Kontroversielt fælledkvarter skal være en landsby i storbyen

"Nytænkende og ligner ikke noget, vi har set før i Københavns øvrige bydele," applauderer udviklingsselskabet.

"Med mange boligformer, der skaber en stor grad af mangfoldighed til en husleje, som almindelige danskere har råd til at betale," pointerer investoren.

Jo, hvis man lige er dumpet ned fra månen, lyder planen for Vejlands Kvarter på Amager Fælled som en ren vindersag: Et bæredygtigt boligkvarter, der er opført i træ og som sætter nye standarder for at flette bebyggelse og natur sammen.

Men visionen er født med en københavnerhistorisk succesfuld protestbevægelse imod sig, der allerede har fået stoppet og droppet ét kæmpebyggeri på Amager Fælled – og som har svoret at fortsætte kampen for at holde den bynære natur fri for mere byudvikling.

På forhånd kontroversielle Vejlands Kvarter er således den direkte men lidt mindre afløser for Ørestad Fælled Kvarter (der undervejs skiftede navn fra Amager Fælled Kvarter), nu bare flyttet godt 500 meter længere ned af Vejlands Allé til en mindre sårbar del af det omstridte naturområde.

Sammen med blandt andet den også netop offentliggjorte byudvikling på Stejlepladsen i det sydligste Sydhavn er Vejlands Kvarter et politisk kompromis sat i verden for at sikre Københavns Kommunes udviklingsselskab By & Havn de milliarder til afdrag på byens metrogæld, som ellers ville mangle efter sejren til Amager Fælleds Venner.

Tre landsbyer i én

Til udformningen af Vejlands Kvarters godt 2.000 boliger har By & Havn og investoren PensionDanmark nu udpeget forslaget 'Fælledby', som Henning Larsen Architects står bag sammen med ingeniørfirmaet MOE.

Det erklærede forbillede for masterplanen er den typiske danske landsby: Omkranset af natur og med et sammentømret lokalt fællesskab. Klassiske kvaliteter, der skal kombineres med alt det bedste fra storbyen som mangfoldigheden, aktivitetsmulighederne og den offentlige transport.

Fælledbyens op mod 4.500 beboere fordeles i tre underområder, kaldet landsbyer, omkring hver deres centrale plads – eller lokale gadekær, for nu at blive i terminologien.

Mellem de tre nabolag løber brede naturkiler, som tillader fælleden at vokse sig helt tæt på bebyggelsen. Visionen er, at naturlige og hensynsfulde overgange med tiden vil flette det tætte byområde sammen med det åbne landskab og sågar styrke dyrelivet og den eksisterende natur.

Bygningernes åbne karréstruktur varierer fra to til seks etager. Højest og tættest omkring de centrale pladser og så lavere og lavere, jo tættere man kommer ud mod de grønne kiler og den omkringliggende fælled.

Alle boliger er sikret udsyn til naturen, mange af dem får også direkte adgang til omgivelserne. Og træmoduler bliver altså deres gennemgående byggeklodser med begrønnede og upcyclede facader af genanvendte materialer som træ, tegl og skifer.

Langt til metroen

Området udlagt til Vejlands Kvarter er 181.000 m2 stort, men det er et krav, at godt en tredjedel skal være natur og friareal uden bebyggelse.

Masterplanen for fælledbyen tæller i alt 219.000 etagemeter byggeri. Heraf 199.000 til boliger og parkering, 17.000 til skole og daginstitution foruden 3.000 til detailhandel og et foreslået naturformidlingscenter.

25 procent af boligerne skal være almene, og resten forventes at blive private lejeboliger med et vist fokus på forskellige former for og grader af fællesskab for såvel børnefamilier, studerende og seniorer.

Biltrafikken skal minimeres i kvarteret, men hvordan er ikke konkretiseret endnu. Og næstefter den folkelige modstand ligner det da også et af projektets helt store udfordringer.

For mens der er direkte indkørsel fra den velforbundne Vejlands Allé, er der over en kilometers gåtur til nærmeste metrostation – med mindre man anlægger smutveje direkte igennem de naturområder, som byggeriet er blevet flyttet for at beskytte.

Menneskabt placering

Vejlands Kvarter skal jo være den fjerde og sidste del af Ørestad (efter Ørestad Nord, Ørestad City og Ørestad Syd) i stedet for Ørestad Fælled Kvarter, der siden 1990'erne var planlagt til hjørnet af Ørestad Boulevard og Vejlands Allé og langs metrostationen Sundby. Og dermed på den særlige bid af fælleden kaldet Strandengen, der er erklæret som Københavns sidste oprindelige stykke natur.

På den nye placering ligger i dag et vandrehjem, og området kaldes også Campingarealet, fordi Københavns Kommune inden kampen om Strandengen egentlig havde besluttet at udvide vandrehjemmet med en campingplads – Amager Fælleds Venner har dog navngivet byggefeltet Lærkesletten, efter den store succes med at indføre Strandengen som et stednavn i det københavnske ordforråd.

Campingarealet er inddæmmet og fungerede som losseplads indtil det blev dækket til i 1974 og har derfor ikke den samme særlige biodiversitet som mange tusinde år gamle Strandengen lige ved siden af.

Af de to områder var det alligevel kun campingarealet, der førhen var fredet (med dispensation til campingplads), indtil politikerne efter kuldsejlingen af Ørestad Fælled Kvarter "lavede en bytter" og fredede Strandengen i stedet.

I undergrunden er campingarealet stadig så forurenet, at Vejlands Kvarter skal bygges på op mod 1,7 meter ren jord lagt på den nuværende overflade.

Den forsegling bliver dog tidligst lagt ud i 2021. Først skal masterplanen for fælledbyen bearbejdes og gennem en række afstemninger og høringer i kommunens lokalplansproces, der forventes at stække sig over hele 2020.

Amager Fælleds Venner har straks efter offentliggørelsen af vinderforslaget anmeldt den første demonstration imod.