Snydeskovtur på Enghave Plads

Når efterårssolen står højt, er en tur i skoven oplagt. Og midt på Vesterbro er der ikke længere så langt til fornemmelsen af blå himmel og rødbrune blade, efter at et hjørne af metroens byggerod på Enghave Plads har fået nye træer.

Ok, skov er måske så meget sagt. Ved første øjekast nærmere nogle høje grene plantet i nogle trækasser. Men terrasse-installationen med syv små integrerede træer pynter på hjørnet ved kaffebaren, hvor det eneste grønne tilbage ellers er det byggehegn, der har opslugt pladsen. Og træder man nærmere under træernes blade, bliver man pludselig omringet af stemningen fra en hyggelig lun dag på en Enghave Plads helt fri for indhegninger.

Bag de spæde stammer har kunstneren Jacoba Nieport nemlig malet et trompe l'œil, der bedrager øjet med udsigten til en blanding af gamle minder og nye elementer på pladsen. Springvandet med drengebarnet er tilbage i centrum, men rundt om det sidder afslappede vesterbroere på en ny lang og rød bænk, og en mand med indkøbspose er på vej hen mod noget, der ligner en elevator.

Tilbage i virkeligheden går to mænd hen over brostenene, stopper op og kigger nysgerrigt. ”Er det mon sådan, pladsen kommer til at se ud?” spørger den ene den anden, der trækker let på skuldrene. Men ja, det lige det kunstneren har malet: Enghave Plads som den en dag vil stå, når byggeriet er overstået.

Vild pære og blodbøg

En kvinde med to små piger har sat sig på planketerrassen, der udgør små plateauer i forskellige niveauer. Pigerne leger fangeleg i den lille skov, der selvom den ikke er fuld af dyr og muld, indbyder til at gå på opdagelse. Eller bare en stille stund til at nyde solstråler og en kop kaffe, mens lydene fra skramlende cykler og stemmer udenfor kaffebaren blandes med børnelatter og plasken fra springvandet på maleriet.

For hov, pludselig har illusionen om pladsens fremtid omfavnet os og er gået i ét med nutiden, så vi ikke længere adskiller de malede og de virkelige træer. Der er blodbøg, tretorn, japansk kirsebær, elletræ, vild pære og skovfyr i plantekasserne. Men man får næsten lyst til at lede efter de kastanjer, der ligger i enhver anden skov på dette tidspunkt af året.

Den ser måske ikke ud af meget, skoven på Enghave Plads. Men for de modtagelige er den et lille fristed midt i byggerod og trafik, hvor himlen altid er blå og omgivelserne altid er grønne.