Nørrebro blev snydt for overdækket byrum — sker det igen?

I realiteten fik de dog en helt ordinær, uoverdækket plads, der minder mere om vareindleveringen bag et provinssupermarked end om den højloftede vinterhave, der var lagt op til på arkitekttegningerne.

Det er ganske vist ikke usædvanligt, at visualiseringerne af et kommende byggeri lover mere, end bygherren ender med at holde.

Men det hører alligevel til sjældenhederne, at man helt undlader at opføre en så væsentlig del af et planlagt projekt.

Hvad gik galt? Og er der risiko for, at bygherrer også andre steder i byen vil kunne “snyde” københavnerne for de offentligt tilgængelige — og derfor relativt urentable — dele af deres projekter?

"Indre byrum med caféliv"

Vi kender allerede en del af svaret. Som beskrevet for nylig er det en form for smuthul i lokalplanen, der har muliggjort diskrepansen mellem vision og virkelighed ved byggeriet på hjørnet af Nørrebrogade og Farumgade.

Det samlede projekt består af to separate bygninger, som ifølge de oprindelige planer skulle forbindes af den overdækkede passage.

I lokalplanen blev det blandt andet beskrevet, hvordan passagen skulle trække parkområdet langs den grønne cykelrute ind i bebyggelsen “som et indre byrum med caféliv m.v”. Og at den skulle udformes som en “spinkel stålkonstruktion” med en “forfinet detaljering”.

Men selvom lokalplanen altså rummer ret detaljerede bestemmelser om, hvordan den overdækkede passage skal se ud, har bygherren helt lovligt kunnet undlade at opføre den.

Den overdækkede passage var nemlig udskilt i et separat byggefelt i lokalplanen, og bestemmelserne træder først i kraft, når byggearbejdet i et specifikt byggefelt går i gang. Og da der ikke er handlepligt på en lokalplan, er der ikke noget krav om, at det skal ske på et bestemt tidspunkt. Eller overhovedet.

Det er ikke uhørt, at en bygherre vælger at lægge en lokalplan på is og undlade at gå i gang med et byggeprojekt. For nylig skrev vi for eksempel om, hvordan den planlagte udvikling af TDC-grunden i Sydhavnen blev sat på pause — og måske helt droppet — da området blev købt af det norske pensionsselskab KLP.

En lokalplan bestemmer kun, hvad der skal bygges et givent sted, hvis et projekt sættes i gang. Den tvinger ikke en bygherre til at sætte gang i noget.

Men som oftest er det en hel bygning eller som i ovennævnte tilfælde et helt minikvarter, der bliver lagt i fryseren af byudvikleren — ikke en tilsyneladende integreret del af et sammenhængende bygningskompleks som på Nørrebro.

Så igen: Hvad var det, der specifikt gik galt med projektet på hjørnet af Nørrebrogade og Farumgade? Og kan vi risikere, at det sker igen?

Byggefelter giver fleksibilitet

Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune oplyser i et skriftligt svar, at den medarbejder, som helt tilbage i 2009 var projektleder på lokalplanen for Nørrebro-byggeriet ikke længere arbejder i Område for Byplanlægning.

Derfor er det ikke er muligt at svare specifikt på, om det var en fejl, at man i sin tid reelt gav bygherren mulighed for at springe den glasoverdækkede passage over.

Forvaltningen vil dog gerne svare mere generelt på, hvorfor man ville vælge at opdele et relativt lille byggeprojekt som det på Nørrebrogade i hele fem byggefelter: To for hver af de separate bygninger (henholdsvis et boligfelt og et erhvervsfelt) og ét for den glasoverdækkede passage.

Det handler som udgangspunkt ikke om at give bygherren et smuthul, men om at gøre det muligt at stille mere specifikke krav til byggeriets brug og udformning.

“Når lokalplanen opdeles som her, er det derved nemmere at sikre de forskellige, varierede højder og forskellige udtryk til byggeriet,” skriver forvaltningen og fortsætter:

“Byggeriet har i dette tilfælde for begge byggefelter både en boligdel og en butiksdel. Derved ville det være relativt komplekst at stille disse krav med ét stort byggefelt.”

Udover disse rent praktiske grunde til at opdele et projekt i flere byggefelter kan det også være et ønske fra bygherrens side, lyder det fra forvaltningen.

Udarbejdelsen af en lokalplan foregår nemlig i tæt samspil mellem kommunen og bygherren, og begge kan have krav og ønsker til processen og det færdige byggeri. Men om det separate byggefelt til glasoverdækningen i dette tilfælde skyldes praktiske forhold eller et specifikt ønske, er uvist.

Strammere krav i dag

Uanset hvad der er baggrunden for den manglende glasoverdækning, så er risikoen for en gentagelse ikke så stor. Lokalplanen for Nørrebro-projektet stammer som nævnt tilbage fra 2009, og i de forløbne år er man fra kommunens side blevet mere opmærksom på at stille skrappere krav til byggeprojekter:

“I dag vil forvaltningen typisk overveje, hvorvidt der skal stilles krav til at visse for projektet væsentlige forhold som for eksempel [...] beplantning og friarealer/uderum i lokalplanen betinges opført, inden der kan gives tilladelse til ibrugtagning af det nye byggeri,” skriver forvaltningen.

Eller sagt mere enkelt: Hvis planerne for et nybyggeri inkluderer et element, som den brede offentlighed vil kunne få glæde af, så skal det element være færdigt, før man får lov at slå dørene op. Medmindre man altså får dispensation.

Håb for Nexus, men næppe for Nørrebro

Et eksempel er kontorkomplekset Nexus CPH ved Kalvebod Brygge, hvor en stribe statslige styrelser og direktorater har til huse. Her var det et krav, at et grønt område vest for komplekset skulle være færdiganlagt, før de statsansatte kunne få lov at tage plads ved deres skrivebord.

Blandt andet på grund af byggeriet af den nærliggende Havneholmen metrostation gav kommunen imidlertid dispensation til at undlade at anlægge parkområdet med det samme.

Men kravet gælder stadig, og Bygningsstyrelsen oplyste for nylig til Magasinet KBH, at man går i gang med arbejdet i år og forventer, at det grønne område står klar i løbet af foråret.

Anderledes sort ser det ud med glasoverdækningen på Nørrebro.

De færdigopførte bygninger er for længst blevet opdelt i ejerlejligheder og solgt videre til en stribe forskellige ejere.

Og der er næppe stor sandsynlighed for, at ejerforeningerne vil kaste penge efter en glasoverdækning, som der reelt ikke er noget krav om, at de skal opføre.

Dermed skal man nok ikke forvente, at Ydre Nørrebro beriges med et grønt byrum med caféliv trukket ind under en glasoverdækning med forfinet detaljering.