pixel

TOP+FLOP Ane Cortzen

»Hvis jeg skulle udpege ét sted i København til en, som ikke har besøgt byen før, så skulle det være Valby Langgade.«

kbh magasin

Fakta

TOP+FLOP

Vælg 6 steder eller fænomener i København
3 der topper
3 der flopper

Ane Cortzen er TV-vært og kan ses hver søndag aften sammen med blandt andre Anders Lund Madsen, når DR2 sender talkshowet og quizzen Søndag Live.

Hun er født i Nordsjælland og flyttede til byen som 13-årig. Her gik hun på arkitektskolen og blev uddannet grafisk designer. Nu bor hun i en villalejlighed på Frederiksberg.

magKBH har bedt den tidligere TV!TV!TV!-heltinde fortælle, hvad hun synes er de tre bedste og de tre værste ting ved København.

TOP: Københavns hovedbanegård

topflop_hovedbanen.jpg

På Hovedbanen i København får man rigtig fornemmelsen af hovedstad, metropol og urbanitet. Her mødes folk og tager af sted igen. Her er liv, og man kan møde alle mulige eksistenser samlet på ét sted.

Om aften forandrer den sig markant, og det kan godt føles lidt farligt at færdes på Hovedbanen om aftenen. Men det er essensen af byen.

TOP: Valby Langgade

valbykonen_hunde_magkbh_bentl_02___0.jpg

På Valby Langgade finder man en lille del af det oprindelige København. Det er en spøjs gade med en blanding af handlende på sådan en Bjarne Reuter-måde. Helt uspoleret af nye strømninger. Det er et af de eneste steder tilbage i København, hvor man stadig kan opdage det oprindelige København. For mig er det trygt, hyggeligt, og gaden minder mig om barndom.

Da jeg flyttede hjemmefra flyttede jeg ind i en lejlighed på en sidegade lige i starten af Valby Langgade. Det er snart 20 år siden, men Valby Langgade har nærmest ikke forandret sig siden. Man kan mærke sammenholdet, som ikke er brandet. Det er ikke Wallpaper-København, men selfmade og folkeligt på en rar måde.

Hvis jeg skulle udpege ét sted i København til en, som ikke har besøgt byen før, så skulle det være Valby Langgade.

TOP: Zoologisk museum

topflop_zoologiskmuseum.jpg

Zoologisk museum er genialt sammen med børn! Det er overskueligt og ikke bombarderet med crap.

Hvis man tager i Zoologisk Have, får man 5.000 tilbud på is og softice hele tiden. På Zoologisk Museum er der derimod plads til at dvæle. Jeg kan stoppe op og kigge i lang tid på det store panorama med nogle udstoppede dyr og horisonten i baggrunden. Det er trygt og altid lidt mørkt, men på en hyggelig måde. Der er en helt særlig magi over museet.

Så er der også en lille hyggelig café, hvor man kan få en fin børneanretning med frikadellespyd og grøntsager. Det er ukompliceret.

FLOP: Tivolis Julemarked

topflop_jul_i_tivoli.jpg

Man skal ikke gå og fryse i Tivoli. Det er et udpræget sommersted. Tivoli i mørke på en søndag klokken fire er ikke rart. De fleste af forlystelserne kan også kun benyttes om sommeren.

Selve markedet er en uskøn blanding af kræmmermarked og noget meget kommercielt, hvor man kan købe de mærkeligste ting.

Det er imod Tivolis ånd, og det lugter af profit.

FLOP: Field's

topflop_fields.jpg

Udefra er facaden på Field's helt lukket af. Det er som at træde ind i en lukket boks. Jeg kan ikke finde rundt, og hvis jeg har parkeret min bil i parkeringskælderen, så kan jeg heller ikke finde den igen. Jeg mister fuldstændig orienteringssansen og farer vild.

Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide storcentre. Men lige netop i Field's føler jeg mig stedløs. Jeg føler, at jeg kunne være alle mulige andre steder i København end i Field's.

FLOP: Planetariet

topflop_planetariet.jpg

Planetariet har et stort potentiale. Restauranten, forhallen, selve oplevelsen – man kunne bruge det til at lave events med natklub og fester. Men Planetariet tænker slet ikke ud af boksen.

Det er ikke opdateret, og udviklingen er gået helt i stå, så Planetariet har ikke rykket sig siden 80’erne. Man glemmer, at det findes.

Mest læste

relaterede
artikler

Den nye teknik- og miljøborgmester kunne tænke sig fremtidens Strøget som en slags ny Jægersborggade. Line Barfod viser os vej rundt i byen til sine tre topper og tre flopper.

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling