Hvad skal der ske på Nørrebrogade 33?

Dét er spørgsmål, som flere københavnere og lokalpolitikere har holdninger til for tiden.

På Nørrebrogade 33 finder man nemlig i dag et lille, smalt og blåt hus klemt godt inde mellem to større bygninger på fem og fire etagers højde.

Her har grundejeren planer om at rive det smalle hus ned og erstatte det med et nyt, der skal huse ungdomsboliger og som af gode grunde også bliver smalt — men som ifølge planerne også skal være noget højere.

Klar til nedrivning

Ejeren ønsker nemlig at bygge i op til fem etagers højde med plads til to meget små boliger på hver etage og en butik eller lignende i stuen. 

Men dén idé var langt fra alle tilfredse med. Nogen så det lille, blå hus med en bredde på kun cirka fire meter som en vigtig del af byens historie og som et eksempel på det "skæve" i byen, som bør bevares.

Derfor forsøgte de københavnske politikere i 2021 at nedlægge et såkaldt §14-forbud mod nedrivning. Men forbuddet blev senere ophævet af det statslige Planklagenævnet med henvisning til, at kommunens sagsbehandling var gået for langsomt.

Ejeren fik medhold, og derfor stod det blå hus så sent som i januar til nedrivning.

Designet til at være identisk

Indtil videre står huset der dog endnu, og det skal det helst blive ved med, hvis det står til Marcus Vestager (S), der selv bor på Nørrebro.

Og skulle det alligevel lykkes ejeren at få tilladelse til at bygge nyt, skal det nye byggeri ligne det gamle.

På Vesterager og Socialdemokratiets initiativ forsøgte politikerne derfor i april "overhale ejeren indenom" ved at sætte gang i udarbejdelsen af en ny lokalplan for stedet.  

Dén er netop blevet sendt i offentlig høring, og den sætter betydelige begrænsninger for, hvad ejeren kan bygge på grunden. 

I den nye plan lyder det, at der maksimalt må bygges fire etager på grunden, hvoraf to af etagerne skal være tagetager. Desuden skal stilen være den samme som den eksisterende — altså et lille-skala hus med klassisk, skrånende tag fremfor f.eks. et højere hus med fladt tag.

Med andre ord: Lokalplanen er specifikt designet til kun at tillade byggeri, der er stort set identisk med det eksisterende.  

I grundens nuværende lokalplan, der stammer fra 1981, lyder det ellers, at nyt byggeri må være på maksimalt fire etager plus eventuelt udnyttet tagetage — altså på linje med nabohusene og en hel del mere end hvad den netop udformede lokalplan tillader.

Omgås ejendomsretten?

Embedsværket har tidligere anbefalet politikerne ikke at sætte gang i den ny lokalplan, som altså nu ligger klar.

Her forventer man nemlig, at den i sidste ende meget vel kan blive afvist af samme Planklagenævn, der tidligere har ophævet politikernes §14-forbud mod nedrivning.

Der er nemlig risiko for, at nævnet vil se den nye lokalplan som et politisk forsøg på at omgås den private ejendomsret ved at man har fået udarbejdet en ny lokalplan, hvis reelle målsætning er at bevare det eksisterende byggeri.

Ejeren vil i teorien kunne opføre et nyt byggeri, der er mere eller mindre identisk med det gamle, men den lille størrelse kan gøre det svært at gøre det rentabelt.

Man gør det derfor i praksis sværere for ejeren af grunden at rive ned og bygge nyt, selv om Planklagenævnet allerede tidligere har ophævet forbuddet mod nedrivning.     

Hvad sagens næste skridt bliver, kan vi naturligvis ikke sige noget om endnu. Men den indskriver sig i en tiltagende kompleks og indædt kamp mellem bevaring og nybyggeri i København.