Kartoffelmad med udsigt

Udsigten kaldes nu den øverste del af tårnet på landets mest magtfulde bygning, hvor et åbent plateau indbyder til 360 graders fantastisk udsigt over byen. Det 106 meter høje tårn på Christiansborg er, med sine 40 cm mere end Rådhustårnet, Københavns højeste, og heroppe er det danske vejr i topform.

Jo, der er god vind på toppen af Borgen, både når det gælder vejrfaktorer og madanliggender. For selvom Restauranten nedenunder udsigtsposten lige er åbnet, er de næste måneder allerede pænt booket med daglige middagsgæster og private selskaber til dansk mad i tårnhøj klasse. Restauratør Rasmus Bo Bojesen glæder sig over tilstrømningen i højderne og understreger, at stedet og maden er for alle:

»Det fantastiske er jo at denne bygning, som alle kender, nu er blevet åbnet for alle. I disse historiske og politiske rammer kan man nu opleve byen på en ny måde. Som københavner – og turist.«

Ingen vinduespladser

Visionen om at kunne smage det danske køkken på toppen af det danske parlament har været et par år undervejs. Godt 32 millioner skattekroner (6 over budget) har Folketingets arkitekter brugt på at ombygge og renovere de tidligere pulterkamre lige over Finansudvalgets mødesal. Selvfølgelig med stor respekt for den oprindelige stilart.

Det antikke, i form af afpudsede gipsskulpturer og fritlagte mursten i gule og rødbrune nuancer, afstemmes med ligeledes matte koksgrå overflader på gulv, gelændere og sofarammer. Og kontrasteres med blanke, auberginefarvede borde, hvis kvadratiske forme gør det let at omrokere i restauranten, der kan rumme omkring 100 gæster. Helt essentielt er der højt til loftet, cirka 11 meter, der bidrager til følelsen af historisk storhed sammen med gipsskulpturerne: Thorvaldsen-løven, den imponerende dame i vinduespartiet og den lille rytterstatue, der er placeret 8-9 meter oppe.

Overraskende for nogen er der ingen vinduesborde hos Bojesen i Tårnet, men man kan alligevel nyde en skøn udsigt over slotsgården, ridebanen, videre ud over Dantes Plads med Glyptoteket og ikke mindst Tivolis høje forlystelser. For centralt i rummet er et kæmpevindue med repos og trappe, og her har Rasmus Bo Bojesen fundet sin favoritplads i sin restauranthistorie:

»Det er ikke den spanske trappe i Rom, men vi kalder den for den danske trappe – og man kan sidde her i evigheder med puder og bare nyde udsigten.«

Susende smuk udsigt

Men den virkelige udsynsoplevelse venter naturligvis et par etager længere oppe, hvor den øvre del af Tårnet nu er gratis tilgængelig for alle. Nogle gevaldige jerngærder sørger for sikkerheden, ligesom en fotocelle ved elevatoren er med til at holde styr på, at max 50 personer besøger Udsigten samtidig.

Selv på denne sommerdag suser det godt i Tårnets kobbervejrhane, imens solen lyser den pragtfulde hovedstad op. Panoramaet er overvældende smukt, og med dette vue værdsætter man inderligt, at så meget af det gamle København er bevaret. Man kan muligvis – på en klar dag – se helt til Sverige, men det er København, der er det hele værd.

Når man har nydt suset af det danske vejr i Udsigten, kan man passende varme sig med dansk hygge og madkultur i Restauranten nedenunder. Bojesen, der også forpagter etablissementer i Operaen og på Axelborg, vil skabe nye smagsoplevelser med de mere hverdagsagtige råvarer:

»Vores strategi er at finde de små, lokale producenter i hele landet og bruge dem og deres produkter til at få fortalt nye historier om danskheden i mad. Vi vil forny de karakteristiske og populære danske klassikere med de optimale råvarer – for eksempel kartoffelmaden og kartoffelkagen.«

Kartoffel og stærk bjesk

Den gode kartoffel er da også på alle tre menuer: Frokost med smørrebrød ud fra temaerne hav, eng, strand, mark og skov. Eftermiddag med kagekunst fra eget økologiske konditori. Samt middag med et sæsonbetonet mindre udvalg. Med nye smagsfornøjelser som tøndemodnede sild, søkogte hesterejer, estragonmayonnaise, timianfedt og lykkekløver. Og anekdoterne, der ofte følger med, fortæller Bojesen og hans personale gerne. Som den om snapsedronningen ved Vesterhavet:

»Bodil Lykke er en pensioneret laborant, som lærte bjesk-opskriften af en hjemmesygeplejerske, der lavede den til dem, der ikke havde råd til medicin. Kvaksalveri, ja, men bjesk og dermed også snaps har jo helbredende virkninger. Og så har Bodils bjesk nogle smagslige dimensioner, som er helt uovertrufne. Vi har blandt andet hendes strandmalurt- og tormentilbjesk.«

Det er stærk kost, og priserne er uden at være tårnhøje da også i den dyre ende. Smørrebrød fra 85 til 135 kr., 2- og 3-retters middag til 325 og 385 kr., og bjeskene står til 55 og 90 kr. for henholdsvis 3 og 6 cl.

Så selvom maden nok tiltrækker den traditionelle dansker, og Bojesen mener, at stedet hverken er elitært eller fisefornemt, så er stemningen alligevel ret stilig og rolig på den lidt forfinede måde. Og mon ikke gæsterne ville kigge skævt, hvis familien Danmark kom slæbende med puder og tæpper og væltede ned over den danske trappe med kaffe og kage i skødet. For lige at nyde det enlige udsigtsvindue i restauranten.