pixel

Farver og striber i Metroen

En behagelig byskov skal (for en stund) modvirke stress og jag

kbh magasin

Fakta

Urban Forest
Kongens Nytorv Metrostation
17. - 22. august

Man skal til daglig være temmelig opmærksom under sin tur med den københavnske metro, for at spotte hvilken af de grå, uniforme stationer man nu er kommet til.

Men den kommende uge vil ingen være i tvivl, når stoppet er Kongens Nytorv. Fra perronen og hele vejen op af alle rulletrapperne er undergrundsstationen nemlig med lys, lyd og meterhøje videoprojekteringer af balletdansere omdannet til stemningsværket Urban Forest.

Indretningsarkitekterne er den danske duo The Reframing Initiative, som tager afsæt i, hvordan vores omgivelser påvirker vores sindsstemninger. Med en omtænkning – eller reframing – af metrostationens kolde og stressede rum til et mere behageligt univers, er håbet at gøre metroen til et sansestimulerende rum med rolig energi og behagelige former.

"Vi vil gerne udfordre rammerne om vores liv, som vi tager for givet, og vise med eksemplets magt, at de kan konstrueres anderledes. Vi er stolte over, at København bliver første metropol, der laver Urban Forest og håber at københavnerne vil nyde det lille åndehul som metroen på Kongens Nytorv forhåbentlig vil være hele ugen," siger Patrick Coard og Cecilie Waagner, som er dem, der er inde i The Reframing Initiative.

Efter planen skal den rare byskov skyde op igen i London, Paris, New York og Shanghai i løbet af de næste tre år.

Mest læste

relaterede
artikler

Testkørsler er i gang, og der er ikke længe til åbningen af metroens næste udvidelse — med et nyt koncept for stationsdesign.

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling