Nyt byggeri ved Bredgade skal udvide museum

Næsten ligeså gammel som Irma-pigen i blå kjole fra 1907 — der i virkeligheden hed Else og var designerens datter — er designmuseets vision om et separat 'videnshus', hvor man aktivt kan studere design som et supplement til alle de mere statiske udstillinger.

For allerede tilbage i 1926 — hvor 'Kunstindustrimuseet' rykkede ind i en stor rokoko-bygning 100 meter fra Amalienborg — havde arkitekten Kaare Klint den idé, at man skulle opføre en ny fløj til museet, hvor man kunne fokusere på at lære.

Over næsten 100 år gik københavnerne dog dagligt i Irma uden mulighed for også at kunne gå i Bredgade for at lære om design.

Og nu er det blevet for sent at gå i Irma — men efter ligeså lang ventetid kan man i stedet inden så længe gå ind Designsmuseum Danmarks nye videnshus.

Designmuseum Danmark har været museets navn siden 2011.

I hemmeligt byrum

Når spaderne efter planen går i jorden i forsommeren, er det i et lidt hemmeligt — men meget mondænt — hjørne af København.

Selv hvis man er jævnlig gæst på Designmuseum Danmark, er der en god chance for, at man blot er gået direkte henover museets gårdsplads ud til Bredgade og ind i museets entrébygning.

Men museets rektangulære bygning er omkranset af et lidt gemt og brostensbelagt byrum, der minder om gader, men som ikke har forbindelse til nogen steder og ikke har nogen gadenavne — og som i dag primært bruges til bilparkering.

På den anden side af en af disse 'gader' — få meter fra museets store bygning — ligger i dag et par ældre småhuse, men de vil nu forlade denne verden til fordel for det nye byggeri.

Her vil designmuseet — med egne ord — skabe "et levende og tilgængeligt læringshus, der [...] muliggør livslang læring og uddannelse inden for design, kunsthåndværk og håndværk. Et laboratorium, hvor der er plads til mødet mellem forskning på højeste niveau og læringsmiljøer, hvor nye idéer udvikles og afprøves.”

Respekt for det gamle

Opgaven med at designe det nye hus er overdraget til Praksis arkitekter, der har god erfaring med at blande det nye med det gamle — med respekt for sidstnævnte.

Tegnestuen stod senest bag vinderen af Københavns Kommunes publikumspris i 2022 med et klassisk udseende nybyggeri i Ny Østergade-kvarteret — et byggeri der ikke direkte mimer de omkringliggende bygninger fra 1700- og 1800-tallet, men lægger sig relativt diskret ned imellem dem.

Praksis har også stået bag genbrug af 'Frihavnstårnet' i Nordhavn og en ny facade til Betty Nansen Teatret på Frederiksberg.

De foreløbige tanker i Bredgade cirkler om et lavt byggeri, hvis facade holdes i en nuance, der læner sig op ad sin Rokoko-genbo — og også har et tag i samme, mørke kulør som det ældre museum.

Som i Ny Østergade er formsproget langt fra fremmed for stedet, men samtidig er der ikke tale om en kopi af Designsmuseets eksisterende bygning fra 1757, som i øvrigt kom til verden som et hospital — en funktion den havde i 153 år, indtil første udgave af Rigshospitalet blev bygget i 1910.

Byggeriet er primært finansieret af tre fonde, som i alt har lagt 50 millioner kroner til arbejdet på skrivebordet hos Designmuseet.

Det er planen, at den nye bygning også skal komme museets gæster til gode, men endnu er ingen detaljer om den offentlige adgang lagt frem.

Byggestart er altså om nogle måneder, når himlen er mere blå end i dag, og Designmuseets velkendte gårdhave er mere grøn.