pixel

København er langt bag sin målsætning for træer i byen

Det bliver mere end svært at nå målet om, at trækroner skal dække 20 procent af hovedstaden i 2025, erkender Københavns Kommune.

karens minde have, træer, grønt

Det kan blive svært for Københavns Kommune at nå sit eget mål om et såkaldt 'trækronedække' på 20% inden udgangen af 2025. 

Ja, faktisk mere end svært.

Sidst det blev målt, hvor stor en del af byens areal, der er dækket af trækroner, når man ser det fra luften, var i 2019.

Og ved dén lejlighed blev tallet opgjort til 17,4% — vel at mærke målt på en en tid af året hvor træerne er grønne. 

Det kan måske umiddelbart lyde som om, at man er tæt på at bryde det grønne bånd spændt ud over målstregen ved de 20% — men sådan forholder det sig langt fra.     

For at nå de sidste 2,6 procentpoint skal der nemlig yderligere godt og vel 2,3 km2 trækrone-dækning til.

Det svarer til, at Københavns Kommune på mindre end 1½ år skal plante træer nok til, at deres kroner helt kan dække fire gange Fælledparkens areal. Parken på Østerbro måler ca. 0,6 km2.

Og det mål ser "vanskeligt ud", erkender Teknik- og Miljøforvaltningen nu i et notat. 

Stik modsat vej

Seneste måling altså er fem år gammel, og Københavns Kommune forventer at kunne lave en ny sidst på året, når staten frigiver de data, som en ny analyse af trækronedækket er afhængig af. 

Men der er de sidste fem år ikke gjort voldsomme bestræbelser på at øge det samlede antal træer i København — selvom enkelte projekter som den privat finansierede Operaparken givetvis har hjulpet lidt.

Og derfor er det nok utænkeligt, at Københavns Kommune skulle være kommet markant tættere på sin egen målsætning, som derfor formentlig må opgives.

Som vi skrev i en artikel i 2022, har trækronedækket på offentlige områder faktisk bevæget sig den stik modsatte vej de senere år.

I 2014 var tallet nemlig 8,4%, mens det fem år senere var faldet helt ned til 7,4%. Der bliver altså færre træer i de dele af København, som alle kan opleve.     

Medregner man de private arealer — som f.eks. træer i baggårde — når man dog altså i 2019 op på de 17,4%, hvilket er en lille stigning fra 15,9% i 2014.

Men det ser altså nu "vanskeligt ud" at nå op på de 20%, erkender kommunen.

København er bagefter

Trækronedække måles jævnligt for en række byer i verden. EUs opgørelser viser, at det gennemsnitlige dække for europæiske byer i 2018 var på 30,2%.

Samme år lå EU's tal for København på beskedne 16,3% — så vi halter altså langt bagefter mange andre europæiske byer, når det kommer til træer i storbyen.

Blandt andet for at komme i mål med ambitionen om at nå de 20% besluttede Københavns Kommune i 2015, at man frem til 2025 ville plante 100.000 nye træer.

Men langt de fleste af de træer, der i den forbindelse blev plantet, var bittesmå skud, der blev sat ned i den såkaldte "Byskoven" ved Selinevej i et mennesketomt hjørne af Amager — ved Kalvebod Fælled, der i forvejen er ganske grøn. 

Senere valgte Borgerrepræsentationen i 2020, måske for at pynte lidt på regnskabet, at lave om på opgørelsesmetoden. Nu skulle alle nyplantede træer tælles med, når man målte fremdriften mod de 100.000 træer — også dem der forventedes at dø, hvilket var en del, da mange af dem altså blev plantet som helt små, skrøbelige skud.

I starten af 2022 kunne forvaltningen så oplyse, at der i alt var plantet 61.608 af de 100.000 træer. Men fraregnede man alle de træer som i mellemtiden var døde, røg det reele tal pludselig nede på blot 38.000 træer. 

Og af dem er langt de fleste altså fortsat meget små, står væk fra den befolkede by og vil først om mange år have trækroner, som vil bidrage mærkbart til opgørelsen over byens trækronedække.     

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Ann Seemann
På Dantes PLads skal 23 velvoksne bytræer nu fældes for at give plads til en unødig P-kælder. Hvorfor? Vi mangler træer og grønne lunger i byen. Den 1. december holder vi gravøl for træerne. Alle er velkomne.
Marianneringprivat

Ja, det er ikke bare en gåde, det er simpelthen pinligt. Min farfar havde en leveregel, som kommunen kunne lære af: “Du skal sige, hvad du gør, og gøre hvad du siger.”

Det skaber troværdighed og respekt. Det andet her… pinligt.
Jens Andersen_1
Østerbrogade mangler fra Jagtvej til Svanemøllen. Så ville man kunne cykle fra Esplanaden til Svanemøllen med udsigt til træer og mærke at man boede i en grønkommune
Alicja Fenigsen
her i Nivågade er der god plads til i hvert fald 5-6 træer
Ann Seemann
Og hvad med de 24 voksne Robinietræer der allerede pryder Dantes plads? De skal nu fældes for at give plads til et fuldstændig overflødig P-anlæg..
Sune Norsker Ann Seemann
Mon ikke pladsen og træerne består efter at det underjordiske anlæg er bygget? Det er nu heller ikke overflødigt, tværtimod når man er så forhippet på at fjerne 80% af gadeparkeringspladserne i Indre By…
Ann Seemann Sune Norsker
Kære Sune, man kan desværre ikke få sådan høje og skyggefulde træer i de 10-20 jord, der er ovenpå en underjordisk p-kælder. Med hensyn til behovet, så kan jeg fortælle dig, at 200 m længere nede af Vester Voldgade ligger Bloks en p-kælder med en belægning på under 10%. Der ud over har vi selv talt alle de andre p-kælder op der ligger indenfor 1,4 km fra Dantes Plads. Der er ca 7000 p- pladser. Derud over synes vi også at det er helt uansvarlig at lede bile ind over VV ( som er blevet en cykelgade). VV er en gade med mange børn der går til fra mussere, skole, fritidshjem og børnehaver og her skal bilerne så køre ind over fortorv og cykelsti for at komme ned i en overflødig p-kælder på Dantes Plads.
Carsten Suhr
Der er mange visioner, som lokalpolitikere kan realisere for at få flere træer i København, fx ved at plante en byskov på Søren Kierkegaards Plads, Vesterbro passage ved Tivoli, Israels Plads og en grøn boulevard ved H.C. Andersens Boulevard…
jensbierring Carsten Suhr
Ja det er en gåde hvorfor det er så svært

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling