Frederiksberg-kollegie udvides på midten

Af måske samme grund har vi den senere tid set en stribe af nye infills-byggerier skyde op her — smalle, nybyggede huse, der udfylder hullerne mellem den eksisterende bygningsmasse i den tætte bydel.

Men på Landbohøjskolens Kollegie er der nu planer om at udvide det eksisterende byggeri med en udbygning ikke ved siden af huset — men lige midt i det hele.

Udvides mellem fremspring

Cykler man forbi Hostrupsvej i dag mødes man af et tidstypisk funktionalistisk byggeri, der — på varmere årstider — gemmer sig bag en grøn mur af træer lige rundt om hjørnet fra Landbohøjskolens Have.

Den gamle kollegiebygning blev opført i 1944 og er tegnet af de to arkitekter Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe, der også stod bag det lidt mere sprælske Axelborg tæt på Vesterport fra 1921 — og også Østerbro Svømmehal, der netop er blevet færdigrenoveret.

Men pladsen for landets kommende dyrelæger er blevet trang, og det skal to nye tilbygninger efter planen imødekomme her på Hostrupsvej.

Fremfor at bygge rundt om det gamle kollegie — hvor der ikke er meget plads — vil man i stedet lave en udfyldning fra 1. sal op til taget, klemt inde mellem tre fremspring på den eksisterende bygning.

De nye etager får plads til otte kollegieværelser og nye fællesarealer, og øverst kommer en ny tagterrasse til. I stueetagen bæres hele herligheden af nye søjler, hvor en ny, overdækket indgang sikrer tør adgang til hovedtrappen.

Facaden vil mod gaden tydeligt ændre karakter — ikke mindst med de betydeligt større vinduer, der placeres i det nybyggede fremspring. I 2020'erne er der både mere lyst til at få lys ind i bygningerne end der var i 1940'erne og mindre varmetab gennem termovinduer.

Med skiftevis vinduer og beplantede, gule teglflader ud mod gaden vil den nye del af bygningen dog også sende en hilsen til den oprindelige facade, der ligeledes er i gule sten.

Tegnestuen NB, der står bag forslaget, noterer desuden, at man kan anvende søjler i limtræ og også lave etageadskillelser i bærende træelementer for at minimere brugen af energitunge materialer som stål og beton.

Derudover — for at blive lidt i det bæredygtige — vil mange nok blive lettede over, at kollegieudvidelsen ikke vil betyde et farvel til de høje, flotte træer, man i dag finder umiddelbart foran huset.

Solmangel en udfordring

Det endelige projekt er ikke færdigudviklet og kan nå at blive justeret på vejen mod Frederiksberg Rådhus' godkendelse.

Skal byggeriet leve op til kommunens standarder, skal dagslysindfaldet på de otte nye kollegieværelser være godt — og det er det muligvis ikke i tilstrækkelig grad, da de alle er nordvendte og kun får lys fra én side

Kommunens embedsværk vurderer dog p.t., at der formentlig alligevel kan gives tilladelse — blandt andet fordi der vil være nye fællesarealer af høj kvalitet. Og derfor anbefaler de kommunenes politikere, at projektet får tilladelse til at fortsætte.

Infill-amok på Frederiksberg

Den kommende kollegie-udvidelse falder i forlængelse af en større udbygning af campus-området omkring Landbohøjskolen. Og den står altså langt fra alene, når det kommer til at udnytte pladsen bedst muligt her på Frederiksberg.

Dét gælder for eksempel tegnestuen Lokals kommende boligbyggeri på både Gammel Kongevej og Nordre Fasanvej, Over Byen Arkitekters boligbidrag til H.C. Ørstedsvej, Praksis' hjørnebyggeri overfor det Frederiksberg Hospital og Kjær Architectures skolebyggeri på en lille sidevej til Gl. Kongevej — plus det løse.

Fælles for dem alle, er at de fletter sig ind imellem eksisterende etageejendomme og skaber et moderne modstykke til de klassiske omgivelser — og i enkelte tilfælde erstatter et par 100 år gamle byggerier fra dengang Frederiksberg stadig var en forstad karakteriseret af lav villabebyggelse.