Byens veje skal spise forureningen

Dét er nogle af de løsningsforslag, vi oftest hører, når det handler om at nedbringe biltrafikken til gavn for indbyggernes lunger. 

Men en anden løsning kunne måske være gader og stræder, der selv renser luften for partikelforurening. Altså, veje der lidt forsimplet sagt simpelthen ”spiser” den forurening, som ellers ville lande i vores luftveje. 

Lyder det utopisk? Det er det ikke. 

Københavns Kommune vil nu teste den såkaldte fotokatalytiske vejbelægning — også kaldte ”fotokat-teknologi”. 

Den særlige — og ifølge projektbeskrivelsen næsten usynlige — belægning skal testes ved Nørrebro Park Skole på Jagtvej, da en af målsætningerne især er at reducere forureningen omkring byens skoler.

NOx-spiser

Fotokatalytisk vejbelægning indeholder titandioxid (TiO2) der fungerer som en katalysator — aktiveret af sollys. 

Når belægningen rammes af UV-lys oxiderer den og nedbryder lokalt den såkaldte NOx-forurening til nitrater og vand.

NOx er en fællesbetegnelse for de to sundhedsskadelige stoffer kvælstofdioxid (NO2) og kvælstofoxid (NO). De bidrager til både smog og syreregn og påvirker ozonlaget.   

Når partiklerne er omdannet til nitrat og vand, kan de automatisk blive skyllet væk fra vejen af næste regnskyl.

Ifølge en rapport fra sidste år skyldtes 12% af alle dødsfald i Københavns Kommune i 2017 ”udendørs luftforureningsniveauer”. Rapporten pegede netop på vejtrafik som en af de to store lokale kilder, der er skyld i tidlige dødsfald.

For småt og for lidt sol

Fotokatalytiske vejbelægninger har været på tale som et våben mod storbyforurening i næsten tyve år — i Belgien kørte man de første tests i 2005.

Først de senere år har udviklingen dog virkelig taget fart, og i 2018 blev et pilotprojekt med fotokatalytisk vejbelægning første gang vedtaget af politikerne i Københavns Kommune.

Det viste sig ved den lejlighed dog senere, at bevillingen på 1 mio. kroner ikke dækkede det nødvendige måleudstyr. 

Man nåede også frem til, at det afsatte areal på 135 m² ikke var stort nok, hvis der skulle opnås et brugbart måleresultat af belægningens effekt.

Det skyldtes ikke mindst, at vi simpelthen ikke har tilstrækkeligt med soltimer i Danmark til at teste på et så lille et forsøgsområde. Med andre ord: der skal mere UV-lys til.

Derfor blev der senere bedt et revideret projekt, og det er dét, som nu er godkendt politisk. 

3.000 kvadratmeter

Forsøget som nu vil blive gennemført vil ske på et areal, der i runde tal er blevet tyve gange større og nu dækker 3.000 m².  Det er ifølge eksperter minimum, hvis man skal have en virkning i lande som Danmark.

For at måle effekten vil der blive opsat særskilte målere, og data herfra vil man så sammenholde med data fra to af kommunens allerede eksisterende partikelmålere, der står i nærheden. 

Blandt andre Teknologisk Institut har tidligere lavet mindre forsøg med forskellige typer kvælstofreducerende belægning på fortovsfliser, blandt andet i København og Roskilde. Resultaterne var dengang blandede, og det var primært under 'laboratorieforhold', at man kunne spore en effekt.

Pilotprojektet i Københavns Kommune skalerer nu gevaldigt op, så man kan teste på det meget større, anbefalede minimumsområde. Forsøget forventes at kunne begynde allerede her i 2021 og være afsluttet til næste år.  

Hvis det viser sig, at belægningen har positive resultater, er det planen, at den senere kan bruges ved flere af byens skoler og daginstitutioner — og måske andre steder i byen.