En lille storby er på vej i Herlev

Men målt på befolkningtal sker der ting og sager herude i disse år.

Med hele 660 nye herlevitter (det hedder det faktisk) sidste år er kommunen — der ventes at passere 30.000 indbyggere i år — blandt de hurtigst-voksende i landet.

Dét kræver mere plads, og dén er der ikke meget af i den lille kommune, der i forvejen huser veludbyggede villakvarterer, motorveje, naturområder og ét af landets største hospitaler.

Men selvom der er trangt på Herlev-hylden, findes her områder med eksisterende kvadratmeter som med et par velovervejede hovedgreb kan omdannes til nye bykvarterer.

En storby-inspireret bydel

Og det er præcis hvad politikerne på Herlev Rådhus har haft i sigte længe.

Under navnet 'Marielund' er planen de kommende år at omdanne et ældre industriområde ved Mileparken og Marielundvej.

Kvarteret er en af de lidt sjælløse 'erhvervsparker', der særligt i 60'erne og 70'erne skød op omkring landets største byer, hvor man nu for alvor var begyndt at køre i bil på arbejde. Brede veje adskiller parkeringspladser foran store, lave erhversbyggerier med kontorer, lagerbygninger og små fabrikker.

Omkranset af tung trafik hænger området dårligt sammen med de nærliggende boligkvarterer, men omvendt er kvarteret godt placeret i forhold til Herlev Station og den kommende letbane, der fra næste år vil stoppe på Herlev Ringvej.

Derfor har der siden 2006 været planer om at omdanne erhvervsparken til et sammenhængende boligområde, og siden 2021 er der for alvor kommet gang i de konkrete planer.

I den nyeste udviklingsplan er der lagt op til en bebyggelsestæthed på op mod 150 procent i op til fem etager i det ombyggede område.

Nu et blandet kvarter

Frem mod 2040 vil der blive skabt en bydel med cirka 5.400 boliger fordelt på i alt 570.000 kvadratmeter og cirka 320.000 kvadratmeter erhverv — hvis man medregner den del af den eksisterende erhvervsbebyggelse, som ikke forsvinder. Altså et langt mere blandet kvarter end i dag, hvor erhvervet helt dominerer.

Kigger man videre i de kommunale visioner, tegner der sig — i hvert fald på papiret — et billede af en malerisk bydel med plads til alle slags boliger, byliv, erhverv, kulturhistorie og grønne områder.

Og umiddelbart lader det ikke til at være villakvartererne i nærheden, der har givet inspiration til planen. Tværtimod kan man læse, at Marielund "skal være en storby-inspireret bydel med gode, tætte udearealer i det enkelte byggeprojekt".

Desuden skal blandingen mellem bolig og erhverv være en vigtig brik i bydelens DNA, hvilket også rimer på den moderne storby, hvor vi igen er begyndt at blande byens funktioner mere.

Videre kan man læse, at "fællesskab" er en vigtig del af Herlev Kommunes identitet, og at denne kvalitet bør leve videre i den nye bydel — blandt andet i kraft af mødesteder, der skal rumme aktiviteter, fritidstilbud og social interaktion.

Endelig skal den nye bydel udvikles med fokus på integration af grønne områder, som allerede findes i det gamle erhvervskvarter.

Fire kvarterer og et "loop"

Herlevs nye bydel opdeles i fire mindre kvarterer.

'Bylunden' bliver kvarteret, hvor en ny skole eller anden offentlig funktion skal fungerer som hele bydelens samlepunkt.

'Bykvarteret', som allerede er delvist under opførelse, bliver det mest urbane kvarter med varierede facader og forskydninger i bygningerne.

'Sømosekvarteret', der som navnet antyder ligger tæt ved Sømose Å, får de grønne kvaliteter som hovedfokus og anlægges, så bydelen naturligt nedtrappes fra byen til åen.

Endelig bliver 'Kanten' bydelens møde med resten af Herlev, og får som kvarter derfor den ikke helt lette opgave både at beskytte mod motorvejsstøj og være bydelens ‘ansigt udadtil', som kommunen beskriver det.

Hele bydelen bindes sammen af ‘Det grønne loop’, der umiddelbart lyder som noget, vi før er stødt på ude i Nordhavn, hvor planen er at binde den store havnebydel sammen med en grøn cykelringrute.

Det samme er planen her i Herlev, hvor naturen skal flettes ind i byen i form af et cirkulært, to kilometer langt stisystem, der undervejs brydes op af større parkrum og det eksisterende naturområde ved Sømose Å.

Den lidt mere urbane del af bydelen bindes sammen med et centralt strøg fra nord til syd på tværs af ‘Det grønne loop’. Her skal man finde det centrale byliv, mens sidegaderne udvikles til mindre bygader med fortove, cykelstier og kantzoner mellem vej og byggeri.

Som inspiration har Herlevs byråd særligt rettet blikket mod Odense, hvor man for få år siden omdannede bilhovedgaden Thomas B. Thriges gade til et fredeliggjort såkaldt bystræde.