pixel

Ny bro over Inderhavnen splitter sig (måske) i to

'Enghavebroen' nærmer sig hastigt med tre konkrete løsninger på et centralt problem — inspireret af forslag fremlagt i Magasinet KBH.

enghavebroen jrdv

Det er en bro, der har skabt hovedbrud som få andre af Københavns mange store og små broer over havnens vand.

'Enghavebroen' — som vi har omtalt den gennem flere år — skal være en sydlig søster til Bryggebroen og forbinde Islands Brygge med det nye 'kanalkvarter' på Enghave Brygge.

Hvornår byggeriet endelig kan sættes i gang — og ikke mindst præcis hvor broen skal ligge, og hvordan den skal udformes — har dog forvoldt endeløse hovedbrud og stridigheder.

Men med fremlæggelsen af tre helt konkrete bud på broens form og placering er vi nu kommet et stort skridt videre endnu en bro over havnen, der skal knytte øst og vest sammen.

Ikke plads til G5

De tre bud på den nye bro, der nu er blevet lagt på bordet, optræder i et foreløbigt resultat af den 'udvidede foranalyse' som Københavns Kommune satte i gang for et lille år siden.

Hvor i havnen broen skulle ligge har været et stridpunkt i sig selv — ikke mindst fordi flere lokale beboere ikke har ønsket sig, at den nye cykel- og gangbro blev placeret i deres metaforiske baghave.

Sidste sommer lagde politikerne sig dog fast på den såkaldte placering G5: Fra Sirius-byggeriet på Islands Brygge til øen 'Lyngholm', der er én af flere nyer øer, som er blevet skabt af de nygravede kanaler på Enghave Brygge.

Men her opstod et nyt problem: For selv om placeringen er identisk med dén, der blev udset i lokalplanen for området fra 2012, er der i mellemtiden ikke gjort plads til broen på Enghave Brygge-siden.

Eller mere præcist: Man har bygget så tæt ud til den nygravede kanal mellem Lyngholm og Myrholm, at den vej, der skal lede de mange cykler og gående til og fra broen ikke er bred nok.

Og hvad gør man så? 

Det er dét, som der nu er fremlagt tre helt konkrete bud på.

Kaste kanalen til?     

For et års tid siden lød det i en tidligere analyse, at løsningen kunne blive at kaste noget af den ellers nygravede kanal til, så man kunne skabe en bredere adgangsvej til broen.

Men de tre fremlagte forslag løser problemet på en anden måde.

Tættest på de oprindelige tanker er nok løsning 3, hvor man ikke kaster kanalen til, men lader et stykke af broen 'svæve' henover kanalen.

Dermed undgår man at indsnævre kanalen, som de lokale naturligt nok ser som et aktiv i lokalområdet. Og de to gader langs kanalen kan bevares som de er.

Men der er en betydelig pris at betale:

Den nye bro vil nemlig overdække næsten hele kanalen, og man får dermed et "overdækket kanalrum" og gader med "reduceret visuel og funktionel kontakt til kanalen", som det hedder i analysen. Og man kan derfor rimeligvis spørge, hvor meget glæde man fremover vil få af kanalen med dén løsning.    

Både løsning 1 og 2 løser problemet ved i stedet at lade broen splitte sig i to, så den på Enghave Brygge går i land to forskellige steder:

Løsning 2 er en slags mellem-løsning, hvor cykelstien ligesom i løsning 3 "svæver" henover kanalen, der altså stadig bliver overdækket, men her kun delvist, så der stadig vil være noget kontakt til vandet.

Man får frigjort noget af rummet over kanalen ved at lade fodgængerdelen af broen gå i land inden den når til kanalen — ved den gade der allerede eksisterer. Med andre ord fortsætter cyklerne altså henover kanalens vand, mens fodgængerne går tidligere i land og kan gå videre på land langs kanalen.

Løsning med fri kanal

I løsning 1 bygges der slet ikke henover kanalen, der dermed får lov at ligge fri og åben som i dag — og som dermed kan "bevares i fuld bredde", som det hedder.

Dét opnår man ved, at broen ligesom i løsning 2 splitter sig selv op, inden den når til Enghave Brygge. Men i løsning 1 går cykelstien ganske enkelt i land på den eksisterende bred syd for kanalen og bruger den eksisterende gade som adgangvej.

Ligesom i løsning 2 går fodgængerdelen af broen i land på den nordlige side af kanalen.

Så trafikflowet deles altså op: Fodgængerne går på den nordlige side og cyklisterne kører på den sydlige side af kanalen. Dét greb er nok til, at de eksisterende adgangsveje er brede nok til at håndtere den forventede trafik — og dermed behøver man ikke at føre broen henover kanalen.

For at få plads til cyklerne er man dog nødt til at udvide kørebanen på den sydlige side af kanalen, hvilket vil betyde, at man må fjerne en håndfuld træer og flytte de nedgravede affaldscontainere, der i dag optager en del af arealet.

Identisk med forslag

Løsning 1 er i sin essens identisk med det forslag fra den dansk-amerikanske tegnestue JRDV, der blev præsenteret her i Magasinet KBH i oktober 2023.   

Artiklen blev kort efter genstand for politisk interesse, da Socialdemokratiet spurgte embedsværket i Teknik- og Miljøforvaltningen, om man havde overvejet dén idé.

Forvaltningen lovede efterfølgende at tage alle forslag med i overvejelserne, når man satte gang i den undersøgelse, som altså nu har kastet tre løsningsforslag af sig.

Man udtrykte dog ved dén lejlighed skepsis, da man mente, at det ikke ville være muligt at undgå at kaste noget af kanalen til, for at få plads til de nedgravede affaldscontainere, der altså skal flyttes for at skabe plads til flere cykler.     

Men den nye analyse peger altså ikke på, at man må inddrage noget af kanalen til for at få plads til containerne. I stedet angives blot, at de må "flyttes".

JRDV har selv foreslået, at containerne blot flyttes ned for enden af gaden — ved siden af stedet, hvor broens cykeldel går i land.

Videre herfra

De lokale beboere fik de nye forslag at se på et møde forleden og fik samtidig mulighed for at dele deres feedback.      

Næste skridt er, at kommentarerne tages med i de videre overvejelser, og de eventuelt opdaterede forslag præsenteres snart på et nyt møde.

Til sidst vil dén proces munde ud i en anbefalet løsning, som politikerne skal tage stilling til i det tidlige forår. 

Herefter resterer "blot", at de samme politikere i september 2025 afsætter penge til projektet, som så formentlig vil gå videre til en arkitektkonkurrence, hvor den nye bro bliver mere detaljeret udformet på basis af den valgte løsning.

Et forsigtigt — og måske lidt optimistisk — bud på byggestart kunne hedde medio 2027.   

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

0001

De “ meget små beboergrupper” i Bryggen Syd, har ventet i årevis på den broforbindelse, og har så dårlig offentlig transport, med busser med ventetider på halve og hele timer, og en havnebussen er en turistbåd, som når den er fyldt op efterlader passagerer på kajen.

Så det er meget småt kun at tænke i egneforhold på den modsatte side af vandet. For ældre mennesker er det vigtigt at de trafikaleforhold fungerer, og ikke kun tænker ensidigt i cykeltransport. Politikerne bør måske tænke først i anlæggelsen af gader og veje og så bagefter gå igang med byggerierne.
finn.breddam 0001

"det er meget småt kun at tænke i egneforhold på den modsatte side af vandet."

Jeg bor slet ikke i området. Jeg interesserer mig for cykeltrafik i HELE byen (og arkitektur og byplanlægning) - og det er derfor jeg pointerer, at især store dyre ting som fx en lang cykelbro skal tænke 3-5 km ud i alle retninger. Jeg har kommenteret tidligere artikler om det her problem: det her er en forbindelse fra hele Vesterbro til hele Amager.

Men er du et ældre menneske på Bryggen Syd, der gerne vil kunne gå over havnen til metrostationen? Så er det ikke så vigtigt, om man vælger den ene eller den anden linjeføring. Måske er den sydlige endda en fordel. (Og det gælder også cyklister fra hele Bryggen!)

