Slanke former bløder højhus på Islands Brygge op

Byudvikling i grossist-skala på store, ubebyggede arealer er blevet et kendetegn for Københavns ekspansion i disse år.

Ikke mindst derfor er det nu færdigbyggede Silver Arrow-højhus på det sydlige Islands Brygge lidt af en anomali.

Et godt stykke forbi Bryggebroen — og lige på grænsen til Amager Fælled — rejser sig nu 14 etager, som blot rummer i alt 4.200 kvadratmeter: En smal kile som slår sig ind mellem den lange Artillerivej og et uniformt mønster af nybyggede rækkehuse på den anden side.

Fordi Artillerivej lå hvor den lå med sit bugtede forløb — og fordi byggefelterne på den anden side blev udlagt stramt og rektangulært — opstod en mere ukurant byggegrund midt imellem.

Noget tilsvarende skete i New York omkring år 1900, hvor Flat Iron Building fik sin kileform, fordi den skulle passe sig ind, hvor diagonalgaden Broadway skar sig igennem midt-Manhattans ellers stramme, rektangulære grid — og det er svært at lade være med at sammenligne.  

Til temafest med Arne Jacobsen

De snære rammer på Islands Brygge har resulteret i et byggeri med en langt mere interessant form, end vi ellers ser i det meste af København — et godt eksempel på at benspænd og restriktioner meget ofte giver bedre by og bedre arkitektur, end når man bare kører løs på en flad mark med al den plads, man kan ønske sig.

Silver Arrows elegante, aflange form — foræret af byggegrundens form — er dog iklædt en dragt, som man har set mange gange før.

Man skal blot lukke øjnene et øjeblik og sende sig selv ind i en film fra 1960'erne. Åben øjnene igen, og du står midt i kulisserne. At kigge op på Silver Arrow er som at se Arne Jacobsen skruet ned i et Flat Iron-kostume til fetichistisk temafest hjemme hos Le Corbusier.

De lange, lange vandrette vinduesbånd på Royal Hotel og tusinder af andre 60'er byggerier er transponeret over på en kileform. Mellem dem løber ligeså lange metalbånd. Alt andet er barberet væk i denne maskine til bo i.

Der er ikke noget for øjet at hægte sig fast på. Den visuelle bevægelse er fejende horisontal og ubrudt og fortæller dig at du skal gå videre nu. Videre til et sted der er mere trygt, mere beskyttet, mere menneskeligt.

Trætte rammer

Set alene som skulptur giver facadens simple streger på den slanke form en lethed og renhed til byggeriet, men gør det samtidigt visuelt afvisende som en ramme for byen — og så er formsproget bare efterhånden meget, meget træt. De lange, ubrudte vinduesbånd har vi kigget på siden modernismen var spæd, og mange andre steder er de heldigvis på vej væk, f.eks. på Frederiksberg.

Skulpturel elegance kan skabes på måder, der samtidig skaber mere venlige rammer for byrummene.

Samtidig kan man dog ikke undgå at være en lille smule glad for, at Silver Arrow i hvert fald er noget andet  — og mindre — end de monstrøse metervare-byggerier i beton med pyntefacader i mursten der flyver op ad jorden i disse år.

Bygningen bør sætte gang i tanker om, hvorvidt man ikke skaber bedre by, når man udvikler i små bidder — og når man skaber udfordringer for nyt byggeri ved at tvinge det til at passe sig ind mellem det, der kom før.

Inde i Silver Arrow ligger et lejlighedshotel drevet af Stay Apartments. Her kan man leje sig ind i lejligheder fra 70 til 165 m² i en slags miks mellem et hotel og et lejlighedskompleks, der særligt er rettet mod folk på kortere arbejdsophold i København.

Arkitekten bag er den lille Roskilde-tegnestue Holgaard Architects der er blevet en slags husarkitekt for udvikleren Walls, der har bekostet opførelsen af Silver Arrow og altså nu lejer den ud til Stay Apartments.

Holgaard står også bag flere af de rækkehuse lige ved siden af Silver Arrow, som også havde Walls som bygherre.   

Silver Arrow får 2 af 6 stjerner.