvordan man kunne bevæge sig væk fra den rigide fokus på masterplaner, der præger byplanlægningen i dag, og i stedet lade byen udvikle sig organisk som en plante.
På den måde kunne Refshaleøen ende med stadig at være noget særligt — både når området er færdigudviklet og undervejs dertil.
“Udviklingsstrategi for Forsidens Bagside” er arkitekt Thorbjørn Lønberg Petersens afgangsprojekt fra KADK, 2020.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