Og i øvrigt er Havnebussen en genial løsning til samme formål. Måske mest udenfor sæsonen ;-)
finn.breddam

Tre dårlige nødløsninger.

Lyngholmen er en færdig helhed, hvor ale detaljer er designet samtidig og fint afpasset til hinanden. Indtil ... hovsa, vi mangler en bro!

Og beboerne kommer til at hade de cyklister, der ødelægger deres lokale miljø.

Mens der lidt længere mod syd ligger en åben byggegrund, hvor en meget mere retlinet og ubrudt forbindelse forbi metrostationen og over havnen kunne designes som en integreret del af et nyt byggeri, hvor boligerne så kunne sælges som "velplaceret i forhold til cykeltrafik til Vesterbro og Amager".

Af og til får meget små beboergrupper alt for meget indflydelse.
emcool
Igen hyper fokus på selve broen og landingerne. Ingen fokus på brugerne, her cyklister. Overvej lige på det første billede hvordan ruten snor sig som jeg ved ikke hvad. Simpelthen useriøst.
emcool emcool
Og derudover ingen, virkelig ingen tanke på det videre forløb til cykelstierne over Fælleden (fra Fælled til Strand), eller videre mod Vesterbro/baneterrænet, Sluseholmen eller Fisketorvet. Helt ærligt.
emcool emcool
Men broen vil blive bygget, og så vil senere tællinger vise at ingen bruger den, og så ryger chancerne for flere cykelbroer over havnen (der er plads til en mellem Nokken og HF Sønderbro over til syd for MAN), selvom hovedårsagen er det urimeligt dårlige design af bro og stiforbindelser, og ikke fordi folk ikke ville bruge den forbindelse fordi efterspørgslen faktisk er der - Overvej en supercykelsti fra Frederiksberg og Vesterbro til Amager Strand. Ringrute endnu længere rundt hvis man vil. Hele byen kan komme til vandet.
0001
Man må håbe der kommer en grøn højrepil på stoplyset ved Hilmar Baunsgaards Boulevard og Artillerivej, med den massive strøm af cykler der vil komme på dette vejstykke. For de bilister der skal dreje til højre af Artillerivej.
Bjarne Schultz Jensen
Savner sammenhæng mellem broløsning og koblingen til cykeltrafikken til og fra broen på begge sider. Hvordan og hvor godt hænger det sammen?
Jacob Hansen
Hvilken løsning giver størst muligt flow og køreglæde for trafikanterne? Løsning 3B med de to rundkørsler på begge landgangssider
Marianneringprivat
Hvor er det dejligt er, at løsning 1 nu er i spil. Dejligt når politikerne tør kigge på et forslag “udefra”, og sende det videre. Skulle vi få den løsning, med den dobbelte bro og den lille ø, bliver den et udflugtsmål, som igen viser hvad vi kan med broer her i landet. Tommelfingeren op!
Emiliano Azzoni
Aside from the landing space issues, the whole route looks a little crazy and badly planned (looking at the yellow path in the header picture). 6 or 7 turns in the space of a few hundred meters. Why can't cycling infrastructure be built in a way that is reasonable and comfortable? Same with Brygge Broen on the Amager side and the nightmare that is Dybbølsbro. Instead cars have wide straight roads which encourage high speed.
Jacob Hansen Emiliano Azzoni
Have you read the article?
Emiliano Azzoni Jacob Hansen
I did. Twice now. What am I missing?
Karen Melchior

Hvem er “man”? Og skal “man” så ikke betale for at rette op på miseren?

<< Man har bygget så tæt ud til den nygravede kanal mellem Lyngholm og Myrholm, at den vej, der skal lede de mange cykler og gående til og fra broen ikke er bred nok.>>

redaktoren Karen Melchior
Ansvaret er svært at placere, da lokalplanen indeholder broen, men samtidig ikke har gjort plads til en adgangsvej til den. Lokalplanen er udarbejdet af embedsværket i forvaltningen, men godkendt politisk. Læs mere i ældre artikler om sagen som kan nås ved at klikke 'Enghavebroen' under 'Artiklen er relateret til' øverst i artiklen.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling