Disse 50 bygninger udgør "Byens sjæl"

Det er fire af de i alt 50 bygninger, der i dag hverken er fredede eller erklæret bevaringsværdige, men som har en særlig og unik betydning for København.

I hvert fald hvis man spørger de københavnere, der har indstillet de skæve og oversete bygninger, som København ikke bør være foruden — og det panel, der siden har kvalificeret indstillingerne.

Nedrivning giver lokal modstand

Det er en stigning i antallet af sager, hvor nedriving af bygninger har ført store lokale protester med sig, der har sat gang i processen med at udpege bygninger, der rummer "Byens Sjæl", som initiativet blev døbt.

Det politiske flertal bag Budget 2022 satte en halv million kroner af til at få identificeret, hvilke bygninger, der betyder noget særligt for københavnerne — bygninger som potentielt kan blive overset og revet ned, fordi der måske ikke er tale om bygninsværker, der har den højeste værdi ud fra de klassiske, faglige vurderinger.

»Vi skal bevare byens sjæl, mens vi udvikler byen. Derfor har det været vigtigt for mig, at få et overblik over, hvilke bygninger, københavnerne holder særligt af. Sådan så vi politikere bedre kan forhindre, at lokale perler, der fortæller noget om byens historie, rives ned,« lyder det fra overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) i en meddelelse i forbindelse med udpegningen af de 50 besjælede bygninger.

Tidligere på året bad Københavns Kommune københavnerne om at nominere de bygninger, som betyder noget helt særligt for Byens Sjæl, og i løbet af den syv uger lange indstillingsperiode trillede ialt 217 nomineringer ind.

Heraf blev 82 bygninger sorteret fra af Københavns Kommune, fordi de i forvejen er beskyttet igennem en fredning eller er udpeget som bevaringsværdige.

De resterende 135 bygninger blev sendt videre til et uafhængigt dommerpanel bestående af syv "eksperter" med vidt forskellige faglige profiler, der dog alle "bidrager med vigtige perspektiver på byens udvikling," som det hedder i kommunens materiale.

Blandt dommerne finder man eksempelvis digter Søren Ulrik Thomsen, iværksætter og ophavsmand til blandt andet Absalons Kirke, Lennart Lajboschitz, og Københavns stadsarkitekt, Camilla van Deurs.

Ud fra fem kriterier har dommerne fundet frem til deres 50 favoritbygninger — og derudover peget på yderligere 50 "påskønnede" bygninger som ifølge dem i høj grad også bidrager til byens sjæl, men som ikke fandt vej til top-50.

De fem kriterier var, om bygningen er truet af eksempelvis byduviklingen. Om bygningen har betydning for bydelens hverdagsliv. Om bygningen har betydning for bydelens fysiske karakter, om den bidrager til fortællingen om lokalområdet, og om bygningen har betydning for københavnerne.

Det er især parametrene fysiske karakter og fortællingen om lokalområdet, som de 50 bygninger scorer højt på — men de skiller sig også ud ved at have større betydning for både hverdagslivet og københavnerne end gruppen af bygninger i ”de påskønnede”.

Københavnernes — eller de ivriges — vinder

Det har også været muligt for almindelige beboere at bakke op om de enkelte nomineringer på projektets hjemmeside gennem en like-funktion à la Facebook, og her vandt Palads som københavnernes yndlingsbygning med 1.205 likes — stærkt efterfulgt af Radiohytten med 1.165 likes.

Essentielt er det dog at bemærke, at det var muligt at like den samme bygning flere gange, og derfor ved vi reelt ikke, om Palads indtager førstepladsen takket være den største, brede københavneropbakning eller måske 20 meget ivrige tilhængere.

Tredje-, fjerde- og femtepladsen på 'københavernes favoritliste' løb henholdsvis Bådklubben og Ristorante Undici på Christianshavn, Prags Boulevard 61 og Villa Kultur med.

Interessant at bemærke er, at Palads er den eneste af de fem, der i forvejen er udpeget som bevaringsværdig — og alligevel står bygningen efter alt at dømme foran en større ombygning.

Ombygning kan de bygninger, som Bådklubben og Ristorante Undici har haft til huse i, dog ikke nøjes med, for fra 2023 sætter et noget omstridt byggeprojekt ind, der betyder, at de to besjælede bygninger skal rives ned.

Den samme skæbne gælder Nørrebrogade 33, der også er at finde på favoritlisten, men hvor ejeren for nyligt har fået tilladelse til at rive det lille hus ned efter en længere kamp med Københavns Kommune.

Hvad med de 48 bygninger, der er tilbage på listen?

Men hvad er så fremtiden for de øvrige 48 bygninger, der nu figurerer på favoritlisten, og som ikke allerede har en nedrivningstilladelse hængende over hovedet?

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen bekendtgør, at hun nu vil stille et fælles forslag i Borgerrepræsentationen sammen med Enhedslisten, SF, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om at beskytte dommerpanelets favoritter i den såkaldte "kommuneplan".

Hvis forslaget går igennem, vil det sandsynligvis betyde, at bygningerne bliver udpeget som bevaringsværdige i forbindelse med vedtagelsen af byens næste kommuneplan, der skal ligge klar i 2024. Det betyder, at bygningerne ikke kan rives ned, før der er gennemført en offentlig høring, og Københavns Kommune har vurderet, om de vil nedlægge forbud mod nedrivning.

Det er dog ikke ensbetydende med, at bygningerne dermed er sikret.

I yderste konsekvens kan Københavns Kommune blive tvunget til at købe de bevaringsværdige bygninger, hvis ejeren ikke længere kan bruge dem som ønsket — og det kan potentielt blive en ganske bekostelig affære for skatteyderne.