Nedslidte 'Herolds Varehus’ bliver bevaret

Og dér bliver det sandsynligvis ved med at ligge en rum tid endnu.

Et flertal af partierne i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har nemlig besluttet, at den lille bygning på Øresundsvej 21 skal bevares for eftertiden.

Tager man de nøgterne briller på, kan det umiddelbart være lidt svært at se, hvorfor politikerne har kastet deres kærlighed på netop denne ejendom.

Den er ganske vist opført helt tilbage i 1850 og er dermed en af Amagers ældste tilbageværende bygninger. Men landsbystemning og stokroseidyl er der ikke meget af.

I en ellers velfriseret gade med en blanding af pæne, nyere og ældre ejendomme fremstår Øresundsvej 21 nedslidt og faldefærdig med afskallede, grafittiovermalede mure, frønnet træværk og fugleklattet tagpap.

Ikke nok med det: De fleste synlige minder fra de næsten 100 år, hvor ejendommen lagde hus til tidslommen og rodebutikken Herolds Varehus, er også forsvundet — inklusive de karakteristiske facadeskilte.

Og på den nationale SAVE-skala, der vurderer en bygnings bevaringsværdighed, ligger byggeriet blot i kategori 6 ud af 9. Normalt sikrer kun en plads i kategori 1 til 3 — eller en regulær fredning — at et byggeri bevares. 

Fabriksnye, gamle festartikler

Herolds Varehus, der blandt andet solgte festartikler — ofte flere årtier gamle, men fabriksnye i original indpakning — lukkede permanent tilbage i sommeren 2021. Og siden er bygningen blevet mere og mere nedslidt at se på.

Ikke desto mindre blev Øresundsvej 21 halvandet år senere indlemmet i den eksklusive klub af københavnske bygninger, der ifølge et kommunalt udpeget dommerpanel udgør ‘byens sjæl’.

Og ligesom med flere andre af de i alt 100 bygninger med ‘sjæl’ betød det tidligere varehus’ inklusion på listen, at politikerne tænkte sig om to gange, da der indløb en ansøgning om at få lov at rive bygningen ned.

Totalt fravær af vedligehold

Det skete i maj sidste år, efter ejeren af Øresundsvej 21 havde bedt om tilladelse til at rive den gamle ejendom ned og opføre en ny bygning med plads til 11 ungdomsboliger på grunden.

Et flertal af de politike partier besluttede at sætte en midlertidig stopper for nedrivningen med et såkaldt §14 forbud. Og nu har de så fulgt op med vedtagelsen af en såkaldt 'bevarende lokalplan', der sikrer bygningen for eftertiden.

Den beslutning er næppe faldet i god jord hos ejendommens ejer, der netop havde købt den med henblik på nedrivning og et nybyggeri. Gennem sin advokat har grundejeren ad flere omgange påpeget bygningens elendige tilstand både inde og ude samt argumenteret for, at det ikke vil være profitabelt at forsøge at redde den.

Det er blandt andet blevet fremført, at det nærmest kun er de ydre vægge, der står tilbage af den oprindelige bygning, at bygningen bærer præg af et ‘totalt fravær af almindeligt vedligehold’, og at fugtniveauet er ‘langt over de anbefalede grænseværdier’.

Ikke desto mindre stemte både Socialdemokratiet, De Konservative, Enhedslisten og Alternativet for den bevarende lokalplan, mens Venstre, De Radikale og SF stemte imod.

Kommunen skal formentlig købe

Med vedtagelsen er der overhængende risiko for, at Københavns Kommune vil blive tvunget til at overtage ejendommen fra grundejeren og betale for den med skattekroner.

Ifølge planlovens paragraf 49 kan en kommune nemlig under visse omstændigheder være forpligtet til at overtage en ejendom, når der bliver givet afslag på en ansøgning om nedrivning.

Dét gælder, hvis kravet om bevaring fører til, at ejeren af bygningen kan forvente et væsentligt lavere afkast, end hvis tilladelsen var givet.

Ejeren af Øresundsvej 21 har gennem sin advokat meddelt, at han ønsker at rejse en sag på baggrund af denne paragraf. Og forvaltningen på Københavns Rådhus har allerede tidligere vurderet, at det er "overvejende sandsynligt", at kommunen vil blive pålagt at overtage ejendommen grundet dens stand.

Der har dog hidtil ikke været nogen eksempler på, at Københavns Kommune er blevet dømt til at overtage bevarede bygninger. Men politikernes øgede bevaringslyst har betydet, at antallet af mulige sager er vokset pænt de seneste år. 

Senest erklærede hotelkongen Niels Fennet for eksempel, at han ville anlægge en paragraf 49-sag efter at have fået afslag på at nedrive en tidligere batterifabrik på Østerbro.

Pragmatikken vinder også

I andre sager har pragmatikken dog vundet over bevaringslysten.

I sagerne om henholdsvis en gammel lagerhal på Wilders Plads på Christianshavn — og en endnu ældre, stærkt nedslidt gård på Ulrik Birchs Allé i Sundby — opstod der i løbet af foråret nye politiske flertal, som betød, at der pludselig var flertal for at give tilladelse til nedrivning. 

I begge tilfælde skyldtes det, at politikere havde besigtiget stederne og konstateret, at en nedrivning måske ikke var den værste idé.

Men på Øresundsvej har man altså nu færdiggjort en egentlig bevarende lokalplan, og derfor ser sagen anderledes ud her.

Hvad der vil ske med bygningen, hvis Københavns Kommune tvinges til at overtage den — eller hvis de ikke gør — er indtil videre ganske uvist.

Ejeren af Øresundsvej 21 er et til lejligheden oprettet selskab, der ultimativt er ejet af Dennis Bryde Perk Christensen og Jacob Jaque Andersen.