Glasoverdækket passage mangler på Nørrebro — Hvor bliver den af?
En glasoverdækning i 2. til 3. sals højde var slagnummeret i plan for udskældt byggeri ved Nørrebrogade — men overdækningen kom aldrig. Hvornår gør den det? spørger en læser.
Set ved både første og andet øjekast ser ejendommen på hjørnet af Nørrebrogade og Farumgade ud til for længst at være færdigbygget.
Det todelte bygningskompleks med de skarpe hjørner fik i byggefasen en del knubbede ord med på vejen fra lokale borgere, der mente, at det både var for højt og for grimt.
Men her godt fire år senere har roen tilsyneladende sænket sig over byggeriet, der ligger ved siden af den grønne cykelrute og skråt over for Den Røde Plads.
Men der mangler faktisk en del af det udskældte byggeri, påpeger en læser.
I den oprindelige lokalplan for området var der nemlig lagt op til, at den kileformede plads, der i dag adskiller bygningskomplekset to dele, skulle overdækkes af et glastag.
Men mens resten af byggeriet nu har været færdigt i nogle år, er glasoverdækningen fortsat fraværende.
Pladsen fremstår i sin nuværende form lidt identitetsløs, konstaterer læseren, som beder Magasinet KBH undersøge, hvor glasoverdækningen bliver af.
Teknikalitet står i vejen
Som det ofte er tilfældet i den slags sager, kan vi desværre ikke give et definitivt svar.
Glasoverdækningen kan i princippet godt blive en realitet engang i fremtiden. Men sandsynligheden for, at det sker, er formentlig ret lille.
Overdækningen indgår ganske vist i 'bestemmelserne' i byggeriets lokalplan fra 2009, og dermed er bygherren i teorien forpligtet til at opføre den.
Men en teknikalitet betyder, at dette reelt kan udskydes på ubestemt tid.
I en lokalplan er områder, der skal udvikles, ofte opdelt i flere byggefelter. Det giver for eksempel mulighed for, at flere forskellige byggeprojekter kan indgå i den samme lokalplan. Men også at et større projekt kan bygges i flere etaper, som tages løbende i brug.
Og det var netop tilfældet med byggeprojektet på Nørrebrogade, der — som det fremgår af illustration herunder — var delt op i fem byggefelter.
Ikke ulovligt
I første omgang blev byggeriet i byggefelterne A2 og B2 opført. Det er den ‘bagerste’ del af komplekset langs Farumgade.
I 2020 gav Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune så tilladelse til, at byggeriet kunne begynde i byggefelt A1 og B1 — projektets mere kontroversielle og udskældte del ud mod Nørrebrogade.
Når det gælder byggefelt C, der alene omfatter glasoverdækningen af pladsen mellem de bygninger, har forvaltningen dog aldrig modtaget nogen byggeansøgning, og overdækningen er derfor heller ikke blevet opført.
Om den oprindelige bygherre har fortrudt undervejs — eller bare har besluttet at spare pengene — vides ikke. Men forvaltningen understreger, at der ikke er noget ulovligt i at undlade at opføre den planlagte overdækning.
Og det gælder, selv om der i den politisk vedtagede lokalplan står: "Projektet er disponeret som to 5 etagers bygningskroppe, der samenkobles af en glasoverdækket passage, der går fra hjørnet af Nørrebrogade/Farumgade til parkstrøget mod vest", og passagen præsenteres som et "indre byrum" med træer og aktiviteter.
For ganske vist indeholder en lokalplan en række bestemmelser, som skal overholdes, når byggeprocessen først er gået i gang. Men indtil det sker, er bestemmelserne bare ord på et stykke papir.
Ingen "forfinet konstruktion"
En lokalplan udløser ikke handlepligt, og i dette tilfælde er bygherren altså ikke forpligtet til at gå i gang med byggeriet i byggefelt C — der som sagt kun omfatter glasoverdækningen.
Man kan — lidt komisk — opstille det sådan, at der først er pligt til at bygge glasoverdækningen, når byggeriet af glasoverdækningen går i gang.
Som forvaltningen formulerer det i en mail: “... hvis der senere opføres bebyggelse (i byggefelt C), skal det som udgangspunkt opføres som glasoverdækket, medmindre der meddeles dispensation fra lokalplanen”.
Og dermed er der altså ikke ret meget, der motiverer de nuværende ejere til at sætte arbejdet i gang. Medmindre de altså føler, at de virkelig ikke kan leve uden den glasoverdækning.
Byggerierne er siden opførelsen blevet opdelt i ejerlejligheder — og der er dermed ikke længere én samlet ejer.
Og man kan nok tvivle på, om ejerforeningerne skulle have lyst til at bekoste en glasoverdækning af mellemrummet mellem deres bygninger.
Så man kommer nok til at vente forgæves på den "spinkle stålkonstruktion med en forfinet detaljering", der ifølge lokalplanen skulle bære glasoverdækningen over det nye byrum.
—
Har du også et spørgsmål eller et tip til en historie? Så send en mail til tip@magasinetkbh.dk
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!