En fjerdedel af Frederiksberg skal dækkes af trækroner

På Frederiksberg har man i en årrække haft en træpolitik, der blandt andet indeholder en målsætning om, at alle borgere skulle kunne se et træ fra deres vindue. 

Nu har enklavekommunens lokalpolitikere besluttet at bakke ordene op med et endnu mere konkret mål for, hvor grønt kommunekortet skal være i fremtiden.

På et møde i det såkaldte Miljø- og Trafikudvalg i sidste uge vedtog politikerne således, at man fra kommunens side skal arbejde for at øge det såkaldte ‘trækronedække’ til mindst 25 procent — og allerede i 2030.

Dét er mere ambitiøst end i Københavns Kommune, hvor man gennem en årrække har haft et mål om et trækronedække på 20 procent i 2025 — et mål, det bliver sværere og sværere at nå.

Trækronedækket er — som navnet mere end antyder — det areal, der på for eksempel et satellitfoto er dækket af trækroner.

Og selvom det umiddelbart kan lyde ambitiøst at forsøge at dække en fjerdedel af Frederiksberg med træer, så er der faktisk ikke så langt igen.

Seks fodboldbaner på et år

Selvom kommunen ikke hidtil har haft et decideret mål for trækronedækket, har man nemlig målt det for årene 2021 og 2022 i forbindelse med kommunens grønne regnskab. Og tallene viser, at kronedækket alene mellem de to år voksede fra 23,36 til 23,91 procent.

Det lyder måske ikke af det vilde, men den relativt beskedne stigning på 0,55 procentpoint svarer til knap 50.000 kvadratemeter — lidt mere end seks fodboldbaner.

Stigningen dækker både over træer, der har vokset sig større, og over nyplantede træer.

Embedsværket i Frederiksberg Kommune vurderer, at det er realistisk, at man kan nå det sidste nøk op til 25 procent inden 2030. Ikke mindst fordi politikerne ved det nylige budgetforlig afsatte to millioner kroner til plantning af nye træer i 2025 og 2026.

I alt skal trækronedækket øges med cirka 95.000 kvadratmeter for at nå målet. Det er lidt mindre end København Zoos samlede areal.

København når næppe i mål

Mens Frederiksberg Kommune altså ser ud til at være godt på vej mod at opfylde sine grønne ambitioner, ser det anderledes gråt ud på den anden side af kommunegrænsen.

I Københavns Kommune har man som sagt haft det lidt mere beskedne mål om at nå et trækronedække på 20 procent inden 2025. Men som vi skrev i sommer, tyder intet på, at det mål bliver nået.

Sidst man målte kommunens trækronedække — i 2019 — var det på 17,4 procent. For at nå op på 20 procent skal Københavns trækronedække øges med et areal, der svarer til fire gange Fælledparken.

Udsigterne bliver ikke bedre af, at trækronedækket på offentlige arealer i København faktisk er faldet mellem 2014 og 2022 — fra 8,4 til 7,4.

Det er altså træer i baggårde og på andre private områder, der gør, at kommunens kronedække overhovedet når op i de to-cifrede procenter.

Kølende træer kan redde liv

At øge trækronedækket i en by handler ikke kun om at give borgerne noget pænt at se på. Træer har også en afkølende effekt, og et studie af 93 europæiske byer fra 2023 viste, at en fordobling af byernes gennemsnitlige trækronedække fra cirka 15 til cirka 30 procent ville kunne forhindre hundredevis af for tidlige dødsfald på grund af varme hvert år.

Af samme grund har byer som London og Barcelona sat sig som mål at øge deres trækronedække til 30 procent inden henholdsvis 2030 og 2037. 

Også Paris, der endda har to skove indenfor bygrænsen, planlægger at plante yderligere 170.000 træer inden 2026 for at sænke sommertemperaturen på boulevarderne.