Bevarings­lyst kan stoppe udvidelse af byhus nær Nørreport

De fleste læsere af denne artikel har formentlig passeret bygningen flere gange i deres liv uden at skænke den mange tanker.

Men trods sin uanselige fremtoning føjer det beskedne byhus på Nørre Voldgade 44 sig nu til den efterhånden lange liste over bygninger, hvis bevaringsværdi pludselig er sat til diskussion.

Bygningen rummer i dag fem lejligheder fordelt på tre etager, et værksted i kælderen og en ubrugt loftetage.

Bygningens ejer — advokaten Lars Sandager — ønsker at fjerne det nuværende tag og tilføje to ekstra etager plus en ny tagetage, så der bliver plads til flere lejligheder, og så bygningshøjden kommer til at flugte med naboejendommene.

Men de planer kan politikerne i Københavns Kommune ende med at sætte en stopper for. På det kommende møde i Teknik- og Miljøudvalget skal politikerne nemlig beslutte, om der skal nedlægges et såkaldt paragraf 14-forbud mod ombygningsprojektet, på trods af at bygningen kun har bevaringsværdien 4 på den såkaldte SAVE-skala.

Ikke længere en formssag

Normalt er det kun fredede bygninger og bygninger med SAVE-værdier fra 1 til 3, der kategoriseres som egentligt bevaringsværdige. Når bygherrer tidligere har ønsket at nedrive eller ombygge bygninger med lavere SAVE-værdi, har det ofte været tæt på en formssag at få tilladelse.

Men på det seneste har de københavnske politikere i stigende grad udfordret denne praksis. Som tidligere beskrevet har blandt andre teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) tilsluttet sig et nyt bevaringsparadigme, hvor man vender sædvanen på hovedet: Nedrivning er som udgangspunkt forbudt, medmindre der er en god grund til det. ‘Bevar eller forklar’.

På den ene side handler det om miljøet: Det er langt mere bæredygtigt at renovere eller ombygge fremfor at rive ned og bygge nyt.

Og på den anden side handler det om, at der de seneste år er sket et holdningsskifte i retning af, at en bygnings herlighedsværdi ikke altid bør måles med SAVE-skalaen.

Listen over bygninger, der udgør ‘Byens Sjæl’, er det mest markante eksempel på denne tankegang.

Men da der endnu ikke er nogen lovgivning, som understøtter at kommunerne indfører en ‘bevar eller forklar’-praksis, må politikerne indtil videre bedømme nedrivningssagerne én for én.

Et lille stykke københavnerhistorie

Det er derfor, Enhedslisten og Socialdemokratiet har bedt embedsværket om at gå den delvise nedrivning af Nørre Voldgade 44 efter i sømmene.

Og forvaltningen er nået frem til, at selv om bygningen kun har 'middel bevaringsværdi', så kan der også være begrundelser for at sætte en stopper for den delvise nedrivning og ombygning.

Bygningen er, som forvaltningen skriver, et eksempel på et 1700-talshus “af en beskeden karakter, med en traditionel udformning og uden særlige kendetegn, hvor huset glider ind i facaderækken af ejendommene”.

At bygningen er lavere end naboerne, og dermed skiller sig ud, kan ses som et vidnesbyrd om, at huset rent faktisk har overlevet både branden i 1795 og bombardementet af København i 1807.

Ved at forhøje bygningen, så den matcher naboerne, vil man udviske denne kontrast og dermed fjerne et lille stykke københavnerhistorie, lyder det.

Lovgivning på bagkant

Bygningens ejer, Lars Sandager, skriver i et svar til kommunen, at han netop købte bygningen med henblik på ombygning, og at prisen blev fastsat ud fra dette. Han mener derfor, at kommunen med en eventuel bevaring af bygningen "lovgiver urimeligt" og på bagkant.

Ifølge Boligsiden.dk blev bygningen i juni solgt for 19 millioner kroner.

Han anfører desuden, at en ‘hulopfyldning’, som den han ønsker at udføre, har været almindelig praksis i området i de seneste 150 år — og at man med den evige boligmangel i København netop burde støtte op om en mulighed for flere lejligheder på den samme plads.

Som vi tidligere har beskrevet, kan et kommunalt forbud mod nedrivning risikere at blive en dyr fornøjelse for skatteborgerne.

Ifølge planlovens paragraf 49 kan en kommune under visse omstændigheder være forpligtet til at overtage en ejendom, hvis der bliver givet afslag på en ansøgning om nedrivning.

Dét gælder, hvis kravet om bevaring fører til, at ejeren af bygningen kan forvente et væsentligt lavere afkast, end hvis tilladelsen var givet.

Embedsværket i København vurderer dog, at der i tilfældet med Nørre Voldgade 44 er en meget lille risiko for, at ejeren kan anlægge en paragraf 49-sag.

Der har da heller ikke hidtil været nogen eksempler på, at Københavns Kommune er blevet dømt til at overtage bevarede bygninger. Men ved den nylige bevaring af det tidligere ‘Herolds Varehus’ på Øresundsvej på Amager, lød embedsværkets vurdering, at der her var stor risiko for, at kommunen vil ende med at skulle punge ud.