Fyld hullet ved Hovedbanegården med pavillon og park
Erstat den åbne banegrav ved Hovedbanegården med urban park og skulpturel pavillon, lyder ny vision.
Vi kunne have haft en smuk, åben plads. I stedet fik vi et hul i jorden.
Pladsen foran hovedindgangen til Københavns Hovedbanegård er en daglig påmindelse om, hvor galt det kan gå, når arkitektens vision ramler ind i økonomiens urokkelige mur.
Statsbanernes daværende overarkitekt Heinrich Wenck måtte gang på gang nedbarbere sine forslag til en ny hovedbanegård, fordi politikerne mente, at de var for overdådige. Og da Hovedbanegården endelig åbnede i 1911, var det også uden den store plads, der ellers skulle have været det første syn, som mødte de rejsende, når de trådte ud af Hovedbanegårdens hovedindgang mod Vesterbrogade.
I stedet blev de rejsende mødt af et stort hul i jorden, som de møjsommeligt måtte gå udenom for at komme videre ud i København. Og sådan har det været lige siden.
En smukkere velkomst
Gennem de forgangne 113 år er idéen om at dække banegårdsgraven til og endelig få anlagt en egentlig banegårdsplads blevet luftet gang på gang.
Og nu er Hroar Bertelsen, Julius Mosgaard, Magnus Støvring og Simon Nguyen — der er studerende ved Civil and Architectural Engineering-uddannelsen på Syddansk Universitet — klar med deres vision for, hvordan man kan give togpassagerer til København en smukkere velkomst til byen.
Deres vision henter både inspiration fra tidligere forslag til en ny banegårdsplads samt fra Franz Šedivýs tegning af den kommende Hovedbanegård fra 1908.
Som de fire studerende skriver i deres oplæg, er det i dag Hovedbanegårdens sideindgang ud mod Bernstorffsgade, der opleves som den reelle hovedindgang. Det er her busser og taxaer holder parkeret, og det er her de fleste fodgængere til og fra stationen går ind og ud.
Går man derimod ud af den ‘rigtige’ hovedindgang, oplever man at træde ud i et urbant tomrum, der blandt andet på grund af banegårdsgraven, parkeringspladserne og de mange cykler opleves som lukket og rodet.
Pavillon med buer og bølger
De studerendes vision er ikke blot at skabe et mere sammenhængende byrum ved at dække banegårdsgraven til, men også at gøre det nye byrum så interessant og attraktivt, at ikke kun togpassagerer, men også andre forbipasserende, får lyst til at opholde sig i det.
Den nye banegårdsplads’ hovednummer skal være en godt syv meter høj og godt 35 meter bred, skulpturel pavillon-bygning med buegange og let bølget tag.
Pavillonen skal udvendigt beklædes med røde mursten, mens man på indersiden kan se ind til den rå betonskal.
Mens disse to materialetyper går i dialog med de omkringliggende byggerier, vil pavillonens organiske form omvendt skabe en kontrast til deres mere vinkelrette og funktionelle arkitektur.
Støtte fra undergrunden
Pavillonens størrelse og udforming er baseret på placeringen af de støttepunkter, der skal bære overdækningen af banegårdsgraven. Den kommer dermed på elegant vis til at hvile på de søjler, der skal placeres mellem sporene nede under jorden, og som vil holde hele pladsstrukturen oppe.
Rundt om pavillonen skal der anlægges en grøn park med bænke, plantebede, træer og en lille dam, og det grønne herfra vil blive trukket med ind i pavillonens midte, hvor en åben ‘gårdhave’ vil åbenbare sig.
Læ for vind og vejr
En stisystem skal føre de rejsende på tværs af parken og ind gennem pavillonstrukturen, som på den måde vil få en “ekstra én på opleveren” på deres vej til eller fra Hovedbanegården.
Rent praktisk vil pavillonen kunne give læ for vejr og vind til forbipasserende. Og de studerende forestiller sig derudover, at det samlede byrum vil kunne danne ramme om for eksempel dynamiske udstillinger eller udendørsservering.
Visionen er indtil videre kun netop dét: en vision. Men københavnske politikere, mæcener og byudviklere har nu i hvert fald (endnu) et konkret udspil til, hvordan fremtidige rejsende, der træder ud af Hovedbanegårdens hovedindgang, endelig kan møde et syn, der er Heinrich Wencks ikoniske bygning værdig.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer