Skab ny plads med vand foran Thorvaldsens Museum
Tegnestue vil skabe liv og symmetri på den skæve og mennesketomme Bertel Thorvaldsens Plads — Løsningen: En kunstig vig og en ny fodgængerbro.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
Det ligner grangiveligt en hovedindgang, men indtil nu har Thorvaldsens Museums fem store porte ud mod Bertel Thorvaldsens Plads været hermetisk lukkede.
Hvis man vil indenfor på det kommunalt ejede museum, skal man i stedet bevæge sig rundt om hjørnet til museets ‘bagside’, hvor den reelle hovedindgang — en noget mere diskret dobbeltdør — befinder sig.
Set udefra virker det en smule ulogisk, at man nærmest skal snige sig ind ad bagdøren, for at opleve den berømte skulptørs livsværk. Og internt på Thorvaldsens Museum er man da også godt klar over, at den bortgemte indgang ikke ligefrem er noget, der får potentielle besøgende til at strømme ind i de farverige korridorer.
Derfor barsler man lige nu med en fondsstøttet ombygning, der skal gøre det muligt at slå de store porte op og lukke byen indenfor.
Men spørger man arkitekterne i den dansk-amerikanske tegnestue JRDV, bør det kun være første skridt på vejen mod at integrere Thorvaldsens Museum bedre i den omkringliggende by,
For én ting er lukkede porte og en halvgemt hovedindgang. Én anden ting er museets omgivelser, som i deres nuværende form ifølge arkitekterne ikke indbyder til nærmere bekendtskab.
En eftertanke
Selve Bertel Thorvaldsens Plads ligner i dag mest af alt en eftertanke med sin nydelige, men ensformige chaussestensbelægning, sit ensomme træ og sin akavede, afskårne kileform.
Dertil kommer det meget smalle fortov og parkeringspladser for blandt andet turbusser langs museets nordlige facade ud til Vindebrogade, som gør det både besværligt — og ikke videre hyggeligt — at beskue Jørgen Sonnes fresker af Bertel Thorvaldsens hjemkomst til København fra Rom i 1839.
Og endelig er der selve museets placering i et lidt afsides hjørne af Slotsholmen, afskåret fra resten af byen af Christiansborgs tykke mure, af Slotsholmskanalen og ikke mindst af biltrafikken på Vindebrogade og Stormbroen.
Derfor foreslår JRDV, at man fuldstændig gentænker pladsen, så den ikke bare kommer til at fungere som ankomstområde til Thorvaldsens Museum, men også trækker en del af museets fortælling og udtryk ud i det offentlige rum — og bliver en lille attraktion i sig selv.
Fokus og symmetri
Arkitekten bag Thorvaldsens Museum, Gottlieb Bindesbøll, efterlod sig tilsyneladende ingen planer for, hvordan pladsen foran museet skulle se ud.
Og JRDV tager derfor udgangspunkt i den store, symmetriske forplads ved Altes Museum i Berlin, som man ved var en vigtig inspirationskilde for Bindesbøll.
Det mest markante greb i JRDV’s forslag til den nye Bertel Thorvaldsens Plads er udgravningen af en 'vig', der trækker Slotsholmskanalen helt ind foran museets kommende hovedindgang.
Dér hvor Vindebrogade løber i dag, foreslår tegnestuen, at man anlægger en ny bro, som tillader fortsat trafik og også ‘indrammer’ vigens indsejling.
Vigen vil ifølge tegnestuen give den skæve plads et tiltrængt, symmetrisk fokuspunkt, som læner sig op ad bygningens stramme symmetri og trækker fokus væk fra pladsens skæve vinkel.
Idéen er, at den kunstige vig så at sige kobler sig på den fortælling om Thorvaldsens hjemkost fra Rom til København, der fortælles på fresker på museets yderside.
Man vil kunne ankomme til museets forplads via vandvejen som en anden Thorvaldsen, og hos JRDV forestiller man sig, at dén fortælling kunne forstærkes yderligere med opstillede skulpturer omkring vigen.
Fodgængerbro over kanalen
Udover den kunstige vig og vejbroen, foreslår JRDV også, at man anlægger en ny fodgængerbro over Slotsholmskanalen med landgang ved Knabrostræde.
I dag er der 325 meters "åbent vand" mellem Stormbroen og Højbro, og en ny bro ved Knabrostræde skal skabe en mere intuitiv og direkte forbindelse fra det livlige Gammel Strand til Bertel Thorvaldsens Plads.
Endelig lægger JRDV op til, at man nedlægger P-pladserne langs Vindebrogade og i stedet forbedrer fodgængerforholdene rundt om museumsbygningen, så det rent faktisk er muligt at se freskerne i al deres herlighed.
Og så skal pladsen selvfølgelig gøres levende og indbydende med grønne planter og træer og for eksempel en cafébygning med mulighed for udendørsservering.
Det flade vandbassin, der sammen med det enlige træ i dag udgør pladsens eneste pynt, foreslås bevaret, men flyttet tættere på Frederiksholms Kanal mod vest.
JRDV har ikke bare ét, men to forskellige bud på, hvordan visionen kan konkretiseres.
I den ene udgave fortsætter en fodgængerbro fra Knabrostræde lige over kanalen og går i land på "bagsiden" af den kunstige vig.
Vigen skærer sig i denne version lidt længere ind på pladsen og ligger tættere på museets indgang — ligesom den opbygges med en indre trappestruktur a la et amfiteater, der kan bruges til ophold.
I den anden udgave krydser fodgængerbroen kanalen i en bueform, der fortsætter højre om den kunstige vig, der her er trukket længere væk fra museumsindgangen — og dens indre trappestruktur er opbygget mere som en vindeltrappe.
En god idé? Døm — og stem — selv.
Børsen-byrum og splittet bro
Det er ikke første gang, JDRV byder ind med en radikal forandring af et velkendt, men lidt mennesketomt byrum.
Senest skabte tegnestuens forslag til nye byrum omkring det genopbyggede Børsen og på Christiansborg Slotsplads livlig debat her på magasinet.
Og det var ligeledes JDRV, som bød ind med en salomonisk løsning på, hvordan man kunne splitte den omdiskuterede 'Enghavebro' i to for at undgå at skulle fylde en allerede udgravet kanal op igen.
Dén løsning er siden endt som ét af tre konkrete bud på, hvordan Enghavebroen i sidste ende skal udformes.
Om JRDV’s bud på en ny udformning af Bertel Thorvaldsens Plads kommer lige så tæt på realisering, tør vi ikke spå om. En ny vig og to broer vil selvsagt komme med en noget større regning end det vindfang, der p.t. er planlagt som hovedingrediensen i oplukningen af Thorvaldsens Musuem.
Med tegnestuens hidtidige track record vil vi dog ikke udelukke noget.
Tankevækkende billeder sidst i videoen, som fx det fra 1895 herover.
De steder i byen, som du måske tror "altid" har set ud som de gør, har forandret sig igen og igen.
Det har en værdi, at pladsen er så åben, med en meget diskret "flad skulptur" som centrum. Men pladsen bliver jo ikke brugt. Måske er træer og gode siddemiljøer med udsigt til den gamle by - og en gangbro - mere relevante end den lidt for påklistrede "vig"?
Kort sagt, jeg er meget enig med olemortennygaard.
En stille rislen fra en "romersk" fontæne midt i trafikstøjen kunne måske også bidrage til at gøre pladsen til et godt pauserum for trætte turister.Det er smukt, hvis Bertel Thorvaldsens Plads bliver grønnere. Det trænger den til. En bro fra Knabrostræde er også en god ide, som arkitekturjournalisten Henrik Steen Møller foreslog for mange årtier siden, så flowet fra Gråbrødretorv, ned langs Helligåndskirken, via Klostergangen og Knabrostræde kan blive en forgængervej for flere. En åbning af Thorvaldsens Museum er også yderst ønskeligt, så man bliver "taget imod" og helst med tilsvarende brolægning der forstærker museets grandiose udtryk. Jørn Larsens vandrette spejlbassin bør så absolut have rigelig plads om sig. Det frygter jeg bliver alt for klemt, hvis det rykkes mod sydvest.
Derimod er det for min smag for meget også at lave en ny vig til ankomst.