Bør Københavns cykelstativer blive skiftet ud?
Mange beboere er utilfredse med, at man ikke kan låse sit cykelstel til Københavns standard cykelstativer.
Enhver københavnsk cyklist kender det:
Gadernes cykelstativ med bøjlen som man kører sit forhjul ind i, så cyklerne — i teorien, i hvert fald — kan stå pænt parkeret ved siden af hinanden, uden brug af støtteben.
Men stativet har en betydelig mangel, som er blevet hevet frem i lyset i forbindelse med en stor undersøgelse, Københavns Kommune netop har lavet:
Man kan ikke låse sin cykel fast til det.
Tag på tur for inspiration
Over de seneste to måneder har Københavns Kommune spurgt københavnerne om, hvor de gerne ville have mere cykelparkering.
På en web-side med et kort over byen har man kunnet sætte en markør, hvor man gerne vil have et stativ i stedet for at skulle bruge støtteben eller lygtepæl — eller hvad der ellers er forhåndenværende, når cyklen skal stå stille for en stund.
I alt er der kommet 2.200 markeringer ind, fordelt over hele byen — men også mere end 800 generelle kommentarer om cykelparkering i København.
Og for alle bydele gælder, at "der er mange der efterspørger mere sikker cykelparkering, med mulighed for at fastlåse cyklen til stativet," som det hedder i en orientering, som kommunen har sendt ud til byens 12 lokaludvalg.
På de københavnske stativer af forhjuls-typen, er det ikke muligt at slå sin kæde- eller bøjlelås omkring stel og stativ og på den måde fastgøre cyklen til stedet.
Med lidt besvær kan man godt nok bukke sig ned og låse forhjulet fast til stativet, men forhjul er nemme at pille af, hvis man er cykeltyv.
Og københavnerne ønsker sig altså en anden løsning — ikke mindst i disse tider, hvor mange dyre el-cykler er kommet ud i gaderne.
»Jeg savner at kunne låse min cykel fast foran butikker. Som det er nu, må jeg droppe at købe i de butikker, hvor jeg ikke kan låse min cykel fast,« skriver én i en kommentar til kommunens Facebook-opslag om undersøgelsen.
»Jeg tror mere, der er brug for at lave sikre cykel-parkeringer end nye. Personligt stiller jeg aldrig min cykel på en station, for de bliver jo stjålet der,« skriver en anden.
Og en tredje sender kommunen ud på inspirationstur:
»Der mangler cykelstativer til fastgørelse af alle typer cykler. De klassiske stativer kan ikke bruges, så man må ty til skilte etc. De kan finde ud af det i fx Odense, så det må også kunne lade sig gøre i København. Eller tag en tur til Amsterdam for inspiration.«
Ikke afsat midler for nuværende
Flere steder i udlandet anvender man en type cykelparkering, der faktisk er en del mere simpel end den københavnske.
Den består blot af stativer formet som omvendte U'er, der er sat i jorden. Her kan stå en cykel på hver side, der kan læne sig op af U'et, og man kan nemt låse cyklens stel fast til stativet.
Tilbage i 2022 kontaktede Magasinet KBH Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune for at spørge, om man havde tanker om at ændre på de københavnske stativer — f.eks. til en type i stil med U'et brugt i udlandet?
Vi gjorde opmærksom på, at cyklerne i dagens stativer ofte holder meget tæt og "filtrer" sig ind i hinanden. At cyklerne af og til vælter, fordi det er forhjulet. der er sat i stativet, og forhjul kan dreje. Og så kan man altså ikke låse stellet fast til stativet.
Dengang lød svaret:
"Der er ingen planer om at ændre det standardcykelstativ, kommunen bruger i dag, som har store driftsmæssige kvaliteter."
Man kunne dog fortælle, at man havde gang i et mindre forsøg ved busstoppesteder, hvor man ville opsætte stativer med bedre mulighed for at låse cyklerne fast.
I forbindelse med den nye undersøgelse, hvor mange københavnere altså efterspørger en anden type stativ i byen, spurgte vil til sagen igen. Og i dag lyder svaret:
"Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat midler til at opsætte stativer med fastlåsningsbøjler til almindelige cykler."
Forsøget i 2022 medførte dog, at man nu opsætter en ny type stativ til ladcykler — et stativ hvor ladcyklen kan låses fast til en metalbøjle. Der er afsat midler til at opsætte i alt 425 stativer, med plads til 850 ladcykler.
Men som situationen er i dag, er der altså ingen aktuelle udsigter til, at byens almindelige cykler fremover kan låses fast til stativet — i stedet for til skilte, træer og rækværk.
Og dét gælder, selvom også flere af byens lokaludvalg har efterspurgt bedre mulighed for fastlåsning i forbindelse med den aktuelle undersøgelse.
Behovet er ellers blot blevet endnu større, hvis man skal tro nogle af kommentarerne til kommunens nylige undersøgelse. For i dag er der flere el-cykler på vejen, og de er både dyre at købe for byens cyklister — og særligt populære blandt byens cykeltyve.
Situationen kan ændre sig, hvis der opstår politisk interesse for sagen — eller hvis forvaltningen på eget initiativ gør sig nye overvejelser på baggrund af de mange tilbagemeldinger, der nu er kommet ind.
Bortset fra efterlysningen af en ny type stativ, ønsker københavnerne sig i den nylige undersøgelse især bedre cykelparkering ved forretninger, supermarkeder, fitness-centre, stationer, havnebade, kultursteder og andre typiske destinationer i byen.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
For me the biggest issue with the current racks is that people with kickstands often still park into it but without using the wheel holder, often taking 2 spots for 1 bicycle (if not 3 if parked a little diagonally). I think a little bicycle parking etiquette campaign could so something here: make it clear that if you have a kickstand, you should either park out of the rack, or in the rack but using the wheel holder and not the kickstand.
Otherwise I think the design is fine, but there should be more of them: it’s very common to have to go"Det københavnske cykelstativ" er fremragende. Det er en ren fornøjelse at trille forhjulet ind - og svup, så står cyklen stabilt, også i stormvejr. Og det er pladseffektivt.
Det er dog faktisk lidt for "pladseffektivt": den enkelte plads er kun 50 cm, dvs. smallere end cykelstyret, og det er en daglig irritation, at man skal stå og kæmpe med naboens håndtag, kabler, spejl, kurv osv. Det føles som discountparkering. Men der findes jo tilsvarende stativer på 60 cm bredde. Dem vil vi gerne have! Det er så meget nemmere at bruge.
Fotoet her viser også, hvordan man (nogen steder) kan komme til at fastlåse cyklen: stil den på langs på bagsiden. Den mulighed må gerne tilgodeses ved nyindretning omkring stativerne.
Køb gerne nye "U-stativer", men det skal ikke gå ud over dem vi har.