Kamp om Københavns stillads­reklamer

Politikerne på Københavns Rådhus havde nemlig besluttet, at kun 40% af et stillads areal må bruges til at vise reklamer på.

Hvis der er en beskyttelsesdug ud over stilladset, skal de øvrige 60% af afdækningen bestå af en fotostat, der 1:1 afbilder facaden, som gemmer sig bag stilladset — eller facaden, som den vil se ud, når nybyggeriet eller renoveringen er overstået.

Er der ikke en beskyttelsesdug på stilladset, slipper entreprenøren for at hænge fotostaten op, men må stadig kun bruge 40% af stilladsarealet til reklame.

Dén beslutning udløste stor opbakning blandt læserne af Magasinet KBH, men nu cirka 10 måneder efter at de nye regler blev indført, skal de allerede laves om. Det viser et internt notat.

Reglerne har nemlig vist sig så svære at administrere, at de har udløst et alt for tidskrævende tovtrækkeri med byens reklamebureauer.

Strid om æstetik ...

Med de nye retningslinjer i baglommen skal forvaltningen som udgangspunkt godkende stilladsreklamer, der fylder op til 40% af et stilladsareal. Men de skal samtidig vurdere, om reklamen kan indgå i det eksisterende bybillede "uden at påvirke områdets byrumsmæssige, arkitektoniske og kulturelle værdier i væsentlig grad".

Den æstetiske vurdering er reklamebureauerne dog tilsyneladende ret ligeglade med, for forvaltningen oplever, at reklamefolket udfordrer kommunens ret til at lægge vægt på andet end effekter, der kan forstyrre trafikken, når de skal vurdere, om en reklame kan passe ind i byrummet uden at gøre for meget væsen af sig.

Og rent juridisk må det da også være svært at finde argumenter for, om en reklame for eksempelvis Landbrug & Fødevarer passer bedre ind i byen end en reklame for Lotto eller Lunar, når der er et stillads til rådighed i Frederiksstaden. For lige her blandt de mange smukke, historiske huse kunne man vel ret beset sige, at enhver reklame vil påvirke området "i væsentlig grad".

Reklamebureauerne har haft en tendens til at ignorere de æstetiske vurderinger. Og senest blev kommunen i september stævnet af et reklamebureau, der ikke mener, at forvaltningens afgørelse er gyldig — og i øvrigt at kommunen slet ikke har hjemmel til at tage den slags beslutninger.

... og størrelser

Forvaltningen oplever også, at de bliver udfordret på de ellers rimelig klare retningslinjer om, at reklamen maksimalt må fylde 40% af stilladsets areal. Således har Københavns Kommune allerede "vundet" to klagesager i Vejdirektoratet, hvor forvaltningen havde afvist reklamer, der fyldte henholdsvis 100%, 60% og 50% af stilladsarealet.

Ifølge forvaltningen er der også stigende problemer med, at flere reklamebureauer hænger stilladsreklamer op helt uden at have indhentet tilladelse — også reklamer der bryder reglerne om størrelse. Og selv om forvaltningen har prøvet at tage udfordringen op på et møde med branchen i foråret, så har det ikke fået (alle) bureauerne til at rette ind.

To af rådhusets politikere har i fald hvert rettet henvendelse til forvaltningen i løbet af efteråret, fordi de havde spottet ulovligt ophængte reklamer på henholdsvis Amagertorv og Børsen.

Embedsmændene kan for nuværende ikke gøre andet end at bede bagmændene om at pille reklamerne ned, hvis de bliver opmærksomme på ulovlig ophængning. For skal forseelsen udløse en bøde, vil det ifølge Politiet kræve en prøvesag ved domstolene, da der ikke findes nogen retspraksis for området. Og sådan en prøvesag vil forventeligt først kunne finde sted om to år.

Bureauerne må til lommerne

Samlet set har de nye regler — som kommunen selv har udviklet og vedtaget — vist sig så svære og tidskrævende at administrere, at de nu skal laves om.

Udover nye — og sandsynligvis mere tydelige — regler barsler kommunen også med et greb, der måske kan få reklamebureauerne til at dosere tovtrækkeriet.

Forvaltningen foreslår nemlig at pålægge sagsområdet såkaldt 'takstfinansiering', så dem der ønsker at hænge kommercielle reklamer op i byrummet også skal finansiere sagsbehandlingen af selv samme ved at betale en pris for hver dag en reklame hænger på et stillads.

Indtægten vil dels kunne finansiere den — for nuværende — uhensigtsmæssigt lange sagsbehandling og samtidig give mulighed for at styrke tilsynet med de ophængte stilladsreklamer og behovet for at give påbud, når nogle hænger reklamer op uden tilladelse.

Forvaltningen forventer at fremlægge de nye regler — inkl. forslag om takstfinansiering — i starten af 2024.