Ingen markant stramning af regler for nattelivet

Efter flere måneders disussioner frem og tilbage er de københavnske politikere endelig nået til enighed, og den nye Restaurations- og Nattelivsplan — der skal gælde de næste fire år — er endt med løsere rammer for festen i gaden, end der tidligere var lagt op til.

Det oprindelige udspil fra marts satte gang i debatten i medierne — ikke mindst de sociale — og fik også favoritten til at blive byens næste overborgmester til tasterne.

En ny Facebook-gruppe med navnet "Os mod lukning af nattelivet i København" fik på kort tid 10.000 medlemmer, og her blev der dagligt harceleret over, hvad flere så som en regulær afvikling af hovedstadens natteliv.

Socialdemokratiets overborgmesterkandidat, Sophie Hæstorp Andersen, erklærede i et opslag med adresse til udspillet, at "København skal være en åben by med fest og natteliv."

Og så var ikke mindst brancheorganisationen Horesta ude med riven. Udspillet ville betyde døden for byens natteliv — og dermed for organisationens medlemmer — lød det.

Det reviderede regelsæt vil dog nok skabe smil på mange ansigter i branchen — mens flere beboere formentlig vil se på de mange røde overstregninger af mere restriktive forslag med en vis rædsel. 

Røde festzoner

Dét punkt, som debatten primært har drejet sig om, består kun af et par linjers tekst på side 15 i det oprindelige udspil fra marts.

Københavns Kommune ville som udgangspunkt ikke give nye nattilladelser i en såkaldt 'rød zone' der skulle omfatte Indre By og dele af Indre Vesterbro og Nørrebro. Og også fornyelser af eksisterende nattilladelser — som giver mulighed for at holde åbent fra 24 til 05 — ville blive berørt.

De seneste 15-20 år er der givet mange nye nattetilladelser i det indre København, og man kunne med udspillet forvente, at flere barer i zonen over en årrække ville blive pålagt at lukke klokken 24 i stedet for klokken 02 eller 05.  

En række 'festzoner' inde i den røde zone skulle dog holdes fri af de nye regler. I områder med færre beboere ville der fortsat være mulighed for at holde åbent natten igennem, f.eks. i Nyhavn, i Kødbyen og i Metropolzonen omkring Axeltorv.

Målet var mindre nattekaos og mindre støj dér, hvor mange beboere i dag oplever, at gaden ofte bruges til alkohol-drevne fester uden for barerne.

Nattelivet ville derimod have så godt som carte blanche i mindre problematiske områder.

Men dét var altså ikke noget, der faldt i tiltrækkelig god jord hos hverken brancheorganisation, overborgmesterkandidat eller omkring 10.000 nattelivsgæster.  

Dialog og guides

I den endelige plan er de forkætrede linjer forsvundet. Københavns Kommune vil nu blot fortsætte den hidtidige praksis med ikke at give nattiladelser til nye steder i Middelalderbyen. Eksisterende bevillinger vil ikke blive påvirket, og zoneopdelingen er helt forsvundet.

Planer om at indføre alkoholfri zoner med inspiration fra Amsterdam er ligeledes forsvundet.      

I stedet er kommet en mere løs formulering:

"Københavns Kommune vil slå hårdt og konsekvent ned på de uansvarlige restauratører, som gentagende gange skaber problemer med støj og møg for deres naboer, mens Københavns natteliv skal bygge på den gode fest indendørs på byens ansvarlige beværtninger."

Ifølge planen vil opgaven med at holde festen indendøre dog primært tilfalde de såkaldte natteværter, der skal "guide" nattelivets gæster "hurtigere væk fra beoelsesområder, så de ikke fester videre på gaden". Natteværterne bekostes i dag af kommunen selv.

Der skal også være mere "inddragelse, dialog og samarbejde" mellem parterne, lyder det i planen, uden det dog klart specificeres, hvordan det i sidste ende skal udmønte sig i resultater på gaden.

Flere natteværter

I alt 14 ændringsforslag til den oprindelige plan skulle politikerne i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg stemme om den 27. maj — og samtlige 14 blev vedtaget med alle politiske stemmer på nær Konservatives.

Dét betyder også, at antallet af natteværter vil blive udvidet markant — fra 4 til 16 alle weekender året rundt. Disse har dog altså kun mulighed for at 'guide' og har ikke beføjelser som politiet.  

Politikerne har ligeledes besluttet, at der skal kunne gives kortere bevillinger til steder der ikke 'samarbejder' om at holde festen inde på baren og væk fra gaden. Det skal presse problematiske barer til at hjælpe med at løse problemerne. 

Overordnet set er Københavns Kommune endt med en løsning, der ikke laver mange nye restriktioner for branchen, men som vil søge at afhjælpe beboernes problemer med flere natteværter og mere samarbejde fra branchen selv.   

Horesta har dog til Magasinet KBH tidligere oplyst, at man ikke mener, det er beværtningernes ansvar at holde orden på gaden: 

»Fordi der har ikke været den fornødne, sideløbende opgradering af et myndighedsansvar i Københavns Kommune i takt med at man har givet tilladelser til rigtig mange barer [de senere år], så er det pludselig virksomhedernes skyld, at tingene ikke fungerer, og det synes jeg er lidt ufint,« sagde en talsperson til magasinet tilbage i marts.

Horesta er dog meget positive over for natteværterne, netop fordi man mener, at det er en myndighedsopgave at holde orden på gaden. 

Organisationen har tidligere tilbudt at samarbejde og at medfinansiere udgifterne til værterne — men dét tilbud gjaldt kun, hvis Københavns Kommune opgav udspillet om gradvist at reducere antallet af nattebevillinger i rød zone. Linjerne på side 15 skulle med andre ord tages ud, hvis man skulle samarbejde.

Og dét valgte politikerne i sidste ende altså at gøre.

Københavns Kommune skal til forhandlingerne om byens budget for 2022 nu finde finansiering til at udvide ordningen med natteværterne, og man forventer med Kultur- og Fritidsudvalgets egne ord netop "en markant medfinansiering fra nattelivsbranchen."

Hvorvidt branche og kommune i fællesskab formår at løse problemerne, når der tilsyneladende ikke helt er enighed om, hvem der skal løse dem, er et åbent spørgsmål, der vil blive besvaret over de kommende fire år, som den nye plan gælder for.

I første omgang skal planen formelt godkendes af den samlede Borgerrepræsentation, inden man til efteråret skal have afsat de penge der skal til for at gennemføre den. 

Inden den bliver det, kan man indsende sine kommentarer til planen i den offentlige høring, der er åben til 27. juli.  

Se hele den reviderede plan her.