pixel

Bryggen er blevet bredere

Du kan dyppe tæerne direkte i havneløbet fra den nye 57 meter lange opholdstrappe, der udvider kajkanten på Islands Brygge.

islands brygge havnetrappe

Denne sommer har der været godt 5 x 60 meters ekstra Islands Brygge at hænge ud på. Det bedst besøgte stykke kaj i København er nær Havnebadet blevet ført helt ned til vandoverfladen med en aflang trappeudbygning i egetræ, så endnu flere nu kan komme endnu tættere på havnen.

Kort
Oasetrappen

Oasetrappen er til at sidde, ligge og kravle rundt på langs Bryggen – og altså så tæt på vandet, at du kan give en kajakroer en high-five med på vejen.

Den er lagt til kaj lige ud for Kulturhuset Islands Brygge for at udvide og supplere kulturhusets udendørs opholdsarealer. Men man behøver selvfølgelig ikke have ærinde i K-I-B for at slå sig ned, nyde udsigten og dyppe tæerne.

Bliver du fristet til at hoppe i havnen er det dog forbudt direkte fra Oasetrappen – du må over i Badezone Halfdansgade lige ved siden af eller de 100 meter videre ned til Havnebadet.

Opholdstrappen er 5 meter bred og præcis 57,2 meter lang. Den fungerer som én sammenhængende bænk i flere etager, der knækker ind og ud i forskellige nicher undervejs, så man kan finde sig sit eget hyggehjørne. Det laveste repos oversvømmes af tidevandet, og trækonstruktionen er holdt fri af selve kajens granitkant og bygget henover det lille stenrev i vandet.

Det er Albjerg & Buchardt Arkitekter, der har formgivet Oasetrappen for Københavns Kommune.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling