Solbjerg Parkkirkegård forvandles til 'ny' park

Men omkranset af mure og med klippede hække og snorlige stier er den forblevet i den mere traditionelle og ordnede ende af kirkegårdsspektret.

Dét vil Frederiksberg Kommune ændre på, når dele af området snart bliver nedlagt som aktiv kirkegård. For trends findes inden for alle områder — også begravelse — og tiden er så småt begyndt at løbe fra kister.

Den større andel af urnenedsættelser skaber mere plads på kirkegårdene, og det er dét, kommunen vil udnytte til at skabe "et grønt åndehul i byen".

Med en placering i skyggen af Frederiksberg Have og Søndermarken, er det ellers ikke, fordi kirkegården ligger i en af de mest bebyggede dele af byen. Lagt sammen er de to grønne områder byens største parkområde — større end Fælledparken. 

Men trods adressen midt i et område, københavnere valfarter til for at komme tæt på noget, der minder om natur, så er Solbjerg Parkkirkegård langt fra et sted, alle kender til.

Kirkegården gemmer sig nemlig bag røde mure og trafikerede veje og er ikke et grønt åndehul, man falder over uden at lede efter det.

Yoga, petanque og arrangementer

For at åbne kirkegården op og skabe bedre sammenhæng med de meget velkendte parker omkring den, har kommunen allieret sig med MASU Planning.

De lave, røde mure ud mod Roskildevej og Søndre Fasanvej er fredede og omkranser derfor fortsat kirkegården i landskabsarkitekternes udviklingsplan. Men planen lover at åbne op ved at styrke indgangspartierne, som i dag ligger lidt hengemt bag og mellem bygninger.

Inde bag murene bliver man i dag ført rundt på kirkegården af meget lige stier på kryds og tværs.

Den stringens vil Frederiksberg Kommune og MASU bryde med en slynget sti igennem hele parken, mens små — nogle af dem overdækkede — pladser omkring stierne skal lægge op til, at man kan slå sig ned.

I udviklingsplanen skriver MASU også, at kirkegården med områder til f.eks. petanque og yoga skal kunne lægge jord til mindre stillesiddende aktiviteter, og at kapellet på sigt kan bruges til kulturelle formål — meget lig planerne for Vestre Kirkegårds Østre Kapel.

Balance mellem hensyn

Kommunen forudser, at der vil blive flere, der bruger kirkegården som hangout-spot, hvis en metrostation i fremtiden slutter sig til ved Zoologisk Have med en forlængelse af M4-linjen.

Det er dog kun en del af kirkegårdens 167.000 kvadratmeter, der vil blive nedlagt som aktiv kirkegård, og derfor bliver omdannelsen en øvelse i både at skabe ro til dem, der tager til kirkegården for at besøge et gravsted, og plads til dem, der vil bruge parken som socialt samlingssted.

For at bevare højtideligheden omkring gravene, skal de mere sociale dele af parken lægges i kanten af kirkegården, mens det aktive begravelsområde i midten markeres af hække eller mure.

I første omgang får byens borgere mulighed for at give deres holdning til kende i en minimum fire uger lang høringsperiode fra midten af september. En endelig udviklingsplan for parken, og et budget, forventes at ligge klar til næste forår.