Flertal for at gøre de køben­havnske veje fossilfri fra 2030

Dét er i hvert fald ønsket fra et stort flertal af partierne i Københavns Kommune, som nu vil arbejde videre med at få indført et totalt forbud mod fossildrevne køretøjer i byen allerede fra 2030.

Beslutningen om at arbejde for et fossilforbud kommer i kølvandet på en længe ventet undersøgelse, der blandt andet viser, at et sådant forbud vil medføre en 70 procents reduktion i CO₂-udledningen — vel at mærke, når man medregner udledningen fra produktion af elbiler.

Et forbud vil ifølge undersøgelsen have en positiv effekt på borgernes sundhed, luftforureningen og støjniveauet — og vil medføre mindre trafik på de kommunale veje.

At prisen vil være høj, og at der vil være adskillige hindringer på vejen mod forbuddet, er tilsyneladende ikke noget, der slår politikerne ud af kurs.

Da undersøgelsen blev fremlagt for de københavnske politikere mandag den 26. august, stemte alle partier undtagen ét for at gå videre med arbejdet for at få indført et forbud — i første omgang ved at gå i dialog med Frederiksberg Kommune.

Kun Venstre undlod at stemme, og det var af mere principielle grunde end egentlig modstand mod forbuddet.

Men det vender vi tilbage til. Lad os først se lidt nærmere på resultaterne af undersøgelsen.

Meget mindre CO₂

Undersøgelsen blev oprindelig bestilt af politikerne i maj sidste år. SF og Alternativet havde stillet et forslag om at arbejde for et fossilforbud i København, og de andre partier var generelt positivt stemt.

Socialdemokratiet, De Radikale, Venstre og De Konservative ønskede dog at få klarlagt konsekvenserne, før de stemte for forslaget. Og så blev kommunens embedsværk ellers sat i gang med at få udarbejdet en analyse.

Og nu er resultaterne altså klar.

Når det gælder CO₂-udledning, estimeres det, at der i 2030 vil blive udledt cirka 300.000 ton CO₂ fra biltrafik i Københavns Kommune, hvis man fortsætter som nu.

Med et forbud mod fossilt brændstof vil udledningen — ikke overraskende — ryge ned på nul. En reduktion på 100 procent, med andre ord.

"Men det er snyd," vil nogen formentlig sige. For det kan godt være, at elbiler ikke selv udleder CO2, når de kører rundt i byens gader, men der udledes CO2, når man producerer dem og laver strøm til dem.

Reduktionen vil dog også være markant, hvis man laver en såkaldt ‘forbrugsbaseret’ udregning, hvor udledningen i hele en elbils produktion og levetid medregnes: Omkring 70%, når undersøgelsen frem til.

I hele hovedstadsområdet vil et forbud i København og Frederiksberg kommuner føre til et fald i CO₂-udledningen fra 2,1 millioner ton til mellem 1,5 og 1,6 millioner ton. Et fald på mellem 24 og 31 procent.

I denne udregning er det også taget med, at flere pendlere fra omegnskommunerne vil lade bilen stå og tage offentlig transport, når de ikke længere kan køre dieselhakkeren ind over kommunegrænsen.

Og dén følgevirkning vil være medvirkende til, at presset på den københavnske gader lettes. Undersøgelsen estimerer, at antallet af bilture i selve København vil falde med mellem én og ti procent, mens det i omegnskommunerne vil falde med mellem to og ti procent.

90% mindre NOx

Undersøgelsen vidser også, at københavnernes sundhed vil blive forbedret på hele tre punkter, hvis fossilbiler forvises fra byen:

Først og fremmest vil et forbud medføre, at flere københavnere vil cykle eller gå, fordi de vil fravælge at eje en bil. Undersøgelsen estimerer, at den gennemsnitlige københavnere årligt vil cykle mellem ti og 100 kilometer mere i 2030 i forhold til nu.

Dernæst vil færre blive syge af luftforurening, fordi der indlysende nok bliver spyet mindre udstødningsgas ud i luften, når alle bilture i selve København foregår i elbil, og færre kører bil i omegnen.

Det bliver estimeret, at udledningen af de berygtede NOx-gasser vil falde med lige knap 90%.

Endelig vil færre blive syge på grund af vejstøj, fordi elbiler larmer betydeligt mindre end fossilbiler ved lave hastigheder. Ved højere hastigheder udligner dækstøjen forskellen.

Undersøgelsen når frem til, at cirka 19 københavnere hvert år dør for tidligt på grund af støj.

Kortere rejsetid — for københavnere

Et fossilforbud vil også betyde, at københavnerne får en anelse kortere rejsetid i dagligdagen.

