Hærværk nedkæmper bussluse
Stengade har haft en fuldautomatisk bussluse i to et halvt år, men det kan tælles på to en halv hånd, hvor mange dage den har været i drift - til mange Nørrebrogade-søgende bilisters daglige tilfredshed.
Systematisk hærværk har sat de mekaniske pullerter lige ved Folkets Park i udu så mange gange, at kommunen nu officielt har taget busslusen ud af drift, indtil en sabotagesikker løsning er fundet.
Der er stadig strengt forbudt at tage bilen gennem Stengade, men i praksis er skolevejen pivåben for trafik fra den frederiksbergske side af Nørrebrogade - mens alle de andre sidegader mellem Søerne og Jagtvej er fysisk lukket af.