Ekspert: Dårlig cykel­parkering bremser brug af offentlig transport

Men på ét punkt vil selv den mest fanatiske københavner-apologet formentlig være enig i, at der absolut er plads til forbedringer:

Parkeringsforholdene!

Tag til et hvilket som helst sted i byen, hvor mange mennesker samles, og du kan være sikker på at blive mødt af en voldsom ophobning af parkerede cykler, der breder sig langt ud over de dertil indrettede områder — og ofte gør det mere end svært for fodgængere at passere.

Ikke mindst omkring de større stationer hersker det totale kaos.

Og det er ikke bare træls at se på. Det kan også afholde folk fra at bruge den offentlige transport.

Det fortæller Pablo Celis, der er selvstændig konsulent med speciale i trafikrådgivning, i den seneste udgave af Dansk Cyklistforbunds magasin “Cyklister”.

»Alene baseret på rejsende med rejsekort kan en opgradering af cykelforholdene potentielt tiltrække op til 1,4 millioner flere passagerer årligt til den kollektive transport på landsplan,« siger Pablo Celis, som tidligere har rådgivet blandt andet Aarhus Kommune om cykelparkering.

For få cykelstativer 

Det helt store problem er, at antallet af cykelstativer sjældent matcher antallet af togpassagerer, der gerne vil parkere deres cykler.

På Københavns Hovedbanegård skal 45 togpassagerer for eksempel deles om hvert cykelstativ. På Nørreport Station er tallet 60.

Til sammenligning skal kun otte passagerer deles om et cykelstativ på Odense Banegård, der af Pablo Celis fremhæves som klassens duks, når det gælder velfungerende cykelparkering i Danmark. Af samme grund er Odense Banegård den station i landet, som flest cykler til og fra.

Udover mangel på cykelstativer er et af de store problemer, at det ofte er svært at parkere dér, hvor det er mest praktisk. Det er derfor, der står så mange cykler på blandt andet Tietgensbro ved Hovedbanegården og på Dybbølsbro. Folk vil gerne kunne parkere deres cykler tæt på perronen, så de ikke skal ud på en længere ekspedition før og efter togrejsen.

Der er brug for, at der omkring de store stationer bliver indrettet deciderede cykelparkeringshuse og -kældre, hvorfra der er direkte adgang til perronerne, lyder det samstemmende fra Pablo Celis og Cyklistforbundet. Det vil sikre, at der er pladser nok, og at folk bruger dem.

»I Holland bygger de parkeringshuse, som man kan cykle ind og ud af. Det har vi også brug for i Danmark. Og så skal parkeringshusene placeres, så de ligger på vej mod folks mål, for danskerne er for magelige til at gå en lille omvej,« siger Pablo Celis til Cyklister.

Manglende politisk vilje

Men det overordnede problem er, at politikerne ikke er villige til at hoste op med de midler, der reelt skal til for at skabe optimale cykelparkeringsforhold.

For eksempel anslår Pablo Celis, at det vil koste i omegnen af en halv milliard at skabe optimale cykelparkeringsforhold omkring Hovedbanegården. Et beløb som Københavns Kommune næppe vil være i stand til at løfte alene — ikke mindst fordi de statslige puljer, hvor der kan hentes støtte, ifølge Pablo Celis er helt utilstrækkelige.

Cyklistforbundets direktør, Kenneth Øhrberg Krag, bakker op:

»Der skal være politisk vilje til at sætte de beløb af, som der skal til. Både kommunerne og staten burde i langt højere grad prioritere god, sikker, tryg og tør cykelparkering til landets over to millioner daglige cyklister,« siger han til Cyklister.

Amsterdam ka'

At det kan lade sig gøre, behøver man ikke kigge længere væk end Holland for at forvisse sig om.

Vi har tidligere beskrevet, hvordan man ved hovedbanegården i Amsterdam har anlagt en stor, underjordisk cykelparkeringskælder med plads til 7.000 cykler.

Her er nem adgang fra gaden via en cykelvenlig ‘rulletrappe’, og når cyklen er parkeret, er der direkte adgang fra cykelkælderen til metrostationen. 

P-kælderen er p.t. det største cykelparkeringsanlæg i Holland, og det skal med tiden suppleres med yderligere faciliterer rundt om Amsterdams hovedbanegård, så den samlede kapacitet til togpassagerer når op til over 21.000 cykelstativer.

Til sammenligning er der i dag kun omkring 2.000 cykelparkeringspladser omkring Københavns Hovedbanegård.

(Måske) en Tietgens Bro-løsning

Der har gennem årene været flere idéer til, hvordan kapaciteten kunne øges, blandt andet via et ‘cykelhjul’ over Banegraven ved Vesterbrogade, en P-kælder i tre etager ved Bernstorffsgade eller en udvidelse af Tietgens Bro, 

Lige p.t. ser det ud til, at en løsning tæt på den sidstnævnte er den, der er størst chance for at få ført ud i livet.

Københavns Kommune er i øjeblikket i gang med at udarbejde en foranalyse, der skal afdække mulighederne for at udvide cykelparkeringen omkring Tietgens Bro i forbindelse med, at BaneDanmark vil anlægge en ny gang- og cykelbro over banelegemet mellem Postbyen og Ingerslevsgade.

Om det ender med at blive de vises sten, som med et trylleslag løser problemerne med cykelparkering omkring Hovedbanegården — eller blot endnu en lappeløsning — må vi vente nogle år med at finde ud af.

Foranalysen skal efter planen først ligge klar i 2027.

Borgerrepræsentationen har tidligere stemt nej til et storstilet forslag om at udvide Tietgens Bro med et cykelparkeringsanlæg med plads til 7.000 cykler. Forslaget var bestilt af BaneDanmark og tegnet af COBE — men med et prisskilt på over 450 millioner kroner blev det i sidste ende vurderet for dyrt.

Til sammenligning afsatte politikerne ved efterårets budgetforhandlinger 10 millioner kroner om året i de kommende fire-seks år til at leje 2.100 private bilparkeringspladser til byens bilister.