pixel

Christianshavn som malebog

kbh magasin

Hvorfor lade ungerne slide deres tudser på enhjørninger og racerbiler, når man kan indoktrinere dem i københavnerånden mens de farvelægger tårnene på Frelserkirken og Knippelsbro.

En ny gratis malebog med christianshavnermotiver formidler kvarterets arkitektur og historie lige i børnehøjde.

Den enkle idé, der forhåbentlig snart spreder sig til Københavns øvrige bydele, kommer fra Christianshavns Lokalhistoriske Forening & Arkiv. De udvalgte vartegn fra nutidens og fortiden Christianshavn og Holmen er stregtegnet af kunstneren Stine Hvid, kendt for det nye sodavands-gavlmaleri i Gothersgade.

Malebogen på 24 A4-sider er trykt i 4.000 gratis eksemplarer og blandt andet uddelt til de lokale skoler og børnehaver.

Hent din egen Christianshavn malebog hos foreningen i Vagthuset, Torvegade 75. Der er åbent hver lørdag klokken 13-15.

malebog_christianshavn_full.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling