Frederiksbergs grimme ælling

Hvad man ikke gør for at få opmærksomhed. Sådan kan man let fristes til at tænke når man går forbi Møstings Hus ved Frederiksberg Have, og ser den gigantiske rapand der er landet i Andebakkesøen.

Men der er rent faktisk en mening med ællingen. Johan Sigismund Møsting, der har lagt navn til Møstings Hus, var – om end indirekte – nemlig med til at give H.C. Andersens forfatterskab vinger.

Som såkaldt gehejmestatsminister i midten af 1800-tallet var Møsting nemlig med til at bestemme hvem der skulle have støtte til studieophold i udlandet betalt af kongen. Og her indstillede han manden der som bekendt endte med at blive landets største eventyrforfatter.

Fra eventyr til hoppeborg Historien om 'Den Grimme Ælling' er ofte blevet tolket som et billede på H. C. Andersens kamp for at opnå anerkendelse i den danske andedam, og netop hans udlandsrejser er kendt for at have fået forfatterskabet og selvtilliden til at vokse.

Siden hen er metaforen om den grimme ælling blevet en integreret del af den danske bevidsthed. Og metaforen har da også fundet vej til Asger Jorns værk 'Le canard inquietant' hvor en grotesk stor farvestrålende ælling bryder maleriet af et idyllisk landskab.

Så ud fra parolen ”Ingen grim ælling uden Møsting, ingen Andebakkesø unden Ælling” har kunstnerne Bo Mølgaard og Ulrik Lund altså dumpet en hoppeborgslignende ælling i Andebakkesøen foran Møstings (idylliske) Hus med hilsen til såvel Jorn som Andersen.

Kunstprojektet kan opleves frem til 28. november, og skal udover at give historien vinger være med til at vise hvordan man kan gøre byens rum mere levende. I dette tilfælde Andebakkesøen.