TOP+FLOP Philip Ytournel

»Nu har jeg sagt dynamik hundrede gange.« Avis-tegneren Philip Ytournel går i retning af Politikens Hus, mens han i et hurtigt tempo snakker om dynamik, kaos og glæden, når et lyskryds går i stykker. Når alle i trafikken vågner, snor sig ind og ud mellem hinanden og dytter om kap, som i en Youtube-video fra morgentrafikken i Indien.

Selv hopper Philip Ytournel hver morgen på sin cykel på Vesterbro og kører til sit skrivebord på Rådhuspladsen, hvor han siden 2007 har givet historier fra dagens Danmark en kærlig hånd med sine humoristiske tegninger i Politiken. Ikke mindst i københavner-sektionen Ibyen. Det var også ham, der sidste år forvandlede hele Bøger-tillægget til en 16-siders Søren Kirkegaard-special med rigelige mængder sex og sport.

magKBH bad tegneren om at udpege de tre bedste og de tre værste ting ved København.

(Og så blev der altså sagt dynamik så mange gange, at han til sidst undskyldte, inden han indskød den sidste bemærkning: »Vi skal have sporvognene tilbage. Det skaber dynamik. Og flere biler. Og skyskrabere.«)

TOP: Byen forandrer sig

I starten var jeg irriteret på det grønne plankeværk og byggerodet, som er overalt. Men nu kan jeg se en dynamik og en forventning i kaosset. Byen er ligesom en kulisse – som at rende rundt bag Det Kongelige Teater med en forventning om, at nu sker der snart noget, mens scenen bliver gjort klar til næste forestilling.

Normalt er et lyskryds altid det samme. Men når jeg kommer til Hovedbanegården på min cykel om morgenen, så skal jeg køre en ny vej. En by forandrer sig måske hver tyvende år, men i København skal man cykle en ny vej hver anden dag. Alting behøver ikke at være så poleret og færdigbygget. Rodet giver dynamik og små oplevelser i dagligdagen.

TOP: Dronning Louises bro

Da jeg flyttede til København i slutningen af halvfemserne, var Dronning Louises Bro et sted, hvor bilerne kørte igennem, og man kunne stå og kigge et minut, inden man krydsede vejen. Nu er Dronning Louises Bro blevet et sted, hvor man hænger ud.

København har overordnet udviklet sig meget, siden jeg flyttede til byen. Nogenlunde samtidig med Distortion-bølgen begyndte vi at bruge byen mere. Man tager en grill og en dåsebajer og sætter sig på Søndre Boulevard. Der er kommet flere barer og caféer, men selv der, hvor der ikke er barer, hænger man også ud.

TOP: Vinbarer

Jeg bor på Vesterbro og har tre vinbarer inden for hundrede meter. Før i tiden skulle man gå ned i Irma for at få et glas vin.

Jeg synes ikke, at man kan kalde København for en rigtig metropol eller storby. Men det er en rigere by nu med flere forbrugere til vinbarerne og alle de andre nye steder.

FLOP: Bilfri zone

Strøget er røvsygt. Nørrebrogade er også blevet røvsygt. Det hænger sammen med, at der ikke er nogle biler. Jeg elsker at cykle, men de steder, hvor man ikke kan have biler i en storby, mangler dynamik. Det er blevet gågader alt sammen.

Jeg kan ikke kende forskel på Vejle og Strøget. Det er ligesom Field's, bare uden tag. Et sted, hvor turisterne kommer, kigger og tager billeder, men dybt uinteressant for de lokale. Man finder ikke det autentiske og originale de steder, hvor turisterne kommer. Det handler om forbrug og facade.

FLOP: Hvor er skyskraberne?

København er kendt for sine små lave bygninger. Det skal vi blive ved med at have. Men vi skal også have skyskrabere. Vi kunne godt lave Amager om til Manhattan.

Det giver dynamik og skaber mangfoldighed, ligesom i New York, hvor man har en lillebitte flot kirke ved siden af en kæmpestor skyskraber. Lad os få nogle flere skyskrabere, som kan rumme alle de mennesker og alle de arbejdspladser, der er brug for.

FLOP: Ørestad

Ørestad er et godt eksempel på mangel på forskellighed. Der er noget super provinsielt i ordets negative betydning over Ørestad, fordi bygningerne ligner hinanden. Ørestad mangler det gamle. Alt er nyt, og det er blevet for overplanlagt. Trist, blæsende og koldt.

Rædselsscenariet for mig er, hvis København kommer til at ligne Malmø. Der er en regelrethed og pænhed i Sverige, som er uhyggelig. Det har Danmark heldigvis ikke. Men man skal passe på, at det hele ikke bliver for planlagt. I stedet for at rive ned og bygge nyt, så er det federe at vedligeholde det gamle. Så bliver byen mere levende.