Kæmpeprojekt med underjordisk indgang på vej til Christiansborg
Et besøgscenter med underjordisk indgang — og omdannelse af tre århundredegamle bygninger — er blandt elementerne i Folketingets største byggeprojekt siden 1928.
Som fastboende københavner tænker man måske ikke meget over det, men man kan faktisk hurtigt få en hel dag til gå på Slotsholmen.
Man kan bestige Christiansborgs tårn og nyde udsigten over byens tage, eller man kan bese resterne af biskop Absalons borg fra 1100-tallet nede i slottets kældre. Man kan udforske et eller flere af de talrige museer — fra Krigsmuseet til Thorvaldsens Museum — eller tage et pusterum i Bibliotekshaven. Man kan indsnuse dufte af hestepærer i De Kongelige Stalde, eller man kan nyde den højtidelige andægtighed i Christiansborg Slotskirke.
Én ting, som de færreste besøgende dog oplever, er at besøge selve Slotsholmens centrum: Folketinget. Det kræver en forudbestilling af en guidet tur, og der er i dag begrænset kapacitet.
Men i fremtiden skal mange flere danskere have mulighed for at besøge demokratiets hjerte og måske få pirret interessen for folkestyret og politikernes arbejde.
Da Folketinget overtog Rigsarkivets tidligere bygninger på Slotsholmen, blev det besluttet, at der i forbindelse med det renoveringsprojekt, som skal omskabe arkivlokalerne til nye faciliteter for folkestyret, også skal etableres et nyt besøgscenter med et underjordisk indgangsparti i Rigsdagsgården.
I 2023 blev der udskrevet en projektkonkurrence, og nu er vinderen så blevet offentliggjort.
Inspiration fra fortidens tingesteder
Det er arkitektfirmaet Cobe, der sammen med Arcgency, Drachmann Arkitekter og Sweco Danmark, har udformet vinderprojektet, som udover renovering af arkivbygninger og etablering af besøgscenteret også omfatter en underjordisk forbindelsesgang mellem det tidligere rigsarktiv og Christiansborg Slot.
Indgangen til besøgcenteret skal ligesom forbindelsesgangen anlægges under jorden i Rigsdagsgården, og de besøgende får adgang via en et cirkulært trapperum i gårdens sydvestlige ende, der umiddelbart bringer mindelser om et amfiteater.
Inspirationen er dog mere nær, idet den dels er hentet i fortidens danske tingsteder, dels i udformningen af selve Folketingssalen. Samtidig går trappen ned i undergrunden i en form for inverteret dialog med de afrundede trappetrin, der fører op til Folketingets hovedindgang få meter derfra.
Indtrykket af et tingsted skal understreges af det store træ, som skal plantes i indgangspartiet — et træ, der iøvrigt også er et symbol på demokratiets rødder.
Opfriskning af bygninger
Det samlede projekt kommer til at spænde over 10.000-12.000 kvadratmeter fordelt på de underjordiske faciliteter i Rigsdagsgården og de tre tidligere rigsarkivbygninger Kunstkammerbygningen, Gehejmearkivet og Den Zuberske Bygning.
Bygningerne er fra henholdsvis 1673, 1720 og 1785, og de er alle fredet. Rigsarkivet havde til huse i bygningerne fra 1908 og frem til 2021, hvor det flyttede til en ny, moderne lokalitet ved Kalvebod Brygge.
Udover besøgscenteret og forbindelsesgangen omfatter projektet en restaurant for både besøgende og folk, der arbejder på Christiansborg, samt nye mødelokaler og kontorpladser til de folkevalgte og til Folketingets ansatte.
Udgravninger starter nu
Der er angiveligt tale om Folketingets største byggeprojekt siden genopbygningen af Christiansborg i 1928. Der er dog endnu ikke sat et samlet beløb på, hvad projektet skal koste, eller en tidsramme for, hvornår det skal stå færdigt.
Projektvinderne skal nu til tegnebrættet for at færdiggøre tegningerne til hele projektet.
Folketinget forventer, at byggeriet kan gå i gang om et par år. Men allerede her i marts vil Rigsdagsgården blive gravet op, så der kan foretages arkæologiske forundersøgelser.
Sandsynligheden for, at der gemmer sig spændende arkæologiske fund i jorden under Rigsdagesgården, er meget stor, så derfor ønsker man at være på forkant, så den endelige byggeproces kan planlægges mere nøjagtigt.
Det er kun en håndfuld år siden, at dele af Christiansborg sidst var gravet op i en lang periode. Det skete i forbindelse med det store terrorsikringsprojekt, der blandt andet førte til opstillingen af den 'perlekæde' af granitkugler, der i dag omgiver Christiansborg Slotsplads.
Samme projekt førte også til, at Rigsdagsgården blev lukket for biltrafik. Hidtil havde bilister kunnet skyde genvej gennem gården, hvis de ville undgå trafikken på vejen langs kanalerne.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
Jeg ved godt at det er godt at cykle og at det skal være muligt at parkere sin cykel, men det flyder allerede med cykler og cykelstativer er allesteder på pladser og fortorvet. Man kan selvfølgelig have den mening at det er pænt, men der må være andre måder at parkere en cykel på uden at det fylder så voldsomt i by billedet.
Så jeg kan kun være tilfreds med planen.Jeg skrev først og fremmest fordi det er lidt sjovt, at et så stort og storslået projekt - som kunne skabe begejstring og raseri over arkitekturen - mest bliver kommenteret fra cykelvinklen.
;-)
Men grundprincippet mht. cykelparkering er enkelt: jo flere cykelstativer (gode stativer, de rigtige steder) - jo mindre cykelkaos.
Cykelstativer sparer plads. Især til gavn for de svageste trafikanter: synshandicappede, kørestolsbrugere osv.Ovre på twitter bliver der talt om, hvad det betyder for gården som smutvej for cyklister. Og, at man tilsyneladende vil fjerne cykelparkeringen!? Den er både konkret nyttig, men også et stærkt symbolsk udtryk for "cykellandet Danmark", fx i reportager i internationale medier. Som når den nye konge træder ud af sin Rolls Royce foran trappen, med et cykelstativ i baggrunden ;-)
https://twitter.com/karmel80/status/1768958653778760127