pixel

LIFE Campus skal lære byens skolebørn natur­videnskab

Et naturfagligt besøgscenter skyder op lidt uden for byen — og forsøger at lægge sig blødt ind i landskabet.

indgangspartiet ved life campus i lyngby

Snart er der et nyt udflugtssted til københavnske skoleunger.

LIFE Campus — et naturfagligt besøgscenter — er ved at tage form ikke langt fra Fortunen i Dyrehavens sydvestlige hjørne.

Det er Novo Nordisk Fonden, der har postet penge i projektet som et led i en større plan om at øge interessen for naturvidenskab blandt landets børn og unge.

På campusset kan eleverne prøve kræfter med de naturvidenskabelige fag med bedre faciliteter, end hvad den gennemsnitlige skole kan tilbyde.

Her vil de for eksempel få adgang til avancerede laboratorier — og i auditoriet kan de lege med projektioner og eksperimentere med selve bygningen.

De 4.000 m2 lidt øst for DTU får nemlig lov til at spille en direkte rolle i undervisningen.

For eksempel kan eleverne fra auditoriet monitorere bygningens energiforbrug og lære af de tekniske installationer, som ikke er gemt væk — netop så man kan se, hvordan en bygning også er en slags levende organisme.

En stor, rektangulær struktur i to etager midt i et grønt landskab skiller sig ud.

Men Vilhelm Lauritzen Arkitekter har forsøgt at få bygning og natur til at vokse sammen.

Gulvets stigning følger således den omliggende naturs, og facadebeklædningen består af lyse træsøjler, der lægger sig diskret ind i landskabet.

Søjlerne indrammer hele bygningen og er inspireret af DNA-strenge og Fibonacci-strukturen, som man blandt andet kan se i solsikkers hoveder.

Samtidig får de med deres bølgende form indgangspartiet til at virke nærmest vajende og organisk. 

Omgivelserne bliver også udnyttet i undervisningen, som blandt andet bliver rykket ud i naturen på enzymjagt og i læringshaverne omkring bygningen.

Også trækonstruktionen glider videre ud i landskabet via gangstier og træterasser i varierende bredder og længder, der bidrager til det organiske udtryk.

LIFE Campus forventes at kunne åbne dørene for de første skoleklasser til efteråret 2021. Byggeriet er i fuld gang og bliver livestreamet, så du kan følge udviklingen skridt for skridt.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling