Bilfri Middel­alderby vil være godt for erhvervs­livet

I sommer gennemførte kommunen et forsøg med fem byrum i Middelalderbyen, der for en periode var uden — eller næsten uden — adgang for bilerne.

De første resultater af forsøget peger på, at de bilfri gader gav en bedre oplevelse for både gående, cyklende, folk der tager ophold — og for de erhvervsdrivende.

På Lille Kongensgade var erhvervslivet så glade for bilfriheden, at de har bedt kommunen om lov til at fortsætte uden biler, mens kommunen fortsætter overvejelserne om, hvorvidt hele Middeladerbyen skal lukkes af.

Kort sagt lyder COWIs konklusion, at kundegrundlaget for langt de fleste typer erhversdrivende ikke vil blive væsentligt påvirket, hvis man spærrer for adgang for bilerne. Rent faktisk konkluderer man, at der er potentiale for nye forretningsmuligher i en bydel befolket af primært gående og cyklister — f.eks. for oplevelseserhverv og kulturlivet.

De mere livlige byrum kan i andet led gøre forretningerne placeret i dem mere robuste over for f.eks. nethandel, lyder sammenfatningen. 

Stadig adgang for nogen

Det er en konklusion, der måske ikke vil komme bag på mange. Tilbage i 60'erne frygtede mange, at et nyt Strøget uden biler ville betyde udbredt butiksdød, fordi kunderne nu ikke kunne parkere deres bil lige uden for butikken.

Der gik ikke længe, før alle bekymringer var bragt til skamme, og Strøget var blevet en endnu mere livlig handelsgade med endnu højere omsætning i butikkerne. Det viste sig, at hvis folk kan drysse rundt på gaden i et et roligere miljø, ja så vokser lysten til at gå ind i gadens butikker også.

I en kommune hvor kun omkring 3 ud af 10 husstande i forvejen har rådighed over egen bil — og hvor de fleste er vant til at bevæge sig rundt til fods eller på cykel — kan man måske også forvente, at butikkernes afhængighed af biladgang og P-pladser er begrænset.

Helt at formene biladgang er dog ikke COWIs anbefaling — og i øvrigt heller ikke beboernes egen.    

Der skal fortsat være mulighed for varelevering — som der også er det på Strøget i dag — med særlige P-pladser forbeholdt aflæsning.

Beboerne skal også have adgang med deres bil — både til en eventuel privat P-plads og til aflæsning på gaden foran boligen.

Og så bliver det anbefalet, at håndværkere i særlige tilfælde skal have mulighed for at køre ind med bil — det kunne være til aflæsning på særlige erhvervspladser, men derefter skal varevognen finde et sted uden for Middelalderbyen at parkere. Det kunne også være i akutte situationer — tænk sprængte vandrør.

Analysen forudser nogle udfordringer for håndværkerne, men konkluderer at de næppe vil miste omsætning, selv om deres mulighed for at parkere eller køre rundt i byens hjerte i bil eller varevogn begrænses.

Dyrere håndværkere?

Beboerne kan dog få nogle håndværkerproblemer. 

En begrænsning af biltrafikken vil kunne føre til, at nogle håndværkere fravælger opgaver for private, da bygge- og anlægsbranchen er præget af høj efterspørgsel, lyder det. Dét kan føre til prisstigninger for lokale, der gerne vil hyre en håndværker.

COWI vurderer dog samtidig, at gode aflæsningsforhold i gaderne — og parkeringsmuligheder i P-husene i Middelalderbyens periferi — vil kunne afhjælpe hovedparten af de negative konsekvenser.

Samtidig har nogle håndværkere i Middelalderbyen allerede skiftet transportmiddel til ladcyklen, hvilket kan løse en del af de udfordringer, der vil opstå, lyder konklusionen. 

Derfor lyder COWIs anbefaling generelt, at man lader private P-huse i periferien erstatte kanstensparkering, så man kan frigive det meste af vejarealet i det inderste af byen. COWI foreslår, at man udvider mulighederne for udeservering, men at man bevidst arbejder for at undgå "tivolisering".

Sammen med erhversanalysen skal en analyse af beboernes erfaringer med sommerens byrumsforsøg danne grundlag for en politisk beslutning om Middelalderbyens fremtid. Vi kigger nærmere på beboeranalysen — og projektets videre færd — i en snarlig, separat artikel.

Download og læs hele rapporten her (PDF, 22MB)