Lille hus på Nørrebro­gade forsvinder til fordel for større

Byen kan nu snart vinke farvel til et lille hus på Nørrebrogade, som for nogen har stået som et symbol på 'det skæve' i byen.

De københavnske politikere havde ellers nedlagt et såkaldt §14 forbud mod at give nedrivningstilladelse, som ejeren af grunden ønsker. Sådan et forbud kan sætte en sag i bero i op til 12 måneder, mens politikerne arbejder på en langsigtet løsning — typisk i form af at udarbejde en bevarende lokalplan, der udpeger byggeriet som værende bevaringsværdigt, og derfor beslyttet mod nedrivning.

Men ifølge det socialdemoktratiske medlem af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg Marcus Vesterager (S) har planklagenævnet nu ophævet §14-forbuddet — og dermed kan ejeren nu gå videre med sine planer om at rive ned og bygge nyt på grunden.

Årsagen er, at Planklagenævnet har vurderet, at embedsmændene i forvaltningen har været for langsomme med deres sagsbehandling. Og så kan ejeren — som i denne sag — få medhold i sin klage, og forbuddet ophæves.

Kan ikke vride tårer frem

Både Vesterager og Nørrebro Lokaludvalg udtrykker nu ærgrelse over, at den lille bygning forsvinder. Vesterager kalder den i et opslag en af byens 'små særlinge', og lokaludvalget mener i et andet opslag, at den er 'et lille stykke kulturhistorie'.

At det ikke er hele København, der ønsker at bevare alt det gamle i byen, er dog tydeligt, hvis man kigger i kommentarsporene. Jesper Frandsen skriver:

"Jeg må blankt indrømme, at jeg mener, man spilder ressourcerne på noget, som jo ikke er af arkitektonisk værdi. Halvdelen af facaden er et aluminiumsgitter, og resten er et tredelt vinduesfelt som er totalt uoriginalt. Brug dog kræfterne på noget af reel værdi. Jeg har altså meget svært ved at vride tårerne frem her !"

Andre, som Helle Bolther Christensen, er dog uenige:

"Det er godt nok synd. Hvad mon de så har i tankerne at bygge. Et højhus måske. Hvorfor i alverden vil de rive det ned ?"

Op til fem etager

Præcis hvad grundens ejer har i tankerne her kun 270 meter fra Søerne er endnu ikke fremlagt. Men med mindre der laves en helt ny lokalplan for området — hvilket er tvivlsomt — vil ejeren skulle indordne sig under de rammer, der er stukket ud i den eksisterende plan for området fra 1981.

Den er kun to sider lang og indeholder ikke de mange, detaljerede bestemmelser, der er typiske for mere nutidige lokalplaner for byggerier og områder i byen.

Men et hurtigt blik på kravene i den vil afsløre, at fremtidens Nørrebrogade 33 formentlig vil huse et fire etager højt byggeri med en udnyttet tagetage under et sadeltag. At det overvejende vil indeholde familieboliger. Og at dets ydre fremtræden vil være "samstemmende med omgivelserne."

Grunden er mindre end fire meter bred, så bygherrens arkitekt skal have de dybe pandefolder frem for at skabe plads til gode, velfungerende familieboliger på adressen. Skabelsen af flere kvadratmeter er ikke mindst årsagen til, at den gamle bygning nu må lade livet. Med sine to etager plus en tagetage er der i dag ikke meget plads indendørs, og de nye beboere vil formentlig være glade for udvidelsen.

Skal arkitekten også gøre lokalpolitiker Vesterager glad, skal der ligeledes arbejdes koncentreret med udtrykket mod gaden.

Vesterager skriver nemlig, at "alt for mange gamle bygninger bliver revet ned til fordel for ensformigt nybyggeri, hvilket både kan være et spild af ressourcer og et tab for historien."

Infill-byggerier af denne type — der skal kile sig ind på en smal grund mellem to byggerier fra en helt anden tidsalder — bliver tit mødt med arkitektonisk skepsis, men også med begejstring over de 'møder' der opstår mellem det gamle og det nye i byen. Noget som i sig selv kan fortælle en historie om en by i evig forandring.

Mest omtalt de seneste år har nok været 'kobberfyldningen i Nansensgade', der fortsat kan dele vandene.

Om flere kan blive enige om designet af fremtidens Nørrebrogade 33, ved vi først lidt mere om i løbet af nogle måneder. Nu forestår en proces, hvor ejeren af embedsmændene skal have byggetilladelse til at sætte gang i projektet. Så længe det holder sig inden for lokalplanens rammer, er det dog ikke noget, der kræver yderligere politisk involvering.