Det skyldes, at færre (el)biler i gaderne vil løsne trafikken op, og at mange vil tage cyklen, hvilket inde i byen er næsten lige så hurtigt som at køre i bil. Så i et samlet regnestykke sparer københavnerne gennemsnitligt omkring 30 sekunder pr. tur i byen.

For pendlere fra andre kommuner i hovedstadsområdet vil rejsetiden dog blive længere, da de i høj grad vil skifte over til (langsommere) offentlig transport.

20.000 ladestandere

Undersøgelsen peger på, at kommunen for alvor skal have fingeren ud, hvis man skal nå at have infrastrukturen i København bragt up-to-date før 2030.

Der vil skulle opstilles omkring 20.000 nye ladestandere til elbiler over hele byen, hvis man skal kunne følge med den forventede store tilgang af elbiler.

Til sammenligning er der lige nu 4.000 ladestandere, som enten er opstillet eller på vej til at blive opstillet i kommunen. Der skal altså opstilles cirka 3.000 nye ladestandere om året frem mod 2030, hvis målet skal nås.

Endelig er der en stribe mere systemiske hindringer, der lige nu står i vejen for indførelsen af et fossilforbud.

Først og fremmest kan København ikke stå alene. Man er som minimum nødt til at få Frederiksberg Kommune med på vognen, da enklavekommunens fossilbilister ellers vil få begrænset deres automobile bevægelsesfrihed ret kraftigt.

Derudover skal den nationale lovgivning også opdateres. I februar vedtog Folketinget ganske vist, at landets kommuner hver især kan oprette én nulemissionszone, hvor der ikke er adgang for diesel- og benzinbiler.

Zonen kan imidlertid ikke omfatte en hel kommune, så der er brug for en lovændring, hvis det københavnske forbud skal føres ud i livet.

Endelig er der en stribe juridiske spidsfindigheder, som kan lægge hindringer i vejen. Blandt andet kan et forbud mod fossilbiler ses som en begræsning i en bilejers råderet over sin ejendom.

Venstre vil have vished

Når man lader blikket løbe hen over undersøgelsens resultater, kunne man umiddelbart få det indtryk, at fordelen i høj grad opvejer ulemperne.

Alligevel lyder en af undersøgelsen konklusioner, at et forbud ikke vil være rentabelt i et samfundsøkonomisk perspektiv.

Dén konklusion er primært baseret på, at rejsetiden i hovedstadsområdet overordnet vil blive længere efter et forbud, fordi pendling ind og ud af kommunen i højere grad vil foregå via cykel eller offentlig transport.

Omvendt nævnes det i undersøgelsen, at der også vil være samfundsmæssige gevinster i form af mindre sygdom og færre trafikuheld.

Det bliver desuden understreget, at man ikke har lavet en egentlig samfundsøkonomisk analyse, men blot en 'kvalitativ vurdering af nettoeffekten af et forbud', som det hedder.

Denne konklusion var da tilsyneladende heller ikke noget, der afskrækkede politikerne, som altså nikkede ja til nu at gå i dialog med Frederiksberg Kommune om at få indført et fossilforbud.

Tværtimod påpegede Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet i en bemærkning til beslutningen, at undersøgelsen ikke gik detaljeret ind i sundhedseffekterne af et forbud — underforstået at den 'kvalitative vurdering' ikke havde inddraget hele det store billede.

En analyse, som EVA lavede tidligere i år, viste for eksempel, at samfundsomkostningerne ved luftforurening i Danmark i 2020 løb op i hele 90 milliarder kroner, lød det fra partierne.

Venstre undlod som det eneste parti at stemme.

Partiet understregede dog, at det ikke skyldes decideret modstand mod et forbud “på et tidspunkt”.

“Vi kan dog ikke bakke op om et fuldt forbud i 2030, før vi ved, at det ikke er på kant med både dansk lovgivning og europæisk lovgivning,” lød det blandt andet i en bemærkning fra partiet, der også ønsker, at man får styr på ladeinfrastrukturen, før man begynder at overveje et forbud.

Vi er ikke alene

Som vi tidligere har beskrevet, er København ikke den eneste europæiske hovedstad, hvor man vil have de fossildrevne biler smidt ud.

I Amsterdam tog man allerede i 2019 beslutningen om et fossilforbud fra 2030, og i Paris vil man ligeledes fra 2030 forbyde diesel- og benzinbiler på hverdage mellem kl. 8 og 20.

Samtidig har også EU lagt pres på de fossile brændstoffer med varslingen om, at salg af nye benzin- og dieselbiler forbydes fra 2035.