‘Indgangen’ til Frederiksberg skal strammes op med nybyggeri

Helt ude ved Sorte Hest — der hvor Platanvej og Vesterfælledvej møder Vesterbrogade — krydser man en usynlig linje, og efter at have været solidt plantet i København V hele vejen fra Rådhuspladsen befinder man sig nu pludselig i postnummer 1800 Frederiksberg C de sidste 500 meter op til Valby Bakke.

Det er da heller ikke fordi, der hænger store bannere eller lignende, der markerer kommunegrænsen. Men man er alligevel ikke i tvivl om, at noget er forandret, når man kommer inde fra byen. 

Først brydes Vesterbros snorlige rækker af karrébygninger af Sorte Hest og en cirka 140 år gammel herskabsvilla på hjørnet af Vesterbrogade og Platanvej, og bum: Pludselig ligger en lidt anløben modernistisk boligblok fra 50’erne og rager op på det modsatte hjørne — omgivet af statelige, frederiksbergske etageejendomme mod vest og et stort tomt hul i husrækken samt en stærkt medtaget gammel villa mod nord.

Velkommen til Frederiksberg.

Meget tyder dog på, at ankomsten til denne sydligste del af enklavekommunen bliver knap så abrupt i en nær fremtid.

I lighed med det tidligere omtalte byggeprojekt på hjørnet af Nordre Fasanvej og Nyelandsvej andetsteds i kommunen vil en gruppe ejere af ejendomme i området nemlig gerne skabe et mere harmonisk udtryk her på hjørnet af Vesterbrogade og Platanvej. Projektet vil samtidig øge Frederiksbergs boligmasse med i altomkring 36 nye lejligheder.

Villa, biograf, boligblok

Hjørneejendommen på Vesterbrogade 162 har haft en mildt sagt omskiftelig historie. I slutningen af 1800-tallet var Platanvej bebygget med villaer i lighed med flere andre sidegader i området. Dengang lå der på en adressen en villa med et markant, ottekantet hjørnetårn tegnet af arkitekten Theodor Stuckenberg.

I 1938 blev villaen revet ned, og et nyt byggeri med biograf og erhverv — tegnet af Ernst Kühn i en blanding af art deco og modernisme — blev opført. I 1959 fik hjørnet sin nuværende form med en seks etager høj boligblok, tegnet af Domus Vista-arkitekten Ole Hagen, med erhverv i stueetagen. 

Biografen levede videre nogle år endnu, og selve biografbygningen ligger der stadig — gemt lidt væk bag etageejendommmen.

I dag er der parkeringskælder i den tidligere lobby i biografbygningens underetage, mens stueetagen er bygget sammen med erhvervslokalerne i bygningen ud mod Vesterbrogade og — lidt endnu — rummer en Irma-butik.

Den øverste del af biografen står i dag tom og ubrugt hen, og ifølge By-, Kultur- og Miljøområdet i Frederiksberg Kommune har hele biografbygningen meget lidt af sin oprindelige arkitektoniske værdi tilbage i sin nuværende form.

Lidt længere nede ad Platanvej, på adressen Platanvej 30, ligger desuden en villa fra 1873, der ligesom biografbygningen mildt sagt har set bedre dage.​

Hullet lukkes med boliger og erhverv

Alle tre bygninger, etageejendommen på Vesterbrogade 162, biografbygningen på Platanvej 30 og villaen på Platanvej 32, er vurderet bevaringsværdige, men hvis byggeprojektet skal blive en realitet, skal både biografen og villaen rives ned.

I det hul, som en nedrivning vil efterlade mellem hjørneejendommen og boligbyggeriet Platanhusene — som ligger lidt længere nede ad Platanvej — vil folkene bag projektet lukke karréen af med en todelt etageejendom med erhverv i stueetagen.

Første del af byggeriet skal ligge lidt tilbagetrukket, så der er mulighed for et bredt fortov, vejtræer og udstillingsplads for mindre butikker. Anden del skal være trukket længere frem, så facaden flugter med naboeejendommen, Platanhusene. Her skal der være dagligvarebutik i stueetagen.

Bag de nye bygninger — på det sted hvor den udtjente biograf ligger i dag — skal der opføres en ny, lav tilbygning, der skal rumme den bagerste del af dagligvarebutikken. På taget af dén anlægges en taghave på cirka 700 kvadratmeter. Planen er også, at kanterne af tilbygningen skal skråne ned mod resten af gården med et trappeforløb, der skal hjælpe med til at samle hele gårdmiljøet.

Hele byggeriet planlægges opført i en stil, så det bygger bro mellem de klassicistiske og nyklassicistiske ejendomme, der præger Frederiksberg-enden af Vesterbrogade, og de modernistiske ejendomme fra 50’erne og frem, som dominerer på Platanvej.

Detaljerne i det arkitektoniske udtryk er dog endnu ikke lagt fast.

Tilbage til rødderne

Som en del af byggeprojektet skal ejendommen på Vesterbrogade 162 fra 1959 — der huser Irma — renoveres og bringes tilbage til et udtryk, der er tættere på det oprindelige.

Det betyder blandt andet, at en 'betonhofte' mellem stueetagen og første sal vil blive reetableret, og at bygningen igen udstyres med integrerede, franske altaner.

Derudover skal løbegangen på bygningens bagside forlænges om på facaden mod øst, så de fungerer som altaner for gavllejlighederne.

Gavlen prydes i dag af en kæmpestor, men allerede noget slidt, gengivelse af Storm P.-maleriet “Børsherren”, som blev malet i 2019. Gavlmaleriet kan formentlig ikke blive bevaret i fuld skala, hvis byggeriet føres ud i livet.

Som en del af projektet skal der også opføres en etageejendom, som lukker et hul i den modsatte side af karréen, ud mod Henrik Ibsens Vej 39, hvor der i dag er en ubebygget grund. Dermed vil der inde i karréens centrum blive mulighed for at etablere et nyt, fælles gårdmiljø for alle de omkringliggende ejendomme, der omfatter flere andelsforeninger.

Og København vil altså få lukket en karré, der aldrig helt har været en karré.

I alt omfatter byggeprojektet 5.850 kvadratmeter boliger, hvoraf 1.140 er almene.

På sit møde den 4. marts skulle Klima-, Plan- og Boligudvalget i Frederiksberg Kommune tage stilling til den såkaldte startredegørelse for projektet. Startredegørelsen er det første led i den lokalplansproces, der i sidste ende munder ud i en politisk godkendelse af et byggeri.

Politikerne valgte dog i første omgang at udsætte en godkendelse, til de havde haft mulighed for at besigtige projektområdet — ikke mindst på grund af de bevaringsværdige bygninger.

Hvis politikerne godkender startredgørelsen på et kommende møde, vil forvaltningen udarbejde en lokalplan for området, der kommer i offentlig høring i efteråret, hvorefter byggeprojektet forventeligt kan blive endeligt vedtaget omkring årsskiftet.